3 2044 106 338 577 JOURNAL DE BOTANIQUE PUBLI¨¦ PAR LA SOCI¨¦T¨¦ BOTANIQUE DE COPENHAGUE. TOME XI ou TROISI¨¨ME S¨¦RIE, TROISI¨¨ME VOLUME AVEC 5 PLANCHES ET PLUSIEURS XYLOGRAPHIES, COPEt^HA?UE. H. HAGERUP, LIBRAIRE-¨¦DITEUR. IMPRIMERIE DE CARL L¨¹M). 1879-80. BOTANISK TIDSSKRIFT UDGIVET AF DEN BOTANISKE FORENING 1 K?BENHAVN. REDIGERET AF HJALMAR KI?RSKOU, CAND. MAG. RIND 11 ELLER TREDJE R?KKE TREDJE BIND. MED 5 TAVLER 06 FLERE TRESNIT. fe?B¨¦NHAVN. H. II A G ? R U P S F ORLA G, CARL LUNDS BOGTRYKKERL 1879-80. Digitized by the Internet Archive in 2015 https://archive.org/details/botanisktidsskri1118dans Med dette bind oj)h?rer den hidtil brugte r?kkeinddeling og de f?lgende betegnes med fortl?bende numre i forhold til det hele antal bind af tidsskriftet. Samme ?ndring foretages med de foreg?ende 6 bind, idet hvert s?dant foruden den tidligere betegnelse till?gges et l?be- nummer. P? denne m?de svarer alts? : 2. r?kke 1. bind til bind 5 af det hele antal bind, 2. ¡ª 2. ¡ª - ¡ª 6-- ¡ª ¡ª ¡ª 2. ¡ª3. ¡ª - ¡ª 7-- ¡ª ¡ª ¡ª 2. ¡ª 4. ¡ª 8-- ¡ª ¡ª ¡ª 3. r?kke 1. bind til bind 9 af det hele antal bind, 3. ¡ª 2. ¡ª - ¡ª 10-- ¡ª ¡ª ¡ª 3. 3. _ _ Avec ce volume nous abandonnons la division en s¨¦ries que nous avons suivie jusqu' ¨¤ pr¨¦sent et nous d¨¦signerons ¨¤ l'avenir chaque volume de cette revue par un num¨¦ro d'ordre correspondant au nombre total de volumes de tout l'ouvrage. Nous ferons un changement analogue avec les six Volumes pr¨¦c¨¦dents, leur donnant ¨¤ chacun, outre l'ancienne d¨¦signation, un num¨¦ro d'ordre en sus. De sorte que : le 1er volume de la 2¨¨rae s¨¦rie correspondra au tome 5 du total. - 2¨¨me ¡ª - - 2¨¨me - (l'ann¨¦e 1872) ¡ª 6 - ¡ª - 3¨¨me ¡ª - - 2¨¨me - (l'ann¨¦e 1873) ¡ª 7 - ¡ª - 4¨¨me ¡ª - - 2¨¨me - (l'ann¨¦e 1874) ¡ª 8 - ¡ª - 1er volume de la 3¨¨me s¨¦rie correspondra au tome 9 du total. - 2¨¨me ¡ª - - 3¨¨me - ¡ª - ¡ª 10 - ¡ª - 3¨¨me ¡ª - - 3¨¨me - ¡ª - ¡ª 11- ¡ª INDHOLD. (Table des mati¨¨res.) Side. Den botaniske forenings virksomhed fra ok- tober 1876 til den 31. december 1878 1. Oversigt over den botaniske forenings regn- skab i 1877 og 1878 29. EUG. WARMING, docent, dr. phil. : Om plante?ggets og det enkelte deles rette homologier 32. JOH. LANGE, professor, dr. phil.: Iagttagelser over l?vspring, blomstring, frugtmodning og l?vfald i veterin?r- og landboh?jskolens have for fem?ret 1872-76 57. CHR. GR?NLUND, adjunkt: Islandske Svampe, sam- lede 1876 72. F. R. KJELLMANN, dr. phil. : Bidrag till k?nnedomen om Islands hafsalgflora 77. CHR. GR?NLUND, adjunkt: Till?g til dr. Kjellmanns afhandling 81. H. MORTDNSEN, seminariel?rer: Marmorkirkens flora. 84. J. P. JACOBSEN, cand. phil.: Fortegnelse over de p? L?s? og Anholt i 1870 fundne planter 88. J. L. A. KOLDERUP.ROSEN VINGE, stud. mag.: Bidrag til kundskaben om sl?gterne Ulothrix og Conferva, s?rligt med hensyn til v?ggens bygning. (Hertil tavle I) 114, ALFR. J?RGENSEN, cand. phil.: Bidrag til rodens naturhistorie. (Hertil tavle II og III): II. Korkdaunelsen p? roden , 135 III. R?dderne hos Drosera og Pinguicula ...... 139 IV. Kl?vning" af rodspidsen hos en fanerogam plante. 141 V. Mangeceilede rod-papiller (villi) hos Musa. ... 144 VI. Asphodelus tenuifolius 146 O. ^G. PETERSEN, cand. mag. : Om st?ngelens byg- ning og udvikling hos Nyctagineerne. (Hertil tavle IV og V) 149 Register over de anf?rte plantenavne 177 R¨¦sum¨¦ fran?ais: EUG. WARMING: Des vraies homologies de l'ovule des plantes et de leurs parties (1) J. L. A. KOLDERUP-ROSENVINGE : ¨¦tudes sur les genres de l'Ulothrix et de la Confen^a, sp¨¦ci- alement par rapport ¨¤ la structure de la membrane (2) ALFR. J?RGENSEN: ¨¦tudes sur l'histoire naturelle de la racine, II ¡ª VI (6) JOH. LANGE : Observations sur la feuillaison , la floraison, la inaturition et la d¨¦fohation, faites dans le jardin de l'¨¦cole v¨¦t¨¦rinaire et agricole pendant les ann¨¦es 1872¡ª76 (12) 0. G. PETERSEN : Sur la structure et le d¨¦veloppe- ment de la tige chez les Nyctagin¨¦es ....... (16) RETTELSER. (Corrections.) Side 1, linje 2 fra oven : januar, l?s: december. ¡ª 1 i , 7 ¡ª < ? ; 178, l?s: 179. O, ¡ª 10 Hyperium, l?s : Hypericum. a o, -1 D maritinum, l?s : maritimum. 11, ¡ª 1 fra neden : Vironica, l?s: Veronica. 13, ¡ª 5 Cosmarium Batrytis, l?s : Cosmariuni. Botrytis. 15, ¡ª 15 fra oven : Catoneaster, l?s : Cotoneaster. 15, ¡ª 6 fra neden: Scirpus Tahern?montani, l?s : Scirpus Tabern?montani. 90, ¡ª 4 Surinella, l?s: Suri relia. 91, ¡ª 19 fra oven: Corda, l?s : Chorda. 92, ¡ª 13 P. formorum, l?s : P. formosum. 93, ¡ª 12 fra neden : vav, l?s : var. 93, ¡ª 5 strie, l?s : stricta. 96, ¡ª 1 Knaulia, l?s : Knautia. 97, ¡ª 19 fra oven : S. lacera, l?s : y lacera. 100, ¡ª 1 Sidum, l?s : Sedum. 102, ¡ª 11 Epilobuum, l?s: Ej?ilobium. 102, ¡ª 13 fra neden : Idacus, l?s : Id?us, 104, ¡ª 13 quadricauda, l?s : quadricaudatus. 106, ¡ª 6 racemosum, l?s : ramosum. 114, ¡ª 8 Zygnemal, l?s: Zygnema. DEN BOTANISKE FORENINGS VIRKSOMHED FRA OKTOBER 1876 TIL 31te JANUAR 1878, MEDDELT AF BESTYRELSEN. ForeniDgen har i dette tidsruiu fortsat sin yirksonihed i samme retning som tidligere. Medlenisantallet, der den 1ste januar 1876 var 177 er nu 178, nemlig 4 ?resmedlemmer, 57 indenbys, 84 udenbys og 34 uden- landske medlemmer. Foreningen st?r som tidligere i stadig forbindelse med en del fremmede l?rde selskaber og naturvidenskabelige instituter, hvis skrifter udveksles med ?Botanisk tidsskrift?, nemlig ? S?llskaiDet pro flora et fauna Fennicau, ?la soci¨¦t¨¦ royale de botanique de la Bel- gique ?, ?the Edinburgh botanical society ?, ? Smithsonian institution of knowledge ? i Nordamerika, ?der naturwissenschaftliche Verein in Bremen? , ?the department of agriculture of the United Statis of Nord-America? , ?la soci¨¦t¨¦ d'histoire naturelle a Cherbourg?, ?le jardin imperial de botanique de St. Petersbourg? , ? der Nederlandsche botanische vereeniging a , ?die physikal.-oekonom. Gesellschaft zu K?- nigsberg?, ?le comit¨¦ central permanent de g¨¦ographie ? i Lissabon, ?botanischer Verein der Provinz Brandenburg?, med redaktionen af ?Nuovo giornale botanico Italiano? og af ?Archivos do museu nacional do Rio de Janeiro?. End videre er foreningen tr?dt i skriftveksel med det ungarske national-museum i Budapest og med redaktionen af ?Botanisha Notiser?, ?Archives n¨¦erlandaises? og ?American Journal of Science and Art?. Foreningens bestyrelse best?r for tiden af prof. dr. phil. Lange (formand), apotheker Boysen (kasserer) , bibliothekar K i ? r s k o u (redakt?r), cand. mag. Petersen (sekret?r) og docent, dr. phil. Warming (arkivar). Revisorer ere apotheker Benz on og adjunkt Gr?nlund. F?lgende exkursioner ere foretagne : 1. Den 15 ¡ª 17de juni 1877 til M?ens Klint. Nedenst?ende beretning er forfattet af seminariel?rer M o r - t en s en. Bot. tid>^8kr. 3 r. III, Joiirn, d. bot. 3 s. III. \ Med niorgent¨¹g-et kl. 9 afgik, fra Kobenliavns ¨¹tation folgende deltagere : Prof. J. Lange, s-eminariel?rer H. Mortensen, cand. mag. 0. G. Petersen, apotheker T. Petersen, dr. phil. C. M. Poulsen og* dr. phil. E. Warming. Ved Frederiksberg for?gedes selskabet med Ilr. Th. Holm og gartner D. T, Po\ilsen , i Roskilde med l?rer Rudmose og i Stege med l?ge A. Horring: endelig deltog den n?ste dag* cand. phil. Y. S?by i exkursionen. Vejrot var alle 3 (lage udm?rket skont. Fra Masnedsund overfortes selskabet p? den lille dampb?d ?Falken? til Stege. Mellem Kallehave og Stege var Havvandet s? klart, at man ret tydeligt kunde iagttage den frodige vegetation af Zost¨¦ra marina og forskellige Alger , der n?sten overalt d?kkede bunden, Omtr. kl. 2 skete landstigningen i Stege ; p? havnepladsen der iagttoges Ranunculus Philonotis og R. arvensis samt Camelina silvestris. Efter et kort ophold hos l?ge Horring fortsattes rejsen til vogns til Liselund. Undervejs var der lejlighed til at iagttage en- kelte botaniske s?regenheder, s?som den overordentlig hyppige fore- komst af Ranunculus Philonotis, der farver hele engstr?kninger gule, den p? M?en aim. Rumex thyrsoides og den ligeledes hyppige Cen- taurea Scabiosa v. tenuifolia, en karakteristisk og smuk form. Bro- mus racemosus var hyppig p? engene , hvilke ogs? prydedes af en ualmindelig rig flor af Orchis majalis. P? mange steder viste sig Scandix Pecten Veneris og ved Stubberup Inula Helenium, der alle- rede for 30 ?r siden fandtes sammesteds. P? Liselund syntes det, som om vegetationen i sanunenligning med Kobenhavns omegn var noget tilbage, ti ?bletr?erne vare endnu i fuld blomstring, medens de i Nordsj?lland allerede vare afblom- strede. Lignende iagttagelser har man oftere for gjort p? M?ens Klint ; det synes n?sten som om den st?rre h?jde over havet, m?ske ogs? dettes n?rhed p? alle sider forsinker for?rets og sommerens ankomst nogle dage. En anden omst?ndighed tiltrak sig ogs? op- m?rksomhed, nemlig den m?rkv?rdige frodighed, der n?sten overalt p? klinten viste sig. Convallaria majalis , Pulmonaria officinalis. Primula grandiflora og mange andre planter fremtr?dte i en s? svulmende fylde, som ellers sj?lden ses. Hovedgrunden hertil var straks i ?jne faldende, idet den kridtholdige muld allevegne t?t under overfladen var ganske fugtig, medens jordbunden andetsteds var fort?rret ved l?ngere tids t?rke. Der blev endnu samme aften tid til en lille tur ned til klinten og ?Kapellet?. Den pr?gtige Orchis fusca stod i sin sk?nneste blomstring, derimod var Priuuilaarterne s? godt som afblomstrede. Dentaria bulbifera blomstrede endnu, flere Mosser, som f. eks. Ano- modon viticulosus indsamledes. Nede ved havbredden havde man et herligt syn i det den synkende sol kastede sit lys over de h?jeste toppe af ?Slotsgavlene?, medens de nedre partier af disse l? i fuld skygge , p? samme tid som de gr?nne b?geskove s?s i h?jst for- skellig" belysning. De guldrandede aftenskyer hvilede over det hele, og al denne naturpragt bares af det store , for ?jet endel?se hav, hvi.s evige svulmen og brusen vakte h?jtids- og alvorstanker hos enhver af de til stede v?rende. N?ste morgen lidt efter kl. 6 vandrede hele selskabet, ledsag-et af et par dragere ud gennem den yndige slotspark og ned til de h?je havskr?nter mellem Liselund og ?Taleren?. Her er ingen skov og de dyrkede marker g? af og til lige ud til klinten, medens der andre steder er uopdyrket overdrev. P? denne str?kning er der en rig bevoksning af Hippopha? rhamnoides ; af urteagtige v?kster er Silene nutans meget fremtr?dende. Botrychium Lunaria fandtes i m?ngde, Holosteum uiubellatum i afblomstret tilstand et enkelt sted. Forskellige Orchideer , som Platanthera chlorantha, Orchis Morio , O. majalis og O. incarnata, prydede engene og skr?nterne, og ved opgangen til ?Taleren? blomstrede Convallaria Polygonatum. Her kommer man ind i skoven, der bekl?der ?Storeklint?. Straks Indenfor Skovhegnet begyndte Orchis fusca atter at vise sig, og den s?s hist og her p? hele vandringen ; videre iagttoges forskellige former af Hieracium murorum, is?r v. subc?sia ; og's? den ?gte H. c?sium fandtes, men sparsommere. Arabis arenosa s?s hist og her, men var n?sten afblomstret ; p? et enkelt sted fandtes Erysimum hieraciifolium. Af Orchideer fandtes foruden de f?r n?vnte Listera ovata, Neottia Nidus avis og Corallorhiza virescens ; Cephalanthera og Epipactis-arterne vare endnu ikke udsprungne. P? de yderste pynter s?s Sedum album og rupestre, b?gge endnu kun halvt ud- viklede; Potentilla verna, der fandtes flere steder, var derimod n?- sten afblomstret. Ved stien langs klintens yderste rand er Pinus Austriaca plantet et par steder ; Berberis vulgaris st?r p? et enkelt sted ganske som vildt voksendej Carex digitata er almindelig, lige- ledes Ribes alpinum, Scabiosa Columbaria, Pyrus Malus i flere for- mer , Rubus saxatilis. Af Mosser samledes den smukke Hypnum moUuscum, der er almindelig p? Storeklint, videre Thamnium alope- curum, der findes p? en af de skovbevoksede skr?nter mellem ?Ny- lands Nakke? og ?Dronningestolen?, Distichium capillaceum , som er hyppig p? hele klinten og Encalypta streptocarpa , en af de sj?ldneste danske Mosser. Kl. 10'/2 n?ede selskabet ?Maglevandfaldet?, hvor der gjordes et lidet ophold og hvorfra man vandrede videre mod syd. Festuca silvatica, der opdagedes her p? forenings-extursionen 1873, viste sig i ?r meget rigeligt , men endnu ikke helt udviklet. P? ? Gr?- ryg? skiltes selskabet i to grupper, af kvilke den ene gik over oKongsbj?rgene? tilbage til ? Maglevand sfaldet ? , medens den anden gik l?ngere mod syd ned mod fyrt?rnet for at efters?ge Caucalis daucoides, der ogs? fandtes. P? samme mark fandtes Poterium d i ctyoc ar p um, en for Moen ny plante, der dog sansynligvis var indvandret med fr? af Onobrychis sativa, der fandtes dyrket samme steds. Ogs? Medicago falcata og Vicia tenuifolia genfandtes p? 1* 4 deres gamle voksesteder t?t syd for skoven. Ved ?Maglevands- faldet? havde Brassica Napiis forvildet sig og under ? Sommerspiret ? fandtes som s?dvanligt Silene inflata ? petr?a, der allerede for henved 30 ?r siden blev iagttaget der. Fra ?Maglevandsfaldet? gik et af medlemmerne over til ?Maglevandspynten? for at samle eksemplarer af Selig'eria calcarea , der f?rste gang fandtes der 1872. Denne vandring kan kun foretages ved at hug'ge trin i den stejle kridtv?g med spaden, og den er i ethvert tilf?lde meget besv?rlig, men l?nner sig godt , idet den lille Mos . der ikke er funden andet steds i l^nmark , her findes i m?ngde. Den vokser p? den bare kridtflade, som den efterh?nden overdrager med en bi unliggr?n fan-^e, men da den er s? overm?de liden, m? man l?ssk?re tynde plader af kridtet, for at f? noget af den. H?jere oppe i ?Maglevands- faldet? vokser Neckera crispa i storste m?ngde, tillige med Solorina saccata, men den sk?nneste prydelse for hele den m?rkelige kl?ft er dog Equisetum Telmateia, der vokser her i s?dan m?ngde og fylde, som vel intet andet sted i Danmark. Hen p? eftermiddagen var liele selskabet atter samlet ovenfor ? Maglevandsfaldet <( . Her hvilede og vederkv?gede man sig en stund og tiltr?dte derp? hjemvandringen til Liselund, der lagdes op igennem skoven over Aborrebj?rget. N?ste morgen foretog selskabet i mindre afdelinger sm? exkur- sioner i den n?rmeste omegn. P? noget ?bne pletter dybt inde i skoven sydost for Aborrebj?rget fandtes Corallorhiza virescens . en forresten tidligere kendt lokalitet. Arabis hirsuta ? glabrata fand- tes pn ?Dronningestolen?. Kl. 11 samledes alle medlemmer p? Liselund, der blev endnu tid til at se nogle ?ldre malerier i pal?et og derp? toges afsked med det venlige Liselund. Over Stege og Masnedssund tiltr?dtes hjemrejsen til K?benhavn. Det botaniske udbytte af denne exkursion var for s? vidt ube- tydeligt, som der ikke blev gjort egentlig nye iagttagelser, hvilket man da heller ikke kunde vente p? et s? omhyggelig unders?gt sted. Men for alle deltagere vare disse dage sikkert nydelsesrige og ville l?nge mindes med gl?de. 2. Den 3 ¡ª 5te august 1877 til ?lborg. Bader up h olm. Rold Skov, Hobro og Mariager. F?lgende beretning er forfattet af professor Joh. Lange. Fra K?benhavn afgik med dampskibet ?Diana?, (hvis rheder, det forenede dampskibsselskab havde vist foreningen den im?dekom- men at beregne moderat passag¨¦rfragt for medlemmerne) f?lgende deltagere: Hr. Th. Holm, l?rer Yogel- J?rgen sen og apotheker T. Petersen; i ?lborg m?dte cand. pharm. E. V. Jacobsen, professor Joh. Lange, dr. phil. C. M. Poulsen og fuldm?gtig O. Smith, og i Sk?rping Landinspekt?r J. M?rch og l?rer Ottesen*). *) Apotheker Str?yberg, som utr?ttelig havde st?et foreningen bi ved exkur- sionens ordning, deltog i feige indbydelse aC au-d lemmerne i hele turen. 5 Straks efter dampskibets ankomst den 3dje august om mor- genen samledes medlemmerne p? det aftalte m?dested, hotel Phoenix i ?lborg- for at tr?fle n?rmere aftale om turen ; formandens forslag, at v?lge Hr. T. Petersen til kasserer og Hr. Th. Holm til sekret?r for denne exkursions vedkommende , bifaldtes. Efter en frokost, hvortil samtlige medlemmer vare indbudne af apotheker Str?yberg, delte man sig i 2 afdelinger, i det nogle droge til vogns til Dybdal og N. Tranders, andre til fods til Blegkilde, Skovbakken og Skeels- minde. S? godt som den knapt afm?lte tid og det mindre heldige veir mod j?vnlige st?rke regnskyl tillod det, bleve disse interes- sante lokaliteter unders?gte, og det vigtigste floristiske udbytte fra ?lborg-egnen var f?lgende : D^'bdal er navnet p? et nordost for og i omtr. \ > mils afstand fra ?lborg liggende bakkestr?g, hvis st?rste h?jde er omtr. 220'. l^a b?g'ge sider af et ?ldre flodleje , hvis bund udg?res af et nu opdyrket mosedrag og med talrige bugtninger i nordlig, nordostlig- og ?stlig retning h?ve sig temmelig stejle kalkbakker med en rigt afvekslende vegetation ; som de mest karakteristiske planter iagttoges : Avena pratensis, Poa compressa, Convallaria Polyg'onatum, Leontodon hispidus, Centaurea Scabiosa c.var. albiflora, Anthemis tinctoria, Ga- lium bor¨¦ale, verum, silvestre, Campanula glomerata, peisic?folia, rapunculoides , rotuudifolia c. var. alb. , Veronica spicata . Linaria minor, Brunellfi vulg-aris, g-randiflora (fa ekspl.), Acinos thymoi- des, Thalictrum simplex, Arabis hirsuta c.var. glabra. Sagina ciliata, Polygala aniara, Geranium sanguineum, Spir?a filipendula, Poter i um dicty ocar puni, Medicago falcata Ved Frederikskilde fandtes Poa fertilis, ved Blegkilde : Poa compressa, Campanula glo- merata, percic?folia, rotundifolia /j parviflora, Symphytum asperrimum, Arabis hirsuta. Geranium sanguineum. Epilobium virgatum , Spir?a filipendula , Ononis h i r c i n a , p? Galg-ebakken : Lithospermum officinale , Thalictrum minus , og p? Skeelsminde Bakker : Anthemis tinctoria, Acinos thymoides, Medicago falcata. Med middagstoget afgik medlemmerne til Sk?rping station, hvor efter planen det n?rliggende Buderupholm skulde bes?ges. Efter et i hast indtaget middagsm?ltid begav foreningen , nu forst?rket med to medlemmer, sig i et meget regnfuldt vejr p? vandring gen- nem Bjerge Skov til Ilebbild By, som ligger ?st for et vildt, krat- bevokset og af flere maleriske kl?fter gennemsk?ret bakkeparti (Rebbild Bakker) , der mod A^est falder af imod Gravlevdalen, der gennemstr?mmes af Lindenborg ?. I Rebbild Bakker samledes : Calamagrostis arundinacea, Hieracium Gothicum, H. umbellatum, Hy- pochoeris maculata, Arnica montana, Euphrasia gracilis. Cornus Sue- cica, Hypericum pulchrum, quadrangulum. Genista Anglica. G. tinc- toria, Blechnum Spicant. I en b?k ved foden af bakkestr?get voksede: Catabrosa aquatica, Batrachium trichophyllum, Chrysos- plenium o ppositif olium , Hypnum commutatum, Philonotis fon- tana. Vejen fortsattes gennem skovene hen imod Buderupholm: i disse skove, hvis kalkuuderlag lod formode tilstedev?relsen af en interessant kalkvegetation, fandtes nogle Mosser, der ere ejendomme- lige for kalken, f. eks. Hypnuni niolluscum : men for ?vrigt hverken den tidligere derfra angivne Cephalanthera rubra eller nogen anden for kalken s?regen fanerogam plante. Det stadige regnvejr tillod ikke at g?re n?jagtige unders?gelser og blandt de planter der fandtes, fortj?ne kun f?lgende at noteres : Equisetum hiemale (en varietet med foroven grenede og i spidsen af grenene aksb?rende st?ngler), Platanthera solstitialis , Monotropa liirsuta, Pvrola minor , secunda, Hyperium montanum. P? en bakke nord for skoven, hvor kalken ligger ganske n?r overfladen , fandtes : Avena pratensis , Poa com- pressa, Leontodon hispidus, Campanula rapunculoides, Galium bor¨¦ale, Acinos thymoides, Dianthus deltoides c. var. albiflora, Fragaria vesca (i stor m?ngde med velsmagende b?r), og p? engene nedenfor denne bakke ved Lindenborg ? t?t imod Buderupholm iagttoges: Erio- phorum latifolium , Epipactis palustris, Trig-locliin maritinum, Salix hastata, Pyrola r o tu ndi f ol i a. Ved Buderupholm fandtes p? fugtige steder Mentha s il vestris og i m?ngde de ellers i Jylland sj?ldne arter : Echium vulgare , Anchusa officinalis og Plantago media. Den n?ste dag (4de august) var bestemt til unders?gelse af Rold Skov , under hvilket navn i almindelighed indbefattes de i en brede af omtr. 2 mil udstrakte skovstr?kninger , der tilh?re hen- holdsvis Staten, grevskabet Lindenborg og Norlund. Medlemmerne samledes ved Sk?rping Station Kl. 7 og begave sig p? vandring i ret heldigt vejr, der dbg af og til vekslede med regnbyge]-. Vejen gik forbi skovriderboligen Mosskov, hvor Myrrhis od o rata fand- tes, til Store ?kseso, hvor man samlede den tidligere af landinspekt?r M?rch fundne I s o ? t e s 1 a c u s t r i s tilligemed var. falcata Lobe- lia Dortmanna, Litorella lacustris og Potamogeton marinus. Langs s?ens g-rusede bredder voksede Polygonum minus. Ranunculus Flammula, Radiola millegrana, Juncus supinus, filiformis, lamprocar- pus, bufonius og Blasia pusilla. Den del af skoven , vi gennem- vandrede , bestod fornemlig af Bog og Gran. B?gene have her en meget lavere og mere knudret v?kst end p? ?erne. I b?geskoven fandtes : Lycopodium Selago , annotinum , Equisetum umbrosuin, sil- vaticum, arvense [t^ nemorosum, La s tre a Oreopteris, spinulosa, Polypodium Dryopteris, P. Phegopteris, C ar ex mon tan a , Carda- mine silvatica. I lyngmoser, som afvekslede med t?t Birke- og Eneb?r-krat, fandtes: Triodia decumbens, Enodium coeruleum c. var. silvatica et pallida, Carex pulicaris , Hornschuchiana. Juncus squar- rosus , Pedicularis silvatica c. var. albiflora, Vaccinium Oxycoccos, uliginosum, Myrtillus, Vitis Id?a, Erica Tetralix (i m?ngde), Peuce- danum palustre, Polygala depressa. Genista Anglica I t?rve- grave voksede Juncus supinus v. vivipara , Potamogeton polygonifo- lius , Sparganium minimum , Epilobium palustre , Utricularia minor. Fra kalkv?rket i N?rlunds Skov medbragtes flere smukke stykker 7 kalktuf, indeholdende talrige planteaftryk. Kilderne, af hvilke denne kalk afs?ttes, ere til dels omgivne af en frodig skovv?ksi og i en del mellem skovene, som i nogle timer blev genstand for under- s?gelse, fandtes : Melica nutans, Carex remota, Juncus effusus, con- glonieratus og var. s u.b u li fl or u s , Listera ovata, Petasites al- bus, Solanum Dulcamara, Act?a spicata , Arabis hirsuta c. var. glabra, Hypericum tetrapterum , Rhamnus catharticus , Mercurialis perennis, Circ?a lutetiana, Epilobium palustre. Efter indbydelse fra kaptain Bl uh me til Norlund tilbragte Foreningens medlemmer middagen og den p?f?lgende aften og nat i hans g?stfri hus p? en s?rdeles behagelig m?de. Af s?rlig in- terresse var en vandring om eftermiddagen i en del af N?rlunds skove , hvor tr?v?ksten syntes at v?re frodig'ere end i de ?vrige partier af Rold Skov , vi havde gennemvandret. Omkring N?rlund vokser Salix pentandra i us?dvanlig stor m?ngde i udkanten af skovene og ved g?rder; desuden fandtes i borggravene og i gr?fter og enge n?r g?rden: Acorus Calamus, Iris Pseudacorus, Sparganium ramosum, Petasites officinalis. Rum ex Helolapathum. For at n? morgentoget fra ?lborg til Hobro toge vi afsked fra Norlund kl. 5 morgen og bleve af kaptain Bluhme befordrede til Arden-station , hvorfra vi fortsatte rejsen til Hobro . Efter ankom- sten dertil delte forenhigen sig i 2 afdelinger. Nogle gennemvan- drede Hobro Lystskov og ?rnedaleu ved Skovsg?rd. St?rste delen af de der fundne jjlanter vare allerede tidligere iagltagne af land- inspektor M?rch, som under et fler?rigt ophold i Hobro omhyggeligt har unders?gt denne egns flora og' nu deltog i exkursionen som en kyndig vejviser. Andre bes?gte Mariager og dens n?rmeste omegn. Her fandtes : L i n a r i a C ^nn b a 1 a r i a og Symphytum aspeiTimum ved og omkring byen. Delphinium Consolida og Sil¨¨ne maritima ved fjorden, Equisetum hiemale, Lastrea Oreopteris, Blechnum Spicant, Convallaria verticillata, Carex leporina var. argyro- g lo chin, Campanula persic?folia , Cirsium acaule ? caulescens i Trolddalen, I I^ystskoven findes et meget stort eksemplar af Sor- bus latifolia, som efter ojigivelse af landinspekt?r M?rch er plantet omtr. 1807. Ved Hobro fandtes: Inula salicina, Centaurca Scabiosa fl. alb. og Lathyrus silvestris ved Flodals Kradsm?lle, Phlcuni Boehmeri, Inula salicina. Campanula glonierata, persic?folia, A^eronica spicata, Origanum vulgare, Helianthemum vulgare, Geranium sanguineum og Fragaria collina p? Hodals Bakker. Af den tidligere i Hodalen fundne Cineraria campestris fandtes nu intet spor , idet dens over- jordiske dele henvisne kort efter afblomstringen. Nasturtium silve- stre fandtes i Hobro Havn. Anthericum Liliago, Polygala de- pressa, Genista pilosa og' Anglica, Ornithopus pei'pusillus og Vicia O rob us fandtes i ?rnedalen og* p? de n?rmeste lyngbakker. Ga- lium bor¨¦ale c. var. latifolia, F e s t u c a s i 1 v a t i c a, Calamagrostis arundinacea , Schedonorus Benekeni , Melica uniflora, nutans, Allium ursinum, Paris quadrifolia, Carex remota, Cirsium heterophyllum og 8 oleraceum (i stor m?ngde, men Orobanche Cirsii ikke bem?rket), Melampyruni pratense og silvaticura, Phyteuma spicatum, Selinum Carvi- folia, Angelica silvestris, Dentaria bulbifera, Orobus niger, Ru- bns saxatilis , Valeriana officinalis og Lappa nemorosa (intermedia) fandtes i Hobro Lystskov, og Rosa i no dora ved Skovsg?rd. T Hobro afsluttedes exkursionen om aftenen den 5te august. Alle vare enige i , at disse 3 dages udbytte var meget tilfredsstil- lende. P? grund af den kolde og regnfulde sommer var vegeta- tionen forholdsvis langt tilbage , s? at ikke alene h?sten intetsteds var begyndt^ men p? mange steder var gr?sset p? marker og enge endog endnu ikke sl?et. Vegetationen p? engene og ved vejene var us?dvanlig frodig , og de her almindeligste vejplanter (Galium verum, Campanula rotundifolia , Rumex thyrsoides , Sil¨¨ne inflata, Centaurea Scabiosa, Ononis procurrens, Trifolium medium o.fl.) voksede i broget mangfoldighed og fylde. Som en ejendommelighed bem?r- kedes , at de almindeligste ukrudtsplanter i v?rs?den vare Knautia arvensis , Agrostemma Githago , Brassica campestris og Raphanus Raphanistrum derimod ikke Sinapis arvensis og Chrysanthemum segetum. 3. Den 9dc september 1877 til H el si n go r - egn e u. Nedenst?ende beretning er forfattet af seminariel?rer Mor- tensen. Deltagerne i denne tur vare: Apotheker J. Boysen, l?rer V. Fraas, gartner C. Hansen, stud. pharm. Jensen, l?rer Vogel-Jorgensen, l?rer Ottesen, fuldm?gtig O. Smith, dr. phil. E. Warming og semi- nariel?rer H. Mortensen. Sidstn?vnte begyndte touren dagen i forveien , og gjorde p? vejj^n fra Joustrup til Fredensborg f?lgende iagttagelser : Polygonum dumetorum L. findes flere .steder, f. eks. ved ?stenden af S?nders?en og i Norreskov n?r Piskeb?k : senere saas den ogsaa i skoven ved Helleb?k. Stachys ambigua Sm. findes endnu i en groft ved Fiske- b?k, hvor den i flere ?r er iagttaget ; n?ste dag fandtes den ogs? ovenfor Unmacks Dam ved Helleb?k. P? marken ved Korsvejhuset ?st for Farum har Berteroa incana D. C. udbredt sig st?rkt ; den er iagttaget der hvert ?r siden 1866. I Stavnsholt st?r nn'dt p? gaden en meget stor og smuk Lind (Tilia intermedia D. C.) , der efter p?lidelig angivelse er plantet 1743, samtidig med den liges? smukke Lind (?Majtr??) i Farum. Ved gadek?ret i Stavnsholt vokser Limosella aquatica L. og Bidens platycephala Orst , og ved et markgj?rde ost for byen har Asplenium septentrionale Sw. holdt sig temmelig rigeligt. Mellem Bidstrup og Birkerod har Silene di- chotoraa Ehrh. i denne sommer vist sig p? flere steder p? gr?s- markerne: nu var den afhugget med Kl?veren eller ?delag-t af krea- turer. T?t syd for sidstn?vnte by findes Sedum purpureum Lk. (S. lividum Lge. 3) ; den s¨¦s ligeledes flere steder mellem Birker?d og Ravnsn?s, samt ved landevejsgr?ften udenfor Skj?re M?lle, syd 9 for Fredensborg. I Birker?d findes Mentha gentilis L, som uknid i kartofler og andre haveplanter og Aster salignus Willd. ved en r?rbevokset sump ; begge vare i fuld blomstring. I Lange- dam have Carex cyperoides L. og Potcntilla Norvegica L. endnu holdt sig; sammesteds findes Carex Oederi * oedocarpa Ands. i m?ngde p? en lille ?. P? steng?rderne ned mod Ravnsn?s samt ved ?stenden af den lille skov nord for denne b}^ er der en rig flor af Sedum-arter; de hyppigste ere S. album L., S. acre L. og S. rupestre L.. men ogs? S. Boloniense Lois., S. Telephium L. og S. purpureum Lk. findes , samt S. hybrid um L. , der p? fiere steder (ligesom ogs? ved H?sterkjob) findes ganske som vildtvoksende. Impatiens parviilora D. C. , der ved Nebbeg'?rd udbreder sig videre og videre, er nu ogs? vandret helt ud til vejen mellem Ravns- 'n?s og Isterr?d , hvor den findes i m?ngde omkring det hus , der ligger ved sidevejen til Ncbbegaard, Dens blomstring varer l?nge, og der findes derfor gjerne b?de blomster og frugter p? samme eksemplar. Mellem Ister?d og H?rsholm iagttoges Lappa tomentosa /,) denudata Lge., der i denne sommer er fundet flere steder i Nord- sj?lland. Paa Hirschholm Slotsplads fandtes, som s?dvanligt, Ver- bascum Lychnitis L. , og i Slotsgraven har Limnanthemum nym- phoides Hffg. udbredt sig saa st?rkt, at man her, ligesom andre steder , har n?d nok med at holde den indenfor rimelige gr?nser. Mellem H?rsholm og Usser?d s?s Saponaria officinalis L. ved et markg?rde. N?ste morgen tidlig foretoges forst en lille exkursion i Hel- sing?rs n?rmeste omegn. P? skibsv?rftet vokser Erigeron Cana- densis L,. Setaria viridis Beauv. og Solanum humile Bernh., og p? skibsbroen Polygonum Raji Bab , der tidligere ofte er iagttaget p? strandbredden mellem Kronborg og Helleb?k, men som i?r ikke kunde findes her, m?ske fordi den forrige ?r har v?ret s? st?rkt efterstr?bt, navnlig af svenske botanikere. P? skibsbroen forer den selvf?lgelig" en kummerlig tilv?relse. Kl. 10 ankom de ?vrige ex- kursionsmedlemmer fra Kj?benhavn. Efter at en lille forfriskning var nydt, vandrede man ud til Kronborg, p? hvis ydermure Asple- nium Ruta muraria J^. endnu har bevaret sig temmelig rigeligt; men den er vanskeligt tilg?ngelig, da b?de ffi?stningsgraven og den h?je mur l?gge hindringer i vejen. Under megen munterhed lyk- kedes det dog at f? s? mange eksemplarer, man ?nskede. I Gra- ven findes Limnanthemum nymphoides Hfi^g. i stor m?ngde, lige- ledes Ceratophyllum oxyacanthum Cham. ; hos den sidstn?vnte kunde ikke opdages frugt: om denne allerede var aff'alden , eller om den kolde somuier har v?ret til hinder for dens udvikling, er vanskeligt at afgjore : det f?rste er vel det sands^ailigste. Ud over ?Lappen? gik nu vandringen til Marienlyst, hvor Mercurialis annua L, efters?gtes og fandtes i overfl?dig m?ngde. P? den sandede havbred ud mod Juleb?kshuset forefandtes de der 10 s?dvanlig-t optr?dende planter, s?som Senecio viscosiis L., Atriplex Babingtonii Woods, tillige med A^arieteter /.> virescens Lge. , Poly- gonum Robertii Lois., Eryngium maritimum L. , Pulsatilla nigricans Stork, og Thalictrum minus L. Ved Juleb?kshuset delte man sig i 2 afdelinger; den ene vedblev at f?lge langs med kysten, den anden drog op gennem skoven ; deroppe fandtes nogle svampe , af hvilke Clavaria pistillaris L. var den m?rkeligste. Ved Unmacks J)am forefandtes Leersia oryzoides Sw. p? sit gamle voksested : den var endnu en del tilbage : dog var der nogle helt udviklede eksem- plarer. I Helleb?k gjordes et lidet ophold, hvorefter det nu atter sam- lede selskab vandrede op gennem skoven til Hammerdammen. Af denne var vandet udtappet, s? at man kunde g-aa ud over den med frisk vegetation overdragne bund. Af denne A'egetation udgjorde* Leersia oryzoides en hovedbestanddel , men her var denne plante meget l?ngere tilbage end i Unmacks Dam, vist nok fordi Hammerdam- men ligger n?sten helt i skygge. Der var end videre Epilobium roseum Schreb., Montia rivularis Gmel. og Cardamine silvatica Lk.: ved Dammens sydrand fandtes tillige som s?dvanligt Rubus dume- torum Whe. og Struthiopteris Germanica Willd. L?ngere mod syd traf man paa Circ?a intermedia Ehrh. og Rubus discolor Whe., der dog ligeledes b?gge tidligere ere observerede der. For at f? unders?gt nog'le udt?rrede damme i den ?stligere del af skoven foretoges nu en forceret og nog'et besv?rlig* sidetur. der dog blev uden noget videre botanisk udbytte. Sk?nt ?Rost- g?rds Dam? allerede i flere ?r har v?ret opdyrket, vilde man dog ikke g? forbi den uden at pr?ve p? at genfinde Bulliarda aquatica D. C, der tidligere fandtes her i overordentlig m?ngde. Men alle anstrengelser i s? henseende vare desv?rre forg?ves, og man ken- der alts? ikke l?nger med sikkerhed noget dansk voksested for denne interessante lille plante. Efter den for exkursionen lagte plan forestod nu en tur ned gennem Horser?d Hegn , og derfra vest om Gurre S? til Mariane- lund , fra hvilket sted den sidste del af vandringen skulde ga til Kvistg?rd station. Men tiden var allerede langt fremrykket: en- kelte medlenmier vaie tr?tte, og man enedes da om at forkorte vejen ved at g? i lige linie ned over Gurre Overdrev til Nyrup Hegn. Herved blev vist nok det interessanteste str?g' i hele egnen opgivet, men man h?bede s? til geng?ld at gj?re nogle iagttagelser p? det n.indre frug-tbare, tildels uopdyrkede overdrev. Det var dog meget ubetydeligt , hvad der blev fundet , og den mose , i hvilken Rubus Cham?niorus L. tidligere har vokset, er n?sten odelagt ved t?rve- sk?ring , sa at den nysn?vnte plante ikke kunde findes ; derimod s?s Scirpus c?spitosus L. p? sit gamle sted. Ved Gurre Skole hvilede man et ?jeblik, og vandrede s? gennem den lyng- og b?lle- rige skov (Nyrup Hegn) ned til Nyrup, hvor Sedum purpureum Lk. fandtes p? sit gamle voksested, denne gang i en kartoflfelager. Fra 11 flen h?jtliggende landerej s¨¤s endnu en gang sundet , ¨¤en svenske kyst og Hveen , beskinnede af den nedg?ende sol , og snart efter forte banetoget de tr?tte vandringsm?nd ad hovedstaden til. 4. Den 2den juni 1878 til K?ge ?s og Le Hinge. Nedenst?ende beretning er forfattet af prof. Joh. Lange. Af deltagerne samledes i Kjobenhavn apotheker Benzon , pro- fessor Joh. Lange, l?rer Ottesen, cand. theol. H. Poulsen, cand. pharm. Seehusen og l?re Vogel-Jorgensen ; i Roskilde m?dte Apo- theker G. Jensen og stud. pharm. C. Jensen, og i K?ge forst?r- kedes tallet med apotheker Baag?e, fuldm?gtig O. Smith og distrikts- J?ge Matthiesen. Sidstn?vnte indb?d medlemmerne til en frokost og hans n?je kjendskab til egnen kom exkursionen til gode. F?rst aflagdes et flygtigt besog i GI. K?geg?rds have. ber?mt for sin store frugthave , som tidens korthed dog ikke tillod at be- s?ge. Flere steder i haven iagttoges betydeligere bevoksninger af Sarothamnus scoparius i us?dvanlig store eksemplarer, vist nok fra f?rst af plantede. De stode i fuld blomstring og toge sig fortr?fife- ligt ud. Ikke langt fra K?geg?rd , p? en bakke , hvor den Carl- senske familiebegravelse findes og hvor Grundtvig* ligger begravet, iag-ttoges et meget stort eksemplar af Pyrus communis (den vilde form), utvivlsomt et af de st?rste individer af denne art her i landet. I en dalformig fordybning nedenfor denne bakke samledes Botrychium Lunara i stor m?ngde tilligemed Valerianella olitoria, Polygala vul- garis. Arabis hirsuta, Avena pratensis o. fl. Langs nordsiden af Koge ? fulgtes vejen over ?K?ge As?, en h?jderyg af rullestens- (og koral-) sand, med en frodig skovbe- voksning, is?r af B?ge, og med en nyt bekl?dt skovbund af Ajuga reptans, Galeobdolon, Asperula odorata, Myosotis silvatica, Stellaria nemorum og holostea, Moehringia trinervia, ?rientalis Europ?a, Pri- mula elatior o. fl. Mellem Asen og- Lellinge unders?gtes en af de talrige t?rve- moser : her fandtes en rig* vegetation af Sphagnum, men for ?vrigt en meget ensformig og artfattig plantev?kst, best?ende n?sten ude- lukkende af Vaccinum uliginosum, V.Oxycoccos, Eriophorum vag'ina- tum, f? ekspl. af Lycopodium clavatum, og ved skovranden p? t?rve- bujd Convallaria majalis, C.multiflora og Majanthemuni i stor m?ngde men sm?blomstrede eksemplarer. St?rre afveksling fremb?de nogle enge ned imod K?ge ?, hvor der fandtes Orchis majalis og incar- nata , begge i m?ngde og blandede mellem hinanden , men vel ad- skilte , Pinguicula vulgaris , Pedicularis palustris , Carex paradoxa, paniculata og acuta, Thalictrum flavum. Viola palustris, Cardamine amara o. fl. I n?rheden af Lellingeg?rd iagttoges Myrrhis odorata. Herfra gik vejen til Lellinge Skov , hvor ?en flyder over et lag af gr?n- sandstuer, og hvor skovbunden var bevokset med den samme vege- tation som p? ?sen , men med tils?tning af en del sj?ldnere arter, Carex digitata, Equisetum hiemale, Vironica montana, Orobus vernus, 12 Rubus saxatil??i, Neottia Nidus avis og Lonicera Xylosteum i karak- teristisk mangfoldighed. Til at unders?ge n?jere den langs skr?nten mod ?en voksende righoldige mosvegetation var tiden uheldigvis ikke tilstr?kkelig. P? sandbakker ikke langt fra Lellinge Molle sam- ledes Vicia angustifolia og V. lathyroides var. cirrhosa , Airopsis prapcox og A. caryophyllea, Hypochoeris maculata, Artemisia campe- stris. Myosotis hispida, stricta og versicolor. Exkursionen sluttedes med et middagsm?ltid i Lellinge Mulle, og umiddelbart derefter begave de niedlemmer , som agtede sig til- bage med Aftentoget til Kj?benhavn, sig til vogns til K?ge, medens et mindre antal af deltagerne g'ennem vandrede K?ge Skov s. for. Koge A , hvor en r?dblonistret afart af Ajuga reptans samt Carex divulsa fandtes. 5. Den 27¡ª 31 te juli 1878 til Bornholm. Nedenst?ende beretning er forfattet af Hr. Th. Holm. Fra Kjobenhavn afrejste med dampskibet ?Hejmdal? til Ronne, d. 27dc juli kl. 7 eftm., folgende medlemmer: cand. med. Chr. Gram, Hr. Th. Holm, cand. pharm. Jacobsen, stud. mag\ Kolderup-Rosen- ving'e , l?rer Otte.sen, l?rer Kudmose, cand. pharm. Hiitzou, l?rer Vogel-J?rgensen og fuldm?g-tig O, Smith. Den 28de om morgenen c. kl. 4 ankom man til Ronne, og modtoges der af Hr. overl?rer Hoff, som senere tilligemed Hr. l?rer Bergstedt sluttede sig til selskabet. Fra dampskibsbroen begav man sig til g?stgiverg?rden ?Ronne? , hvor der gjortes et lidet ophold, og da vognene, som skulde befordre selskabet til Almindingen, f?rst vare bestilte til kl. 7 , benyttedes tiden til en udflugt i byen og dens n?rmeste omegn. r? landgangsbroen og gaderne fandtes Senebiera Coionopus, som for ?vrigt er meget almindelig p? Bornholm ; ligeledes var Che- iiopodium murale temmelig h3^p])ig, og som ukrudt i haver fandtes Datura Stramonium. P¨¤ klinterne syd for byen voksede Onopordon Acanthium i m?ngde , ligeledes Elymus arcnarius og Psamnm arenai'ia , og ved et kildev?ld ikke langl derfia iagttoges Lysimachia uunmmlaria, Stellaria palustris ? viridis, Rosa tomentosa og Lotus uliginosus. Tiden var nu forl?ben og- man samledes da i g?vstgiverg?rden, hvorfra man efter en let frokost k?rte til Almindingen, Vejen gik igennem Knudsker Sogn , et temmeligt ensformig-t terr?n , hvor granitten knn hist og her tr?dte frem , for ovrigt opdyrkede mar- ker og af og til en mindre lyngstr?kning. Langs korevejen, p? marker og g?rder var Rumex thyrsoidcs almindelig, som ikke tidligere er angivet fra Bornholm, mulig p? grund af forveksling med Rumex Acetosa , og ved alle landsbyerne voksede Arthemi sia Absinthium. 1 n?rheden af Halleg?rd gjordes holdt for at afs?ge en hedestr?kning, og her fandtes Calamagro.-5tis Epigeios, Gentiana campestris, Cirsium acaule /,* caulescens, Serratula tinctoria samt Lycopodium clavatum. Rejsen fortsattes da gennem Vester Marie Sogn forbi BjeiTeg?rd, Iwor Calaiuagrasti.s Epigeios f.i glauca iagttog'es i et krat n?r landevejen, indtil man omsider n?ede Almindingen. Lidt for indk?rselen til Almindingen steg selskabet af vognene og begav sig til ?Brudesengen? (?rnedalen?), en lille dal, der p? begge sider er begr?nset af temmelig stejle granitv?gge og hvis bund til dels best?r af mosedrag. Mellem granitblokkene var en yppig' vegetation af Bregnei" , og* foruden flere almindeligere arter fandtes her Asplenium Trichomanes og Blechnum Spicant. Scirpus c?spitosus, Geranium silvaticum og Hypericum pulchrum s?s hist og her, og' i mosen vare Scirpus pauciflorus , Carex pulicaris, Hornschuchiana, vesicaria og ampullacea og Galium bor¨¦ale temmelig hyppige. Fra Brudesengen fortsattes vandringen til Almindingen. Denne store og smukke skov frembyder en rig afveksling af granitklipj)er, bakker, dale, soer, moser og frodige enge, og vegetationen n?r her en fuldkommenhed , som m?ske intet andet sted i landet. Her fandtes store , anselige eksemplarer af Sorbus Scandica , ligeledes b?gge vore Quercus arter , Carpinus Betulus , Betula verrucosa og flere andre mere almindelige undtag'en netop Fagus silvatica ; underskoven, som p? sine steder dannede et n?sten uigennemtr?nge- ligt krat, bestod til dels af Lonicera, Rhamnus , Alnus , Corylus, Sorbtis Aucuparia og Scandica, Rubus plicatus og fl.a., og p? skov- bunden voksede en rigdom af Campanula persicifolia , Geranium sil- vaticum , Hypericum pulchrum , Cham?nerium angustifolium , Pyrola minor og Vicia Cassubica med flere. Man var imidlertid n?et til pavillonen , hvor d'Herr. Bergstedt og Hofl* ventede for at deltage i resten af exkursionen. Efter et lille hvil begav man sig atter p? vej , og styrede kursen til ?re- myremosen, for at efters?ge Scirpus fluitans og Potamogeton rutilus. Den f?rstn?vnte fandtes ikke, hvorimod den sidste i s?dan m?ngde, at vandet p? sine steder var ganske opfyldt deraf. Videre fortsattes vejen forbi den noksom bekendte Rokkesten til Kohullet?, en stille , ?yh skovso , som til dels er omgivet af n?sten lodrette klippev?gg'e, t?t bevoksede med Bregner og* Birke, og hvis male- riske beliggenhed vakte almindelig beundring. I denne s? indsamledes Scirpus fluitans, samt en m?ngde Des- midiaceer, nemlig : Penium Digitus Staurastrum paradoxum Closterium Dian? ¡ª furcatum Tetmemorus granulatus ¡ª orbiculare Micrasterias truncata ¡ª dejectum Euastrum oblongum ¡ª ¡ª /,> Dickiei Cosmarium Batrytis ¡ª teliferum ¡ª ornatum ¡ª tricorne ¡ª tetraophthalmum ¡ª gracile - ¡ª amoenum Xanthidium Antilopeum ¡ª abruptum Arthrodesmus convergens. 14 Fra KohuUet vandrede man til Lilleborg-, p? hvis ruiner voksede Geranium lucidum , dog kun sparsomt , og derfra videre til Rytter- knegten, fra hvis t?rn ?Kongemindet? man l?nge nod den henrivende udsigt over oen. Vegetationen p? Rytterknegtcn frcmbod intet m?rkv?rdigt, kun fandtes her Scleranthus perennis , som ikke tidligere har v?ret be- m?rket p? dette sted. Touren fortsattes nu til Ekkodalen, et af de smukkeste punkter i Almindingen, som begr?nses af stejle klippe- v?gge med en rig vegetation af Bregner og Rubus , og derfra til Gamleborg. T skoven ved Gamleborg iagttoges Carex digitata, og ved en b?k Lysimachia nemorum og Equisetum hiemale. Nu var man imidlertid kommet tilbage til Pavillonen, hvor der holdtes middag og et l?ngere hvil. ])erefter begav selskabet sig ad en temmelig ensformig vej til Gudhjem, som n?edes henad kl. in. N?ste morgen samledes man igen , og stadig begunstiget af det sk?nneste vejr fortsattes exkursionen nord p?. P? klipperne ved Gudhjem voksede Sedum album, m?ske det eneste sted i Dan- mark hvor den er oprindelig vild voksende, og p? de h?je bakker, af og til gennembrudte af granitten, fandtes flere temmelig sj?ldne planter, s? som Ajuga pyramidalis, Veronica spicata, Hypericum montanum, Anthyllis vulneraria, rubriflora og endelig mellem nogle granitblokke Geranium lucidum, Asplenium Adiantum nigrum og A. Trichomanes, Vejen fortsattes ad en klippesti til Bobbe?ens udlob. Her viste sig en yppig vegetation s? vel p? strandengene som p? klipperne, der skr?ne stejlt ned mod ?en. Ved stranden fandtes Geranium Robertianum ? rubricaule, Carex distans ogextensa, Eleocharis uniglumis og' ved cllobet Allium ursinuni. P? klipperne voksede Rubus discolor, Sorbus torminalis, Cotone- aster vulgaris, Lithospermum officinale. Sil¨¨ne nutans, Vincetoxicum officinale samt en rigdom af Bregner, hvoriblandt Asplenium Tricho- manes, A. Ad. nigrum og A. septentrionale. Herfra gik man nu videre over Lindholmsklipperne. hvor Vincetoxicum og Hypericum montanum igen optr?dte i m?ngde, til Stevelen, en h?j, men ikke synderlig stejl klippe , ved hvilken voksede Vicia Cassubica og nogle store tr?er af Tilia parvifolia og Pyrus Malus. Vejen fortsattes til Store Fos , hvor Lunaria rediviva fandtes voksende mellem stene ved randen af fossen , og derfra over de pr?gtige Helligdomsklipper, hvor Sorbus Scandica og Asplenium Ad. nigrum forekom hist og her, til man n?ede Helligdomsg?rden. Tr?tte af den besv?rlige vandring gjortes her holdt. Derefter gik man ned til stranden, hvor en b?d ventede for at fore selskabet til de forskjellige interessante klippepartier syd for Helligdomsg?r- den, s?som Lyseklippen, G?serenden og fiere store klippehuler, den t?rre og den v?de Ovn. Ikke langt fra Dynddalen sattes selskabet i land , og begav sig derfra opad en h?j , kratbevokset bakke til Amtmandsstenen, hvorfra man havde en fortryllende udsigt over den 15 dybe, skovbevoksede dal, Dynddaleii. 1 n?rheden af Amtmands- stenen voksede Allium msinum, Rubus discolor og Sorbus Aria. Videre g'ik man nu stadig i n?rheden af stranden, dels p? klipperne og dels over eng'ene til Tejgn. P? hele denne str?kning var vegetationen temmelig uforandret ; i klipperidserne Lastr?a spinulosa * dilatata, Asplenium Trichomanes og A. Ad. nigrum, hist og her Thymus serpyllum med hvide kroner, og' p? strandengene Eleocharis uniglumis, Carex extensa og Vince- toxicum officinale. Ved Tejgn fandtes Hyoscyamus niger, Marrubium vulgare og Chrysanthemum Parthenium. Da man var kommet lidt forbi Tejgn, oph?rte klipperne, og' kun hist og her s? man en enkelt samling af st?rre granitblokke. JVlellem Tejgn og Allinge bem?rkedes p? engene Allium vineale og Centunculus minimus, og mellem nogle granitblokke n?r ved stranden Catoneaster nigra og vulgaris, Cystopteris fragilis, Asplenium Trichomanes og* i overordentlig m?ngde Aspl. Ad. nigrum. Ved Allinge fandtes Hesperis matronalis, Chiysanthemum Parthenium, Sagina stricta, Reseda luteola og Chenopodium murale. Ved Allinge overnattedes. Tidlig n?ste morgen brod man op for at begive sig til Hammershus, og styrede da kursen mod Sand- vig, til dels f?lgende stranden. Lidt forbi Allinge fandtes Scirpus rufus , Carex extensa og Silene nutans , og ved landevejen mellom Allinge og Sandvig Verbena officinalis. Efter at v?re komne igen- nem Sandvig fulgte^mau stranden endnu et stykke , og af mindre almindelige planter iagttoges her Psamma arenaria og Baltica, Agro- , pyrum junceum , Polygonum Robertii , Montia minor og Lotus uligi- nosus, men derefter drejede man af og fortsatte vejen over de h?je, sandede bakker til Hammershus Fyrt?rn. Vegetationen p? disse bakker var meget ensformig og bestod hovedsagentlig kun af Corynephorus canescens , Carex arenaria, Scleranthus annua og Empetrum nigrum, men p? et enkelt sted , i en s?nkning mellem bakkerne fandtes Botrychium Lunaria og ru- taceuin i betydelig m?ngde. I n?rheden af denne interessante plet fandtes i et lidt fugtigt dalstr?g en endnu sj?ldnere plante, nemlig Botrychium rut?folium, voksende mellem Ophioglossum vulgatum og Lycopodium inundatum. Man var nu imidlertid n?et til den h?je, anselige bakke, hvorp? fyret er anlagt, men forinden bestigning-en af denne, besluttede man at afs?ge den n?rliggende strandbred. Her viste sig en meget yppig strand vegetation og af sj?ldnere planter fortj?ner at n?vnes : Psamma arenaria og Baltica , Festuca littorea , Scirpus Tahern?montani og setaceus , Carex extensa med ? pumila i sm? vandhuller hist og her, Rumex conglomeratus, Po- lygonum Robertii, Eryngium maritimum. Taraxacum erythrospermum. Lathyrus maritimus og endelig Crambe maritima , som tilligemed Polygonum Robertii vare ny for Bornholms flora. P? selve bakken, ved et lille vandlob n?r ruinen af Salomons Kapel, fandtes Moutia minor, Drosera intermedia, Lycopotlium Selag'O og inundatum. Bestigningen af bakken var som f?lge af de store .str?kninger flyvesand meget besv?rlig, men da man s? var kommet op, lonnedes anstr?ngelserne med den sk?nneste udsigt udover havet. Efter at have beset fyret vandrede man videre forbi Hammerso indtil man omsider n?ede ruinerne af Hannnershus. I et n?rliggende g?stgiversted holdtes middag , og resten af dagen anvendtes dels til at bes¨¦ ruinerne, og dels til at unders?ge det n?rmest liggende terrain. Ved g?stgiverg?rden fandtes Arte- misia Absinthium ? integrifolia , p? en mark derved Medicago fal- cata , og ved ruinerne Asplenium Tricliomanes , Hieracium c?sium, Yincetoxicum officinale. Origanum vulgare, Echium vulgare med hvide og* rode kroner, Hyoscyamus niger og Echinospernum Lappula, hvil- ken sidste voksede i st?rst m?ngde p? muren i Ulfeldtst?rnet. Acorus Calamus iagttoges i et vandhul lidt nedenfor ruinen, og p? de n?rmest ligg'ende klipper fandtes Phleum Boehmeri , Veronica .spicata, Dianthus prolifer, Circ?a intermedia, Tetragonolobus mari- timus og Asplenium Ad. nigrum. Ved m?rkets frembrud vendte man tilbage til g?stgiverg?rden, hvor der overnattedes. Den folgende dag forlod man Hammershus , og begav sig ned til stranden, hvor en b?d ventede for at f?re selskabet til fiskerlejet Vang. P? vejen dertil bes? man den store, dybe grotte ?den v?de Ovn?, og efter n?ppe en times sejlads n?edes Vang. I et vandhul n?r fiskerlejet iagttoges Catabrosa aquatica, Scirpus setaceus og Butomus umbellatus, Efter at have holdt frokost delte selskabet sig i 2 hold , af ? hvilke det ene vilde unders?ge klipperne n. for Vang-, det andet derimod Ringedalen. Det ene hold begav sig alts? til klipperne, og bestigningen foretoges gennem et n?sten nigennemtr?ngelig-t krat af Crat?gus, Lonicera, Coiylus o.fl., men da man s? var kommet et godt stykke op, blev krattet mere ?bent og besv?rlighederne glemtes ved synet af Inula Conyza! Foruden denne bem?rkedes tillige Asplenium Ad. nigrum, Gentiana campestris og anselige eksemplarer af Sorbus Aria og torminalis. Det andet hold , som havde unders?gt Ringedalen medbrag-te ligeledes adskillige interessante planter, s?som Asplenium Tricliomanes, Pilularia globulifera, Scirpus setaceus, Eleocharis aci- cularis , Vulpia sciuroides , Arum maculatum , Littorella lacustris, Act?a spicata. Geranium lucidum, Rosa niollissima og Rubus discolor. Derp? samledes selskabet igen og begav sig over klipperne til Jons Kapel. Mellem nogle stene p? klipperne syd for Vang iagt- toges Cystopteris fragilis, og i Bl?singedalen Hieracium c?sium. Det varede ikke l?nge for man n?ede ¨¤et smukke klippeparti, der g?r under navnet ?Jons Kapel? og f?lgende en klipperift med n?sten lodrette sider n?ede man ned til stranden , hvor man bes? Jons Grotte, en ret anselig* klippehule, hvori trivedes frodige eksem- 17 piarer af Asplenium Ad. nigrum, og Aruni maculatum var almindelig" mellem stenene. Herfra fortsattes nu vandringen langs stranden til Askeb?k. Vejen var meget ufremkommelig som folge af de talrige og store rullestene, som l? opdyngede p? strandbredden, og man m?tte p? sine steder springe fra sten til sten, hvorved flere af selskabets medlemmer af og til forsvandt, for atter at komme til syne med slemme rifter og skrammer. Imidlertid opmuntredes man stadig af den smukke udsigt over havet og den rige , afvekslende vegetation p? strandbredden og klipperne. I n?rheden af Jons Kapel fandtes Vicia tenuifolia, ny for oens flora, og nogle andre sj?ldnere planter f. eks.: Psamma Baltica, Convolvulus sepium, Melampyruni arvense. Inula Helenium, Gentiana campestris og Cotoneaster vulgaris. Efter at have n?et Askeb?k begav man sig til Bageig?rd, hvor selskabet fik en s?rdeles venlig modtagelse af Hr. propriet?r Rask. Ved Bagerg?rd voksede Senebiera Coronopus, Potamogeton acu- tifolius og Cerastium viscosum. Herfra k?rte man nu til R?nne, men lagde vejen om ad Baggeg?rd for at efters?ge Stachys annua, som tidligere var angivet derfra. ])en fandtes der i stor m?ngde tilligemed Arnoseris pusilla, Onopordon Acanthium og Filago apiculata. Videre fortsattes nu vejen til sandflugten ved R?nne , hvor der gjortes et kort ophold for at efters?ge Chimaphila umbellata, som var fundet der for nogle ?r siden, og' som ogs? genfandtes efter nogen s?g-en, voksende un- der Birke, p? et enkelt sted i temmelig stor m?ngde. Efter at hvert af medlemmerne havde plukket et eksemplar, steg num atter tilvogns , og k?rte videre til R?nne , hvortil man ankom kl. 8^ o. I hotel Renne spistes til aften, og efter at have taget afsked med Hr. Bergstedt og Ho ft' gik de andre medlemmel- ombord p? dampskibet, som samme aften kl. 10 befordrede selskabet til Kobenl?avn. Hermed endte exkursionen, hvis resultater ere folgende : 1) Planter, der, s? vidt vides, ikke tidligere have v?ret iagt- tagne p? Bornholm : Rumex thyrsoides (aim. ved veje, p? gr?smar- ker, g?rder osv.), Polygonum Robertii (enkelte ekspl. p? Havstokken ved Sandvig og ved Hammershus Fyrt?rn), Crambe maritima (1 ekspl. ved Hammershus Fyrt?rn), Vicia tenuifolia i m?ngde ved foden af klipperne mell. Jons Kapel og Askeb?k). 2) Nye voksesteder for planter, der tidligere ere fundne p? Bornholm : Asplenium Trichomanes (Brudesengen, Bakke?en, mellem Teign og Allinge, Ringedalen), A. Adiantum nigrum (mell. Teign og Allinge, Vang, Jons Kapel), J^astr?a spinulosa * dilatata (Teign), Cystopteris fragilis (mell. Alling-e og Teign, Vang), Botrychium rui'?- folium (Sandvig) , Ophioglossum vulgatum (Sandvig) , Lj^copodium Selago (Hammershus Fyrt?rn) , Calamagrastis Epigejos -? glauca (Bjerreg?rd), Psamma Baltica (Sandvig, Hammershus Fyrt?rn, Jons Bol. (idsskr. 3 r. III. .loiirn, d. bot. 3 s. III. 2 18 Kapel), Festuca littorea (Hammershus Fyrt?rn), Agropyrum junceum (Sandvig- , V^ulpia sciuroides (Ringedalen), Catabrosa aquatica (Vang), Scirpus pauciflorus (Brudesengen), c?spitosus (Brudesengen), rufus (mell. Allinge og Sandvig), setaceus og Tabern?montani (Hammershus Fyrt?rn , Ringedalen , Vang) , Eleocharis uniglumis (Teign) , Carex pulicaris og Hornschuchiana (Brudesengen) . extensa (mell. Allinge og Sandvig), Arum maculatum (Ringedalen), Potamogeton acutifolius (Bagerg?rd), Chenopodium murale (Allinge), Rumex conglomeratus og Plantago Coronopus ? pygm?a (Hammershus Fyrt?rn), Cirsium acaule ? caulescens (Halleg?rd) , Artemisia Absinth, ? integrifolia (Hammershus), Filago apiculata (Baggeg?rd), Taraxacum erythro- spermum (Hammershus Fyrt?rn), Arnoseris pusilla (Baggeg?rd), Gentiana campestris (mell. Jons Kapel og Askeb?k, Vang) , Ajuga pyramidalis (Gudhjem), Verbena officinalis (Sandvig), Echinospermum Lappula (Ulfeldtst?rnet) , Echium vulgare c. fl. alb. et ros. (Ham- mershus). Centunculus minimus fmell. Teign og Allinge, Hammershus Fyrt?rn I, Eryngium maritimum (Hammershus Fyrt?rn), Act?a spicata (Ringedalen', Hesperis matronalis (Allinge), Drosera intermedia (Ham- mershus Fyrt?rn), Montia minor (Sandvig), Scleranthus perennis (Rytterknegten ! , Stellaria palustris ? viridis (R?nne) , Cerastium viscosum (Bagerg?rd), Hypericum pulchrum (Brudesengen), monta- num (Lindholmsklipperne , Bakke?en) , Geranium lucidum (Klipper n?r Bakke?en, Ringedalen), G. Robertianum ? rubricaule (Bakke?en), Circ?a intermedia (Hammershus), Sorbus Aria (Dynddalen), Rosa tomentosa (R?nne), mollissima (Ringedalen), Rubus discolor (Bakke- ?en, Dynddalen, Ringedalen), Vicia Cassubica (Stevelen), Lathyrus maritimus (Hammershus Fyrt?rn). 6. Den 8de september 1878 til Ali nd el i Ile Skov. F?lgende beretning er forfattet af professor Joh. Lange. Deltagerne vare : apotheker Baag?e, hot. gartner Friedrichsen, overl?ge Gad, cand. pharm. A. Jacobsen, stud. pharm. C. Jensen og prof. J. Lange. Desuden medfulgte t?mrer Jensen fra Hvalso og elev Hansen fra Landboh?jskolen, b?gge forsynede med spade. Turen var nemlig til dels beregnet p? en fornyet efters?gning af Tr?ffelen, idet den tidligere excursion i lignende ?jemed var fore- taget p? en langt tidligere ?rstid (.juni). Uagtet gravning blev foretaget p? mange steder, lykkedes det dog ikke at finde Tr?ffelen, men dette negative resultat kom ikke uventet efter at man havde erfaret, at den ventede bistand af de eneste botanikere, der mene at have fundet den ?gte Tr?ffel i Alindelille udeblev , idet ingen af disse heiTer gave mode, og oplysning om det s?rlige findested alts? savnedes. Men ved siden af denne opgave var det tillige foreningen magt- p?liggende at iagttage h?stfloraen p? denne klassiske lokalitet. 1 denne henseende var udflugten meget tilfredstillende, og tiden blev anvendt til at g?re optegnelser over de vigtigste arter, hvoraf Alinde- lilles kalkvegetation er sammensat og til at indsamle levende eksem- 19 piarer af sjeldnere arter, hvorfor man, da desuden veiret hele dagen truede med regn (som dog heldigvis udeblev) , besluttede sig til at opgive den paat?nkte tur til Skjoldn?sholni og at anvende hele tiden til Alindelille-Skovens unders?gelse. ¡ª Denne er dannet af en meget blandet bevoksning. B?gen er hovedtr?et , og der be- m?rkedes kun f? Ege, enkeltvis Elm, B?vreasp og Fuglekirseb?r- tr?, Juniperus comm., Rhamnus catharticus, hyppigere Hassel . men is?r en m?ngde Asketr?er, som overalt i skoven findes selv- s?ede i massevis. Underskoven er is?r karakteristisk ved den m?ngde af Cornus sanguinea, som her findes; denne art op- tr?der som aldeles dominerende i Alindelille Skov. P? Skov- bunden noteredes folgende arter som de hyppigste: Bracbypodium gracile ?". Hordeum silvaticum ft'. Dactylis glomerata ? lobata Schedonorus serotinus ft'. ¡ª Benekeni (sj?ldnere) Viola mirabilis ff. Sanioula Europ?a ft*. Myosotis silvatica fl^. Asperula odorata ff. Paris quadrifolia. Convallaria majalis ft'. Majanthemum bifolium (sj?ldnere) Hepatica triloba ff. Epipactis latifolia \ , . , ^ ^ . T f almmde- ¡ª microphylla \ j. ^ Neottia Nidus avis ^ Cephalanthera alle 3 arter, is?r E. grandiflora meget aim. Act?a spicata ff. Hedera Helix ft*. Orobus vernus ft'. Pimpinella magna ff. Hist og her i skoven fandtes desuden Equisetum hiemale, ¡ª umbrosum, ¡ª arvense nemorosuni, Ophiog'lossum vulgatum (ikke sjel den), Mel am py rum n em oro s u m , Pyrola secunda. P? ?bne steder i skoven bem?rkedes Rubus saxatilis, Monotropa glabra og var. m o n an- tha! en ejendommelig form, neppe over 1" hoj, med en en- kelt blomst enkelt sted) Briza media ft', Festuca ovina ff. Poa compressa, Avena pratensis ff. Carex glauca ff. Herminium Monorchis og Parnassia (i m?ngde p? et ff. Picris hieracioides Leontodon liispidus ff. Hieracium umbellatum (for ?vrigt bem?rkedes ingen Hieracium. ligeledes ingen Rubus med und- tagelse af R. c?sius og- saxatilis) palustris (b?gge meget hyppige, Valeriana officinalis var. angusti- og p? aldeles t?r kalkgrund) Scabiosa Columbaria ft'. Inula salicina Chrysanth. Leucanthemum ? h ir- sut um Hartm, Cirsium acaule ff. Centaurea Jacea ff. Carlina vulgaris , folia ff. Gentiana Amarella ff. Origanum vulgare ft'. Clinopodium vulgare, Plantago media ft'. Primula officinalis ff. Selinum Carvifolia ft\ Anthyllis vulner.aria ff. 2* 20 P? fug'tige steder fandtes: Alopecurus fulvus, Peucedanum palustre, Geranium palustre, Fontinalis antipyretica. Oenantlie Phellandrium, P? markerne udenfor skoven voksede: Verbascum thapsiforme, Galeopsis Ladanum, Linaria minor, Valerianella Morisonii, Stachys arvensis, Euphorbia exigua. Ved en kilde paa Haraldsted Mark (st?rkt j'eruholdig") bem?rkedes : Nasturtium officinale, Catabrosa aquatica, Glyceria plicata, Sparganium ramosum. Ang?ende plantebytningen meddeles her f?lgende oversigter af senn'nariel?rer H.Mortensen, der fremdeles ligesom i flere fore- g?ende ?r har forfattet listen over planterne og* fordelt disse til medlemmerne. Plantebytningen i 1876 ¡ª 1877 : Af 40 Medlemmer og 2 for- enininger (i Lund og Up- sala) er indsendt .... Restbeholdning fra i fjor . Kryptogamei Monokotyler Dikotyifr i alt dansk uden- landsk dansk uden- landsk dansk uden- landsk 1774 149 721 151 1247 239 534 184 2631 333 2236 664 9143 1720 Summa . ^ Uddelt til 52 medlemmer samt til de to n?vnte foreninger 1923 1428 872 759 1486 1240 718 619 2964 2612 2900 2526 10863 9184 Restbeholdning til n?ste ?r 495 113 246 99 352 374 "?'679 Plantebytningen i 1877¡ª1878. A. Indleverede planter i 1877: Kryptoganier Monokotyler Dikotyler i alt Sum dansk uden- landsk dansk uden- landsk dansk uden- landsk dansk uden- laadsk Fra 32 medlem. og- 3 bot. foreninger 1135 436 1846 423 2360 1874 5341 2733 8074 Restbeholdning.... 485 116 219 90 311 363 569 569 1584 I alt 1620 ^5'52 2065 513 2671 2237 6356 33l)2 9658 B Uddelte planter i 187S Kryptogamer Monokotyler Dikofyler i alt Sum dansk uden- landsk dansk uden- landsk dansk uden- landsk dansk uden- landsk Til 43 Medlem, og 3 hot. foreninger 1226 510 1782 425 2311 2015 5319 2950 8269 Restbdholdning.... 394 42 283 88 360 222 1037 352 1389 I alt r620 T52 2065 513 2671 2237 6356 33?2 9658 21 Om foreningsm?derne meddeles f?Jgende : 1: Den 26de oktober 1876. Dr. phil. E. Warming med- delte biologiske og morfologiske iagttagelser over danske planter. Derefter gav cand. mag. O. G. Petersen beretning om en exkur- sion til Hessel?en. 2. Den 2 Ide december 1876. Dr. phil. E. Warming fore- viste og' forklarede en del af ham i Brasilien samlede frug'ter. 3. Den 30te januar 1877. Professor Joh. Lange meddelte bem?rkninger om sj?ldnere planter fra Danmark og Gr?nland. Ta- leren sluttede med at henvende en anmodning til medlemmerne om at vise sk?nsomhed ved indsamlingen af sj?ldnere planter for ikke at udrydde dem, 4. Den 22de februar 1877. Cand. phil. E m. C h r. Han s e n meddelte iagttagelser over nogle Svampes udviklingshistorie. 5. Den 22de marts 1877. Cand. phil. Em. Chr. Hansen fortsatte sine mykologiske meddelelser. 6. Den 26de april 1877. Cand. phil. Alfr J?rgensen meddelte en unders?gelse over r?ddernes bygning og udvikling hos Bromeliaceerne (se Bot. tidsskrift 3. r?k. 2 bd.', som fors?g p? en besvarelse af den i fjor af professor F, Didrichsen stillede pris- opgave, hvorp? han af denne modtog den udsatte pris 125 kroner. P? foresp?rgsel af professor Didrichsen gav taleren derefter med- delelse om andre Monokotyledoner. Professor F. Didrichsen fremsatte derefter f?lgende pris- sp?rgsm?l: Der ?nskes en anatomisk unders?gelse af de forandrin- ger, der, navnlig hos k?dede frugter , foreg? i den sig udviklende frugtknude -indtil dens fuldst?ndige modenhed. Adjunkt Chr. Gr?nlund gav derp? meddelelse om en del af ham samlede islandske planter, som fremlagdes. Endelig foreviste Dr. phil. E. Warming et eksemplar i spiritus af Angr?cum ses- quipedale fra den bot. kongres i Amsterdam. 7. Den 17de maj 1877. Adjunkt Chr. Gr?nlund fortsatte sine meddelelser om de af ham p? Island fundne planter. Professor J. Lange gjorde nogle bem?rkninger om Salix sarmentacea og Betula-arterne og forelagde derefter planen for exkursionerne i som- meren 1877. Dr. phil. E. Warming gav meddelelse om den bo- taniske kongres i Amstei'dam, om Glechomas hunblomster og Vello- zias anatomi. Til foreningen var indsendt f?lgende meddelelse af pastor J. Deichmann Brant h om den st?rste Kristtorn i Dan- mark : Vaupell (de danske Skove side 56) omtaler en Kristtorn ved Palsg?rd i Bj?rgeherred , som er 20' h?j og har 9" tv?rm?l i brysth?jde. Den overg?s imidlertid af en Kristtorn i Elling-g?rds have ?^/4 mil N. V. for Frederikshavn (n?rved livilken by vildt voksende tr?er findes i Knivholt Skov), som sandsynligvis er b?de det nord- ligste og det st?rste eksemplar af denne art her i landet. H?jden er 27 '/2', kronens st?rste tv?rm?l 20'; stammens tv?rm?l er i en 22 hojde af ¨¦n fod over jorden, hvor den deler sig i to, 20"; i fire fods hojde, hvor hovedstammen igen deler sig, er dens tv?rm?l rige- ligt 15". Den mindste gren eller stamme, som skilles fra hoved- stammen i en fods hojde over jorden , har i brysth?jde et tv?rm?l af 11", og er alts? tykkere end tr?et ved Palsg?rd. 8. J3en 25de oktober 1877. Cand. mag. O. G. Petersen talte om kam biets dannelse i st?ngelen hos sl?gten Mesembryan- themum og fremh?vede navnlig, at det ikke var rigtigt, n?r Falken- berg absolut frakender denne sl?gt en normal kambialring. Der- efter forelagde Dr. phil. E. Warming en r?kke morfologiske og biologiske iagttagelser navnlig over danske planter. I den hertil knyttede diskussion deltoge navnlig professorerne F. Didrichsen og Joh. Lange. 9. Den 21Ule november 1877. Professor Joh. Lange fore- lagde det sidstudkomne h?fte af Flora Danica og omtalte n?rmere en del af de deri indeholdte planter. Dr. phil. E. Warming fort- satte sine meddelelser om morfologiske og biologiske forhold hos danske planter (Agrimonia, Pyrola minor, Halianthus peploides, Calla palustris). 10. Den 3 1 te januar 1878. Dr. phil. E. Warming talte om Cucurbitaceernes slyngtr?d. Efter en historisk udsigt over de forskellige tydninger af denne, fastholdt han, at slyngtr?den var en virkelig gren og stottede denne anskuelse blandt andet p? en mis- dannelse hos en Cucurbita, som forevistes. 11. Den 21de februar 1878. Cand. mag. O. G. Petersen talte om artsopfattelsen i botaniken med s?rligt hensyn til den indflydelse, som Nagelis unders?gelser over Hiciaciuni m?tte kunne f? p? behandlingen af disse sp?rgsm?l. 12. Den 28de marts 1 878. Formanden professor Jo h. Lange talte folgende mindeord i anledning af Elias Fries's d?d : Det sidst forl?bne ?r (1877 ¡ª 78) har v?ret sk?bnesvangert ved de store tab , botaniken har lidt. Forskere af f?rste rang som de Notaris og Pariatore, Du Rieu de Maisonneuve og Weddell, A. Braun og Hofmeister ere bortkaldte, og til disse navne p? h?jt for- tj?nte videnskabsm?nd kommer nu Nordens ?ldste og ber?mteste botaniker, Elias Fries, som d?de den 8de februar 1878, 83*/o ?r gammel. N?r jeg i aften vil minde om det tab , som ogs? vor forening har lidt ved Fries's d?d, som det i en r?kke af ?r var vor gl?de og stolthed at t?lle blandt vore ajresmedlemmer, og* som ved nuuige lejlig-heder har vist interesse og virksom deltagelse for forejiingen, er det ikke min hensigt at give en levnetsbeskrivelse af den afd?de, hvad der utvivlsomt bedre og fyldigere vil sk¨¦ fra andre sider, men idet jeg s?rlig vil fremh?ve Elias Fries's betydning som nordisk botaniker, og idet jeg derved s?ger at afbetale en ringe del af den g?ld, hvori jeg st?r til ham, t?r jeg vente at finde tilslutning i denne kreds, n?r jeg minder om, hvad vi alle skylde E. Fries. Sk?nt han nemlig v?senlig tilh?rte den ?ldre skole og hans ar- bejder derfor gik i en anden retning end den , der for flertallet af botanikere i nutiden udg?r botanikens hovedopgave , s? er der dog omr?der nok , hvor hans navn st?r i forreste r?kke , og det er vanskeligt at sige, i hvilken af de retninger, hvori han fortrinsvis har bev?get sig, hans betydning for videnskaben er st?rst. Det turde dog' n?rmest v?re som mykolog, at Fries's navn er bleven niest ber?mt i hele den botaniske verden, og hans under- s?gelser over Svampene har ikke alene strakt sig gennem et l?n- gere tidsrum end nogen andens, men ogs? haft en s? stor betydning for denne ordens systematik , at f? i denne henseende kan konnne ham n?r. J3a han i 1874 udgav sit v?rk ?Hymenomycetes Eu- rop?i? som en anden udvidet udgave af ?Synopsis Hymenomycetum?, var det netop 60 ?r siden hans f?rste mykologiske arbejde udkom. 1 den st?rste del af dette lange tidsrum stod han n?sten alejie, idet kun f? den gang besk?ftigede sig med mykologiske studier. Men efter at Mykologien i de senere ?r har h?vet sig til at ind- tage en plads som n?dvendigt led af den botaniske bevidsthed og er bleven specialstudium for s? ber?mte botanikere som Berkeley, de Bary, Tulasne o. fl., har Fries dog h?vdet sin plads som en af de ypperste mykologiske systematikere og* for Hymenomyceternes vedkommende som den f?rste autoritet. Foruden det ovenn?vnte v?rk, hans ?Systema mycologicum? o. fl. vigtige skrifter har han udgivet tvende pragtfulde billedv?rker, nemlig ? Sveriges ?tliga och giftiga Svampar? og ?Icones selectae Hymenomycetum ? . Dette sidste v?rk vedblev han til sin d?d at forts?tte, og mange tavler, som han efterlod tegnede , tor h?bes at ville blive udgivne efter hans d?d. Men Fries har dern?st krav p? varig anerkendelse som for- tolker af Linn¨¦, idet han, ved at l?se mellem linjerne i de linn¨¦iske plantebeskrivelsers ofte f? og fyndige ord, har givet en n?gle til mangt et tvivlsomt punkt i disse. Da Linnes herbarium ved forholdenes ugunst blev Sverige ber?vet, var det et held, at der levede en linn¨¦isk tradition i Linnes f?dreland , og at der blandt hans disciple og efterf?lgere fandtes m?nd, som vare fortrolige med den linn¨¦iske ?nd og kunde fortolke de dunkle steder i teksten og bestemme de tvivlsomme arter i overensstemmelse med denne. Hvil- ken betydning man end vil till?gge Linn¨¦s herbarium , og hvor meget man end m? beklage , at dette ikke fandt sit blivende sted i Sverige, t?r man dog p?st?, at s?rlig for de nordiske arters ved- konnuende turde Herbariet have mindre betydning end den fra Linn¨¦ arvede tradition. En s?dan lykkelig arving efter Linn¨¦ var Elias Fries , thi hvor mangt et linn¨¦isk navn , af udenlandske forfattere henf?rt p? urette sted , har han ikke tydet og med fyldestg?rende grunde anvist sin plads , selv om Herbariets eksemplarer syntes at vidne derimod. Sk?nt han ikke direkte var Linn¨¦s discipel, var han i ?ndelig henseende en ?gte Linn¨¦aner, og ingen kunde derfor 24 v?re mere v?rdig til ogs? at indtage pladsen soni Linnes efterf?lger p? l?rerstolen i Upsala. Det var for s? vidt ogs? m?rkeligt og kan synes mere end et tilf?lde ¡ª , at f? dage efter at Sverige og hele Europa havde fejret hundrede?rsdagen for Linnes d?d , bort- kaldtes i Upsala den mand, som stod i s? n?je ?ndeligt sl?gtskab med Linn¨¦ og\ bidrog mere end m?ske nogen anden til hans rette forst?else. Men Fries's betydning som s?rlig nordisk botaniker ind- skr?nker sig ikke til fortolkningen af Linn¨¦ , sk?nt denne virk- somhed vel is?r har b?ret frugter for Norden ; ogs? hans selvst?n- dige forskninger over den nordiske vegetation ere s? vel bekendte, at jeg kun behover at henvise til skrifter som Flora Scanica , No- viti? og Mantisserne , Herbarium normale og Summa vegetabilium Scandinaviae , for at De alle ville erindre, hvor mange nordiske sl?gter han har stillet i et klart lys, hvor stort et antal hidtil ukendte arter han har sondret og skildret s? klart , at der ikke kan tages fejl af dem , og hvor rigt et udbytte af skarpsindige iagttagelser og sindrige bem?rkninger, ofte fremsatte lejlighedsvis, vi skylde ham. Som floristisk forfatter vil Fries's navn l?nge st? ?verst i Norden , og n?r nu dertil f?jes , at han er skaber af et naturligt plantesystem, som har v?ret almindelig lagt til grund for de svenske botanikeres systematiske arbejder og at han har givet monografier af flere fortrinsvis nordiske plantesl?gter (Salix, Hiera- cium) , vil det s¨¦s , at han p? alle den specielle og systematiske botaniks omr?der har indtaget en fremragende plads. Men Fries skrev ikke udelukkende for botanikere i snevrere forstand ; ogs? i vide kredse, ikke alene i Sverige, men i hele Skan- dinavien , er hans navn bekendt og p?sk?nnet som folkelig skri- bent. Hans ?botaniska utflygter? i 3 bind indeholde popul?re af- handlinger om de forskelligste ?mner, is?r p? Botanikens omraade, fremstillede i en j?vn og folkelig form i hans modersm?l , og rige p? tr?flende bem?rkninger og nye synspunkter. Det er ikke usandsynligt, at den interesse for naturhistorien og det kendskab s?rlig til planteverdenen, som er b?de tidligere vakt og almindeligere udbredt hos den svenske nation end hos de fleste andre folkef?rd, for en ikke ringe del er fremkaldt eller n?ret ved l?sning af ?bo- taniska utflygter? , der er s? egnet til folkelig l?sning, idet den virker v?kkende og bel?rende ikke alene ved sit indhold og det k?rnefulde sprog, men ogs? ved den ?dle personlighed, der skimtes gennem dette. Fries skrev, ogs? som videnskabelig forfatter, helst i moders- m?let, men n?r han skrev for en l?sekreds, hvem det svenske sprog- tildels var fremmed , valgte han Latin , som han skrev let og ele- gant ; ogs? i sin brevveksling med Udlandet brugte han i regelen det latinske sprog. Han synes at have haft en naturlig ulyst til at bruge fremmede levende sprog i skrift eller tale , sk?nt han var bevandret som faa i den udenlandske botaniske literatur. Han korre- 25 sponderede livligt med en m?ngde udenlandske botanikere og an? erkendte det sande og gode uden hensyn til , hvorfra det stam- mede. Da jeg sidst havde den gl?de at bes?ge ham og at v?re til- stede ved hans 82de f?dselsdagsfest, var han endnu livlig og ?nds- frisk ; han oplevede ikke l?nge derefter den gl?de at sc sin son indtage pladsen som botanisk professor i Upsala. Han havde i tidligere ?r ofte anf?gtelser af legemlig svaghed , men var netop i de senere ?r bleven st?rkere af helbred , og bevarede sin livlighed og ?ndskraft indtil sin d?d , som indtraf den 8de februar dette ?r. Rolig og smertefri sov han hen , savnet af sine b?rn , sine disciple og landsm?nd. Men ogs? udenfor hans f?dreland har budskabet om hans d?d lydt som et sorgebudskab for mange , og idet jeg er overbevist om at denne f?lelse deles af denne forsamling , vil jeg slutte med det ?nske , at hans minde l?nge niaa leve h?dret og velsignet iblandt os. Efter disse ord af formanden udbad seminariel?rer H. Mor- tensen sig ordet og fremsagde derp? nedenst?ende digt. ELIAS M. FRIES, t 8de febr. 1878. Der ligger en stad ved Fyris ?, N?r M?larens blomsterrige strande; Den skinner som en stj?rne pi himlens bl? Ud over de nordiske lande. Den skinner med store minders glans Fra f?drenes henfarne dage ; ? Den dufter som floras favreste krans : Kun f? er i verden dens mage. Der h?ver sig 8t, Eriks taarnsmykte hal Over m?gtige k?mpers bavtastene; Did drog Gustav Vasa fra Siljans Dal, Der hviler han de livstr?tte bene. Der sad de stolte bisper i fyrstelig pragt, Og herskede med pavelig v?lde; De agted hverken kongers eller kejseres magt, Kun romer-retten lode de g?lde. 26 Dfii staMdt O H CO > O s ? = ce en ' 2 c¨¤ ^ O o l v3 c Vi U D ro 13 O O CO (M tH rH - K C, I i M ^ ^ o o ?o GO GO OOrHGOOt^-GOOOOCOO-kOCq CO ^ CO "?t (M T-l c -S c? d) ^ ce o a; o 3 &H Dq Ci^ HH cq O H CO O O tH T¡ª I 05 'TjH tH o o o o CTi ^ 'M o o r-( (M t> Tl^ (N ^ 'S ¡ö1^ S 3 ^ .5 i4 2^ ^ I 1^1 I at QO OD 'S OD i o ^ O I I & i i CO 1-1 05 c ?3 C? ee ee Pi r/3 o; c? ce o G ce Pi OM PLANTO?GGETS OG DETS ENKELTE DELES RETTE HOMOLOGIER. AF EUG. WARMINO. Der er n?ppe nogen Legemsdel hos Blomsterplanterne, hvis rette morfologiske Tydning har v?ret saa uklar og v?ret givet paa saa forskjellig Maade som Plante?ggets, ja til Dels ogsaa?gstolens, som det sidder paa; lige til den nyeste Tid tr?ffe vi de mest stridende Tydninger, og den Enhed, som ellers aabenharer sig overalt i den organiske Verden , skulde man n?sten tro, var her afl?st af en Grundforskjellighed ; vi finde, at ?gstolen tydes som St?ngeldel et Sted, som Bladdel et andet; vi finde, at selve ?gget af nogle opfattes som en Knop og Hinderne som Blade paa denne (Schleiden, St. Hi- laire, A. Braun, Strasburger, Wigand, Eichler, ?rsted o. a.) eller som Discusdannelser (Schacht, Endlicher, Unger), af andre som en Bladdannelse med en sidestillet Udv?xt, ?g- kj?rnen (Brongniart, Cramer, van Tieghem, Celakovsky) , af atter andre paa et Sted som en Knop, paa et andet som et helt Blad, paa et tredie som en Bladflig, paa et fjerde som en Haardannelse, ja selv hos den samme Eorfatter tr?ff"er man forskjellige Opfattelser, som f. Ex. hos Sachs, hvad man vil se ved at sammenligne de 4 forskjellige Udgaver af hans L?re- bog. Kun ?gkj?rnens morfologiske Betydning synes man nu at v?re nogenlunde enig om, i det den betragtes som homolog med et Sporehus, specielt et Makrosporangiiim hos Krypto- gamerne. Kims?kken tyder man som homolog med en Makro- 33 spore, Antipodecellerne med Tvivl som rudiment?rt Prothal- lium, og Kimbl?rerne som homologe med Arkegoniers Cen- tralceller. Det forekommer mig , at det nu begynder at klare godt op i disse yderst indviklede og med saa meget andet i For- bindelse staaende Sp?rgsmaal, i det vi dels snart ville komme, haaber jeg, til en almindelig Opfattelse af hele ?gget, og det dels vil vise sig, at Kims?k, Kimbl?rer og Antipode- celler kunne tydes paa en helt anden og langt simplere Maade end hidtil. Det er min Agt i det f?lgende at vise, i hvad Retning jeg er overbevist om, at Tydningerne ville komme til at ga¨¤, i det jeg tillige giver en historisk Oversigt over, hvad Del jeg har i denne Opklarelse ved mine forskjellige Unders?gelser. Jeg maa da gaa tilbage til min Afhandling ?Untersuchungen ¨¹ber Pollen bildende Phyllome und Kau- lome?, som jeg publicerede i Hansteins ?Botanische Abhand- lungen?, 1873 (2det Bd., 2det H?fte). I det jeg i 1871 var' besk?ftiget med den af Viden- skabernes Selskab prisbel?nnede Opgave om Forgreningen hos Blomsterplanterne, kom jeg lejlighedsvis til at iagttage, at Udviklingen af St?vknappen ikke gaar for sig paa den Maade, som man i omtrent 30 Aar havde l?rt (siden Nagelis Unders?gelser derover udkom i 1842), og efter at have fuld- endt Unders?gelserne over Forgreningen, tog jeg fat paa St?v- knappen og besk?ftigede mig fortrinsvis dermed i 1872, indtil jeg ved Juletid indsendte mit Manuskript til Hanstein. Jeg havde is?r gjennemgaaet det Stadium af St?vknappens Dannelse, som ligger forud for Tetradedelingen og St?v- kornenes specielle Uddannelse, og da jeg havde unders?gt Planter af de mest forskjellige Familier og fortrinsvis de store Familier som Kurvblomster, B?lgplanter, Korsblomster, Nat- skadefamilien, Maskeblonistrede, L?beblomstrede, Rubladede, Krapfamilien, Katostfam. o. a., og hos dem alle havde fundet ¨¦n bestemt Udviklingsgang, saa maatte jeg antage at have fundet en almengyldig Regel, fra hvilken der vist kun var faa Undtagelser. Jeg har senere lejlighedsvis kunnet bekr?fte But. lidsskr. ;? r. 111. Joiiin, d, bot. a r. II'. 3 34 den almindelige Forekomst af denne Udviklingsgang hos flere andre Familier, hvad jeg ikke har fundet Grund til at gj?re til Gjenstand for nogen ny Fremstilling, og endelig har Engler, nu Professor i Kiel, i en Afhandling (i Pringsheims Jahrb¨¹cher, Bd. X, S. 275¡ª 316 med 5 Tavler) en 2-3 Aar efter mig n?rmere omtalt Udviklingen hos nogle mere af- vigende F'amilier (Miraosaceer, Orkideer og Asklepiadeer) og fundet, at den fulgte n?jagtig samme Type som af mig paavist. Den Regel for Udviklingen, som jeg fandt, er f?lgende. Fig. 1, A-D; Doronicum macrophyllum. A: Tv?rsnit af en ung St?vknap; Dannelsen af de 4 Stevs?kke begynder, i Midten anl?gge? Karstr?ngen. B: et ?ldre Stadium; fv, Karstr?ng; St?vets Urmoderceller, der hos denne Plante vist for en stor Del umiddelbart skride til Tetradede- ling, ere anlagte (de med m?rke V?gge tegnede Celler, m). C: et L?ngde- snit gjennem en ung St?vknap; det Iste Cellelag under Overhuden ses udelt forneden. D: ?ldre Stadium. ¡ª E: Tv?rsnit af en St?vs?k af Meny- anthes tri foliata; Tapetet (t) og alle specielle Moderceller for St?vet (m) ere dannede. , 35 De 4 St?vs?kke i en almindelig St?vknap dannes der- ved, at der i det unge St?vblad paa 4 Steder af st?rre eller mindre Udstr?kning begynder Celledelinger i de lige under Overhuden liggende og ofte i et Lag ordnede Celler. F?rst str?kke disse Celler sig i radial Retning, derpaa dele de sig hver ved en tangential V?g; vi faa da et ydre og et indre Lag D?treceller af 1ste Orden (Fig. 1, A, B). Medens Cel- lerne i det yderste Lag gjennem fortsatte Delinger paa ret regelm?ssig Vis (Fig. 1 , D) ved is?r radiale og tangentiale Cellev?gge danne Hovedmassen af St?vs?kkens V?g, saa blive de indre D?treceller af 1ste Orden (m) Moderceller for St?vkornene og altsaa for de Celler, som opfylde St?vs?k- kens Rum. Jeg kaldte dette indre Cellelag St?vkornenes ? Ur m ode r c eller ? , og de Celler, som opstaa ved deres Delinger og som til sidst udf?re den bekjendte Tetradedeling, hvorved St?vkornene endelig opstaa, blot for St?vkornenes ?Moderceller o 05 0> a a O) ce H S 13 c 7 ? (O ?C (O ? ?n I- m ?* ^ ^ 0 ? C fC 1* CO 1.^ ?o ? lO ? lO Tf >o o ?t ? ^? _jo K? ? O lO ?0 >0 lO lO >0 O CO .S *3 ? ce ce ^ COD 53 O <^ CO C? ? o KH U <1> C/2 ?? ?> ^ ? CO o CC tJD r-J 5 S - 2 h: j-i ? CO CO -M o 3 c ce ¨¹ ^ s-i ^ s c eu CUJS iii G ojiDceeeoocece ¡ª X; . ^3 P3 ? .12 .2 ^ ^ +j ce ce 61 1) L?vspringet af Cytisus alpinus og C. Labur- num finder, efter de gjorte Iagttagelser, omtrent Sted samtidigt. De Afvigelser^ der i denne Henseende i enkelte Aar ere iagt- tagne, have snart vist et lidt tidligere L?vspring for den ene, snart for den anden af disse Arter, men der kan ikke skj?nnes at v?re nogen paaviselig Forskjel paa dette Stadium af Arternes Udvikling. Derimod indtr?der Blomstringen i alle Aar tidligere hos C. Laburnum end hos C. alpinus : gjennemsnitlig finder almindelig Blomstring Sted hos den f?rst n?vnte Art d. 10de Juni, hos den sidst n?vnte d. 13de Juni, altsaa en Middelforskjel af 3 Dage, men i enkelte Aar har der vist sig en st?rre Forskjel, saaledes i 1874 6 Dage, i 1870 8 Dage, og efter hvad jeg har iagttaget, turde d*er i Regelen v?re henved en Uges Forskjel mellem disse Arters Blomstringstid. ¡ª Frugtmodningen finder efter 5 Aars Iagttagelse (1872 ¡ª 76) Sted hos C. Laburnum gjennemsnitlig d. 17de Sept., hos C. alpinus d. 26de Sept., hvorefter der altsaa i denne Henseende skulde v?re endnu st?rre Forskjel end for Blomstringens Vedkommende. P^or at udfinde, om dette Forhold er constant, ville dog flere Aars Iagttagelser v?re n?dvendige. ¡ª Hvad L?vfaldet endelig angaar, da have de gjorte Iagttagelser ikke givet et Resultat, som kan yde nogen sikker Vejledning, men der maa afventes flere Iagttagelser, f?r en mere bestemt Regel kan opstilles. 2) En lignende Forskjel i Udviklingstiden finde vi ved Sammenligning mellem Sorbus Fennica og S. Scandica, dog er her allerede L?vspringet tidligere hos den f?rst n?vnte Art end hos den sidst n?vnte, idet hos hin L?v- springets Middeltid er iagttaget at falde den Ilte Maj, hos denne d. I6de Maj, altsaa en Forskjel af omtr. 5 Dage. Den samme Afstand er funden mellem de 2 Arters Blomstring, nemlig 5 Dage, saaledes at S. Fennica gjennemsnitlig har aim. Blomstring d. 6te Juli, S. Scandica d. Ilte Juli. Frugtens Modning viser en endnu st?rre Forskjel, for saa vidt den af Saarige Iagttagelser kan bestemmes ; Gjennemsnittet for Frugternes Modning er i 1873 ¡ª 75 funden at v?re den 13de 62 Septbr. for S. Fennica, d. 4de Octbr. for S. Scandica, altsaa en Forskjel af 21 Dage. L?vf aidstiden synes derimod at vise en ringere Forskjel mellem disse 2 Arter, hvoraf dog S. Fennica kun har v?ret iagttaget i det sidste Femaar, men skj?nt det er ?jensynligt, at L?vfaldet begynder og afsluttes tidligere hos denne end hos S. Scandica, vil der dog til at angive en n?jagtigere Forskjel beh?ves en l?ngere R?kke af Iagttagelser. 3) Et af de Kjendetegn, der kunne anvendes til at godt- gj?re den af mange bestridte Artsforskjel mellem C rat ? g u s Oxyacantha og C. m on o gyn a er den altid tidligere Ud- vikling saavel af Blade som af Blomster hos hin end hos denne. Den her foreliggende Oversigtstavle bekr?fter denne Forskjel (i L?vspringet 3 Dage, nemlig 6te Maj for den f?rste, 9de Maj for den anden, i Blomstringen 4 Dage: 10de Juni for C. Ox. , 14de Juni for C. monog.), men i en- kelte Aar har denne Forskjel v?ret endnu st?rre, saaledes noteredes i 1876 L?vspringet 8 Dage, i 1873 Blomstringen 7 Dage tidligere hos hin end hos denne. Om Frugtmod- ningen t?r endnu ikke angives noget med Bestemthed paa Grund af Iagttagelsernes Ufuldst?ndighed i denne Retning, men L?vfaldet er ikke lidet tidligere hos C. Oxyacantha end hos C. monogyna. 4) Vore to almindelige Kirseb?r-Arter, Ger a s us avium og G. vulgaris, ere kun lidet forskjellige i Tiden for L?v- spring og Blomstring, Middelforskjellen er for begge Sta- dier kun 2 Dage (for den f?rst n?vnte Art L?vspring gjen- nemsnitlig 12te Maj, Blomstring 19de Maj, for den anden Art henholdsvis 14de og 2 1 de Maj; i Henseende til Frugtmod- ning have 3 Aars Iagttagelse vist en Forskjel af 4 Dage (27de Juli for hin, 1ste August for denne), og maaske vil ogsaa her en l?ngere lagttagelsesr?kke give en st?rre Forskjel, idet som bekjendt Fuglekirseb?rrene i Regelen modnes ikke saa lidet tidligere end de sure Kirseb?r. L?vfaldet er derimod, efter de foreliggende Iagttagelser, tidligere hos den sildigst udviklede Art, G, vulgaris, hvilket netop er det mod- 63 satte af hvad der er Tilf?ldet med de ?vrige ovenfor sam- ^Tienlignede Arter; niaask¨¦ kan dette Forhold forklares af den paagj?ldende Arts Oprindelse fra et sydligere Klima. Exe m pierne under B. De exempelvis valgte Arter af 4 forskjellige Sl?gter ere saadanne, som repr?sentere de tidligst og sildigst ud- viklede af samtlige her dyrkede Arter af vedkommende Sl?gter (paa Alnus-Sl?gten n?r, hvor der er valgt de to almindelige Arter, hvis Udviklingstid frembyder Forskjelligheder af ikke liden Interesse, som fortjene at forf?lges). 1) Drue hylden (Sambucus racemosa) og vor alminde- lige Sorthyld (S. nigra) vise en forholdsvis ringe Forskjel i Henseende til de vegetative Livsyttringers Tidsforhold, men derimod en meget stor Forskjel i Tiden for Blomstring og Frugtmodning. For L?vspringets Vedkommende er noteret en Gjennemsnitsforskjel af 4 Dage, nemlig 28. April for Druehylden, 2. Maj for Sorthylden. Men den sidst n?vnte Art begynder .f?rst at blomstre efter at den f?rste forl?ngst er afblomstret og har n?sten fuldvoxne Frugter. S. racemosa blomstrer nemlig gjennemsnitlig d. 18de Maj, S. nigra der- imod 6. Juli. Og i Henseende til Frugtmodningen er der en tilsvarende Forskjel : den noterede Middeltid for Druehyldens fuldst?ndige Modenhed er d. 5te August, for Sorthyldens d 24. Septbr. For L?vf aid s rub ri ken ere de gjorte Optegnelser ikke fuldt oplysende, begge Arter have temmelig tidligt L?vfald , Druehylden noget tidligere, men Fdrskjellen, som neppe er betydelig, kan ikke n?jere be- stemmes. 2) Den tidligst blomstrende af de hos os dyrkede Poppel- Arter er B?vreaspen (Populus tremula), den sildigste, den ontariske Poppel (Populus candicans). Gjennemsnits- Blomstringstiden er for hin efter 10 Aars Iagttagelser 13. April, for denne 5. Maj. Om Frugtmodningen fore- ligge ingen Iagttagelser. I L?vspringet er Forskjellen mindre og her er Forholdet omvendt, idet Bladene at P. candicans i Gjennemsnit ere udfoldede d. 13. Maj, P. tremula 64 f?rst d. 20. Maj, altsaa 7 Dage, ja i enkelte Aar har der vist sig en endnu st?rre Forskjel (i 1872 18 Dage, i 1868 24 Dage). Ligeledes er L?vfaldet ikke lidet tidligere hos P. candicans end hos P. tremula, saa at begge Arter i om- trent lige lang Tid ere forsynpde med Blade. ~ 3) Et af de tidligst blomstrende Tr?er i vort Klima og s?rlig af Pilesl?gten, er Salix acutifolia, hvis Gjennem- snits- Blomstringstid efter Iagttagelserne falder d. 16. April. 1 gunstige Aar blomstrer den endnu langt tidligere, f. Ex. i 1873, da den f?rste Blomst iagttoges d. 29. Marts, fuld Blomstring d. 3. April. I Mods?tning til denne blom- strer Salix pentandra sildigst af alle vore Pilearter, hen- ved 2 Maaneder sildigere end hin, nemlig if?lge Optegnelserne gjennemsnitsvis d. 9. Juni. F'rugtmod ninge n kan for disse Arter ikke sammenlignes, da her neppe findes noget Hun-Individ af S. acutifolia . i Danmark. Hvad L?v- springet angaar, er Forskjellen forholdsvis ringe ¡ª i Gjennemsnit 6 Dage, idet L?vspringet for acutifolia er noteret gjennemsnitlig d. 12. Maj, for pentandra d. 18. Maj, men som F?lge af den store Forskjel i Blomstringstiden er her det paafaldende Forhold tilstede, at S. acutifolia faar sine Blade f?rst l?nge efter at Blomsterne ere visnede, S. pen- tandra derimod f?r Blomstringen er begyndt. Men skj?nt den sidst n?vnte Art har et sildigere L?vspring, syues den derimod at have et tidligere L?vfald, for saa vidt Iagt- tagelserne, der ikke ere fuldst?ndige for alle Aar, tillade at angive noget herom. 4) At vore to almindelige ?llearter, Alnus incana (Graa- ?llen) og A. glutinosa (R?d?llen) have en ikke lidet for- skjellig Blomstringstid, har l?nge v?ret bekjendt. Da det var ?nskeligt at kjende n?jagtigere Middelforskjellen, og der- med at sammenligne Forholdet i Henseende til de ?vrige Livsperioder, have disse Arter v?ret Gjenstand for s?rlig Opm?rksomhed. Efter Iagttagelserne er Middeltiden for Graa?llens fuldst?ndige Blomstring d, 11. Marts; ofte blomstrer den dog langt tidligere, f. Ex. 1873 d. 17. Jan., 65 1874 d. 25. Febn , den sildigst iagttagne Blomstringstid i Tiaaret er den 14. April (1870) men som alle Foraarsblomster har den langt st?rre Variation i Blomstringstiden end de senere blomstrende Arter. R?d?llens Blomstringstid er derimod gjennemsnitlig angivet til d. 30. Marts, og for denne Art ere Svingningerne ikke saa store: den er i Tiaaret tid- ligst iagttaget i Blomst d. 20. Marts (1872 og 1874) sildigst d. 16. April (1867). L?vspringet er derimod tidligst hos A. glutinosa, Middeltiden angives i Iagttagelserne til d. 7, Maj, for A. ineana d. 12. Maj, altsaa en Forskjel af 5 Dage, ogsaa L?vfaldet finder, efter de hidtil gjorte Iagttagelser, tidligere Sted hos A. glutinosa, og Forskjellen, der er iagt- taget mellem disse 2 Arter, svarer altsaa omtrent til den mel- lem de ovenfor sammenlignede Poppelarter. Frugtmod- ningen er, i Overensstemmelse med Blomstringen, langt tidligere hos A. incana, efter 5 Aars Optegnelser ere dennes Frugter modne d. 2. Oktober, hos A. glutinosa d. 1. Novbr., altsaa omtrent 1 Maaneds Forskjel. ¡ª Det vil saavel af den st?rre Oversigtstavle som af denne mindre Tabel s¨¦s, at den Formodning, jeg i den tidligere Med- delelse udtalte, at det her omhandlede Femaar (1872 ¡ª 76) vilde vise gunstigere. Forhold i Henseende til Udviklingstiden end det der gik forud for samme, fuldst?ndigt har bekr?ftet sig. I n?sten alle Rubriker er en kjendelig, ofte endog meget stor Forskjel saavel mellem L?vsprings- som Blomstringstiden; for Frugtmodningen kan ingen Sammenligning finde Sted, da dette Stadium ikke var angivet i den tidligere Oversigt. For- skjellen imellem de tvende Femaar har naturligvis v?ret st?rst for de tidligst blomstrende Arters Vedkommende, ringere for de Arter, hvis Blomstring falder hen ad Sommeren, hvad f. Ex. f?lgende Oversigt over 2 tidlige og 2 senere blomstrende Arters Blomstringstid i de 2 Femaar kan oplyse. 1867¡ª71. 1872-76. Forskjel. Populus tremula . . 21/^ Alnus incana , . , ^o/.^ Cytisus Laburnum . Sambucus nigra . . 2 1 3 ?/6 15 Dage, 18 Dage, 5 Dage, 2 Dage. 5 Bot. tids*r. 3 r. III. Journ d, bot. 3 r. III, 66 Men at L?vfaldet derimod gjennenigaaende har v?ret tidligere i det f?rste end i det andet Femaar, skj?nt det laa n?r at foruds?tte, at i Aar med sildigt L?vspring ogsaa vilde f?lge sildigt L?vfald, tyder hen paa, at der i hin Periode har v?ret fiere ugunstige Efteraar (f. Ex. med tidligt indtr?dende Frostveir, som har fremskyndet L?vfaldet), end Tilf?ldet har v?ret i det f?lgende Femaar. Forskjellen, der fremgaar ved en Sammenligning mellem de samme 4 Arters L?vfald i de 2 Femaar er f?lgende (efter Iagttagelse d. 1ste November): 1867¡ª 7L 1872-76. Populus tremula . . . 0,93 0,42 Alnus incana 0yc,5 0,15 Cytisus Laburnum . . 0,98 0,85 Sambucus nigra . . . l,oo 0,96 For at give Lejlighed til en let Oversigt over Forskjellen i de enkelte Maaneders Middeltemperatur i disse 2 Femaar er Tabel 2 her vedf?jet. Ved Sammenligning af de der givne Data falder den betydelige Forskjel let i ?jnene, som her er tilstede mellem disse Middeltemperaturer, og for at gj?re dette end mere anskueligt, ere nedenfor de samlede Middeltemperaturer for de 4 Aarstider i Perioden 1867¡ª71 og 1872 ¡ª 76 sammenstillede med Kj?benhavns Middeltem- peratur for disse i de sidste 80 Aar. Det vil deraf s¨¦s, at det f?rste Femaar har for alle 4 Aarstider en betydeligt lavere Middeltemperatur end det andet, og at hint har helt igjennem v?ret koldere end Kj?benhavns Klima i Gjennem- snit for 80 Aar, dette derimod, med Undtagelse af Efter- aaret, har havt en h?jere Middeltemperatur for de enkelte Aarstider end den for Kj?benhavn almindelige. At den be- tydelige Forskjel mellem Udviklingstiden for Plantens for- skjellige Livsafsnit i de to sammenlignede Perioder for en v?senlig Del har sin Grund i denne betydelige Temperatur- forskjel, kan noppe v?re tvivlsomt. Ligesom i den tidligere Meddelelse gives her en sammen- lignende Tabel (Nr. 3) over L?vspring af 3 tr?agtige Arter: 67 en tidligt udspringende (Stikkelsb?r), en middeltidlig (B?gen) og en sildigt udspringende Art (Egen) og over Blomstring af vore to tidligste Foraarsurter og de 2 ?llearter, idet jeg henviser til de ved den tilsvarende Tabel for 1867 ¡ª 71 gjorte Bem?rkninger, som let kunne anvendes paa Tabellen for det her omhandlede F'emaar. En Sammenligning med den af Landhusholdnings-Selskabet angivne Gjennemsnitstid for de samme Arters L?vspring og Blomstring vil vise, at det (under Foruds?tning af at Landh. -Selskabets Angivelser sigte til fuldst?ndigt L?vspring og almindelig Blomstring, hvilket er sandsynligt, skj?nt ikke udtrykkelig n?vnt) kommer Fem- aaret 1872 ¡ª 76 meget n?rmere end det foregaaende til Landh. - Selskabets Middeldatoer; vi finde saaledes som Middel-L?vspringstid for Stikkelsb?rbusken hos Landh. -Selsk. 10. April, for 1872¡ª76 11. April, for 1867¡ª71 22. April, for B?gens Vedkommende er L?vspringet i 1872 ¡ª 76 3 Dage, i 1867 ¡ª 71 8 Dage sildigere end Landhusholdn. -Selskabets, og for Egen har det her omhandlede Femaar endog 2 Dage tidligere L?vspring, hvorimod dette i det forudgaaende Fem- aar var 6 Dage sildigere end Landh. -Selskabets Angivelse. Hvad s?rlig Sp?rgsmaalet om B?geskovens fuldst?ndige Udspringning angaar, er jeg tilb?jelig til at antage, at hvis denne og ikke det halvt udsprungne Stadium har v?ret ment i Landhusholdnings - Selskabets Angivelse , turde denne Gjennemsnitstid (9 Maj) v?re ansat noget for tidligt. I de 10 Aar, for hvilke der foreligger Iagttagelser fra Landbo- h?jskolen, have B?getr?erne kun 3 Gange v?ret fuldt ud- sprungne f?r d. 9. Maj, nemlig 6. Maj (1872) og 8. Maj (1869 og 1874), derimod 7 Gange efter d. 9. Maj, oftest endog meget l?hge efter d. 9. Maj, f. Ex. 1868 d. 18. Maj, 1871 d. 21. Maj, 1867 endog d. 31. Maj. Men det maa indr?mmes , at ved Afgj?relsen af det Sp?rgsmaal , naar B?geskoven er fuldt udsprungen, er det vanskeligt at tr?ffe det Rette og at det kan besvares forskjelligt efter de for- skjellige Iagttageres Skj?n, hvorfor det er af Vigtighed for at slige Iagttagelser skulle have nogen Betydning, at alle de, 5* o ?5 O) H 3 - a ? tH rH^O o tH ?o o iC lO r-^'cO CO CO CO CO QO "^iC ^ I I I I T-H CO OD lO CO l>^CD CO (N oTt-T l>r ?|- Ti -I- -I' -I- ^ ^ ^ ^ ^ *^ t .00 .LOi-HlOlCCOC-COCOCOt-lt- 00 0) ? CO CO GO G^T-T c^T CO i>- oTco lo 00 O ^ ''^l?'o cvo cT ^QO co" , o C^^OO lO UO t>^CD CO G^OO ^OO ^ T-H T¡ª I rH rH T¡ª I , GO O o" , G^CO'rH CO ¨¤C od CO CO CO OT CO cT -:|Scfi<^ O ?"< OD ?0 Oi t- ? t- OV Ti O ^ (>?ao T-Tco O t-^oT CO (^Tco i>^c^t-^ <^ o ^ 'S ^ , lO CO CO .o .. rH 'S ^ CO^CO r-T ^ I GO , (>5 , (^q CO CO ododt>^(>i i>^c^i>^ rHCO , rHO , CO CO CO iO ''t (^J OD C-^ j \Z I ?Ol-OC-" C? P3 *H ?5 ? ^ s-i- -, (D D <^ ?? CO 3 3 O) <1 'S ^ +j 7 g Ol ? S ? 03 > ' O li O 0) ?(2 03 ^ =3 eu O) CO a ^ s a? CO W TS ti w> I 'i CO {5D C ?o Tf iO lo CO lo CO ^¡ê s"^So g^o? T¡ª I T¡ª I tH GO vH^ ?o CO CO QO ^ t¡ª (>. ^ GO OO S OO CM ce fe O ? a O) Pl. ? 0 a no a 3 2 i s ^ s " ? >-i o H *> O t?o ' C3 -? ^ TfiO^ S^So f^'? i~a? ? CM ec C l ?-I CO 1>? ^ |->? Sco^coSloo^oo ¡öCM ?0 rfiC GO 2 GO 2 00 (X) C- ^co ,hCO CO ?; OO CO ?:J OD o o ?H ci 70 1-1 S ?r ' 1876 1875 o? 1872 ^ ox ? ^ CO 2 ^ ? ? C3 O a ca Sx e? 03 C? ¡ê- fi '5 CC o ? O fc< fc, e? w C3 c6 C ?'^ o ? o ?3 C73 to ^ S C? ¡ª CO a> ja Ol 71 som gj?re Iagttagelserne, blive enige om bestemte Regler og blandt disse at man v?lger til Gjenstand for Iagttagelsen et enkelt Tr? eller en bestemt Gruppe af Tr?er, og navnlig en saadan, som Erfaring har vist at holde Middelvejen mellem de tidligst og de sildigst udspringende, idet som bekjendt i enhver Skov vil findes nogle Individer, hvis Udvikling iler langt forud for de ?vriges og omvendt andre Tr?er, som springe meget sent ud. Det er en Selvf?lge, at selv i et saa lille Land som Danmark ville Iagttagelser af denne Art give et ikke saa lidet forskjelligt Resultat efter de Steders Beliggenhed, hvor Iagttagelserne gj?res. Det vilde derfor v?re saare ?nskeligt, om lignende Iagttagelser maatte blive foretagne paa flere Steder i Landet, og det vilde f. Ex. have megen Interesse at erfare Gjennemsnitstiden for en Arts L?vspring og L?v- fald, Blomstring og Frugtmodning i Sydsj?lland, paa Born- holm, i det vestlige, midterste og nordlige Jylland, og at sammenligne disse Resultater med de fra Kj?benhavns Om- egn vundne. Det er mig ikke bekjendt, om Nogen udenfor Kj?benhavn har begyndt slige Optegnelser, men jeg kan ikke noksom anbefale Sagen til alle deres Opm?rksomhed, som have 1/4 ¨¤ Time dagligt fra Foraar til Efteraar at an- vende derpaa og forn?dent Materiale til Iagttagelse ved Haanden. Jeg skal gjentage, at det vel er ?nskeligt, at de samme Planter v?lges til Iagttagelse, men at det naturligvis maa rette sig efter Forholdene paa hvert enkelt Sted, hvor mange og hvor faa Arter man vil drage med ind i Kredsen af sine Iagttagelser. Paa flere Steder i Udlandet foretages lignende Optegnelser i biologisk-botanisk eller meteorologisk ?jemed, men en Sammenligning mellem disses og de her vundne Resultater vil f?rst med Nytte kunne foretages, naar vore Iagttagelser have v?ret fortsatte i en saa lang Aar- r?kke, at et nogenlunde sikkert Forhold kan angives. 72 ISLANDSKE SVAMPE, SAMLEDE 1876 AF CHR. OR?NLIND. I tidligere Aargaiige ai ?Botanisk Tidsskrift? *) har jeg offentliggjort reviderede Lister over Islandske Planter dels tor at rette de mange Fejl, som tindes paa de tidligere Lister og dels for at kunne vedf?je de Fund, som jeg selv gjorde i Sommeren 1868, da jeg i 6 Uger opholdt mig paa Island. Paa mine Lister mangle Svampene og Algerne, fordi jeg under mit korte Ophold paa Island ikke tik Lej- lighed til at indsamle disse Planter, og desuden fordi mit Kjendskab til disse interessante Plantegrupper ikke var stort nok til, at jeg selv vilde have v?ret i Stand til at bestemme Arterne. Jeg har ikke senere haft Lejlighed til at udvide mine algologiske og mycologiske Kundskaber, men da jeg 1876 foretog en Rejse til Island udelukkende i botanisk ?jemed ¡ª en Rejse, hvis Resultater jeg haaber senere at faa Lej- lighed til at gj?re Rede for ¡ª og opholdt mig paa ?en i tre Maaneder, henvendte jeg dog ogsaa Opm?rksomheden paa Algerne og Svampene. F?rskvandsalgerne er det endnu ikke lykkedes mig at faa bestemte, Havalgerne har Dr. F. *) Fj?rde Bind 1870¡ª71; anden K?kke, tiedie Bind 1873¡ª74 og anden K?kke, Ij?rde Bind 1874¡ª76. 73 R. Kjell m an i Upsala ikke blot hall den Godhed at be- stemme, men han har tillige udarbejdet en Liste over dem, og Svampene har Seminariel?rer E. Rostrup i Skaarup v?ret saa god at bestemme for mig. F?rend jeg i 'det f?lgende meddeler hans Bestemmelser, vil jeg f?rst henlede Opm?rksomheden paa det ?nskelige i, at en Mycolog ex professo kunde faa Lejlighed til at berejse Island, thi mange Svampe gaa tabt for den rejsende Botaniker, naar han ikke strax kan bestemme dem. Jf g baade iagttog og samlede i Spiritusglas ikke faa til Agar i ci ni h?rende Svampe, men naar jeg efter en Dags Ridt eftersaa mine Glas, vare Svampene for st?rste Delen ?delagte. Rostrup var kun i Stand til at bestemme to af mine i Spiritus op- bevarede Svampe. Langt lettere var det at opbevare de Svampe, som lode sig t?rre, og jeg havde derfor stedse min Opm?rksomhed henvendt paa dem. Skj?nt min Liste over Islandske Svampe ikke er stor, er den dog langt st?rre end den sidst publicerede nemlig: W. Lauder Lindsay's*), som kun indeholder 13 Arter. Paa min Liste tindes der 22 Arter, og paa een n?r nemlig Hygrophorus conicus Fr. , som er synonym med Agaricus conicus hos Lindsay, ere de alle ny for Island, og een Art er tillige ny for Videnskaben ; 8 af Arterne ere fundne paa F?r?erne. Enkelte af Svampene ere samlede af Professor Johnstrup og Lieutenant Caroc, som samtidig med mig rejste paa Island. 1. Pleospora he rbaruui (Pers.) Tul. Reykir ved Svinavatn paa Cerastium sp ? og Draba alpina, Reynivellir paa Cerastium alpinum og Silene maritima, Dyngjutjell paa Cerastium alpinum (Professor Johnstrup og Lieutenant Caroc), Reykjahlid ved Myvatn og Grimstunga paa Dryas octopetala. 2. E ur otium Aspergillus glauous de Bary. Syn. med E. herbariorum Lk. Ved Bland¨¤ paa Gentiana *) The flora of Iceland. PMiuburgh 1861. 74 Aiiiarella. Denne Svamp udvikles ofte i Herbarier, og det er derfor ikke aldeles sikkert, at den er hjembragt fra Island. 3. Sph?rellaTassiana de Not. Vidimyri paa Silene maritima 4. Lophodermium ar un din a ce um (Schrad.) Chov. Dyngjufjell (Johnstrup og Caroc). 5. Rhytisma sal icinum (Pers.) var. arcticum. Vi- dimyri, Grimstunga paa Salix herbacea. 6. Peziza asperior Nyl. Ved Skagefjorden. 7. Peziza cinerea Batsch. Brynjudalen paa gam- melt Tr?. 8. Phlebia radia ta Fries. Vididalr i Nordisland paa halvraaddent Tr?. 9. Ru s sul a fr agi lis (Pers.) Fr. Holar i Nordisland. 10. Hygrophorus conic us Fr. Ved Myvatn. 11. Boletusscaber Fr. Ved Myvatn. 12. Bovista plumbea Pers. Island. Voxestedet har jeg fors?mt at notere. 13. Lycoperdon pusillum Fr. Reykjavik. Ved Myvatn. 14. Lycoperdon c oe la tum Bull. Grimstunga. 15. Lycoperdon gem ma tum Fr. Ved Myvatn. 16. Puccinia p ulverui enta Grev. Syn. med P. Fpi- lobii D. C. Fljothede i Nordisland paa Epilobium alsini- folium. 17. Puccinia Bistort? ¨¹. C. Hvammr og Myvatn paa Polygonum viviparum. 18. P u c c i n i a v a r i a b i 1 i s Grev. Holar paa Taraxacum officinale. 19. Puccinia ambiens Rostr. Nov. spec. Den f?lgende Beskrivelse samt Figur skyldes Hr. Rostrups Velvillie: Fungus teleutosporiferus. Acervulis rufo- fuscis ob- longis , numerosis, confluentibus , epidermide albo primum tectis, dein erumpentibus ; teleutosporis (vide Fig.) dilute 75 fuscis, asperis, oblongis, utrinque rotundatis, medio con- strictis, longe pedicellatis (sed pedicell. decid.). Habitat in caulibus, corymbis, siliculis, foliisque Drab? hirt?. Islandia Skribla et Myvatn Julio 1876. Puccinia aaibiens Roetr. Teleutosporer. 20. Me lam psora salicina (Pers.) Lev. Paa for- skjellige Salix-Arter. Reykjavik, Kalmanstunga, Svarfadar- heidi, Hvit?. 21. Aecidium Thalictri Pouls. Almindelig paa Thalictrum alpinum. 22. Us til ago urceolorura (D. C.) Tul. Fnjoske- dalen paa Elyna Bellardi, Holar paa Carex sp.?, Vidimyri paa Carex rigida, Myvatn paa Carex vulgaris. 76 TILL?G. F?lgende to Svampe ere bestemte af Dr. phil. Emil Chr. Hansen. Sporormia lageniformis Fckl. (Hansen: Fungi fimi- coli danici Tab. VHI. Fig. 36¡ª37). Paa Kogj?dning fra et Fjeld ved Melar, Hrutafjorden. So rd aria discospora Awd. Faa den ovenfor an- givne Substrat. Antallet af Svampe, der ere ny for Island, er herved blevet for?get med endnu to Arter. 77 BIDRAG TILL K?NNEDOMEN OM ISLANDS HAPS ALGFLOR A. AF P. R. KJELLMAN. Dr. Eug. Warming har haft den godheten att s?nda mig till best?mning en liten samling dels torkade dels i sprit forvarade hafsalger fr?n Island. Den ?r gjord af Adjunkt Chr. Gr?nlund ?r 1876, s?som vidfogade etiketter angifva under Juni, Juli og Augusti m?nader. Hufvudmassan af algerna aro tagna vid Reykiavik, en del vid Skagafjord og Hvalfjorden. D? denna samling ? ena sidan r?tt betydligt utvidgar kunskapen om algvegetationens sammans?ttning i det Island omgifvande hafvet och ? andra sidan bekr?ftar ?ldre med- delanden h?rom , har det synts mig Ulmpligt att offentligg?ra f?ljande f?rteckning p? de arter, hvilka jag funnit densamma inneh?lla. Rh odosp erme?* Corallina officinalis L. Reykiavik. Hvalfjorden. Odonthalia dentata (L.) Lyngb. Reykiavik. Rhodomela lycopodioides (L.) Ag. Skagafjord. Polysiphonia fastigiata (Roth) Grev. Reykiavik. Hval fjorden. ¡ª urceolata G(YQw, Hvalfjorden. ~ arctica J. G. Ag. Skagafjord. Det var r?tt ov?ntadt att finna denna art ing? s?som best?ndsdel i den isl?ndska algvegetationen. Af de arter, som den Gr?nlundska samlingen inneh?ller, ?r denna den enda, hvilken icke, s? vidt k?ndt ?r, forekommer vid den dei 78 af Skandinaviens kust, som ligger p? Islands bredd. Arten ?r h?garktisk. Vid Spetsbergen upptr?der den ? s? stor ymnighet, att den ?r att anse s?som en af de allm?nnaste Florideerna i denna del af Ishafvet. ?fven vid Novaja Semlja ?r den vanlig, s?rskildt vid nordliga delen af detta lands kust. S?llsynt forekommer den vid Norges ishafskust i Fin- marken. Delesseria sinuosa (Good, et Woodw.) Lamx. Reykiavik. ¡ª alata (Huds.) Lamx. Reykiavik. Hvalfjorden. Rhodymenia palmata (L.) Grev. ff. soboUfera et sarniensis. Reykiavik. Hvalfjorden. ?uthora cristata (Turn.) J. G. Ag. Reykiavik. RhodophyUis veprecula J. G. Ag. Reykiavik, Halosaccion ramentaceum (L.) J. G. Ag. Reykiavik. Hval- fjorden. Gigartina mamillosa (Good, et Woodw.) J. G. Ag. Reykiavik. Cystoclonium purpurascens (Huds.) Kiitz. Reykiavik. Ahnfeltia plicata (Huds.) Fr. Reykiavik. Ptilota plumosa (L.) Ag. Reykiavik. Hvalfjorden. Ceramium rubrum (Huds.) Ag. Reykiavik. Skagafjord. Porphyra vulgaris Harv. Skagafjord. ¡ª laciniata Ag. Reykjavik. Fucoide?, OzothaUia nodosa (L.) Desne et Th¨¹r. Reykiavik. Fucus furcatus Ag. Reykiavik. Chorda Filum (L.) Stackh. Reykiavik. Chordaria flagelli formis Fl. Dan. Skagafjord. Elachista fucicola (Velley) Fr. Hvalfjorden. Dictyosiphon hippuroides (Lyngb.) Kiitz. Reykiavik. Skagafjord. Fhloeospora subarticulata Aresch. Reykiavik. Denna art h?r till det tjugotal for Islands flora nya alg- arter, som finnas i Gr?nlundska samlingen. Den har en ganska vidstr?ckt utbredning i de nordliga hafven. Den uppt?cktes af J. E. Aresehoug i Bohusl?n , ?r sedermere funnen af mig vid Norges och Spetsbergens nordkust och vid Novaja Semljas vestkust. 7? Desmarestia aculeata (L.) Lamx. Reykjavik. Skagafjord. Scytosiphon lomentarius Ag. Reykiavik Hval fjorden. Isthmoplea sph?rophora (Harv.) Kjellm. Reykiavik. Under de sista ?ren har k?nnedomen om denna algs ut- bredning blifvit i b?gst betydlig grad vidgad. Intill ?r 1870 var den k?nd fr?n Marseille, Frankrikes nordvestkust, Eng- lands vestkust och Irland. N?mda ?r fann jag den flere- stades i bohusl?nska skarg?rden. Ett par ?r derefter p?traffade Dr. E.Kleen densamma i stor myckenhet och yppigt utvecklad i Nordlanden i Norge ; 1876 fann jag den i n?rheten af Nord- kap. H?r var den s?llsynt och torftig. De f? isl?ndska exemplar, jag sett, ?ro yppigt utvecklade, synnerligen rikt forsedda med zoosporangier. Ectocarpus confertoides (Roth) Le Jol. f, penicillata Ag. Hval- fjorden. PylaceUa Utoralis (L.) Kjellm. Reykiavik. Hvalfjorden. Chlorophyllophyce?. Enteromorpha intestiiialis (L.) Link. Reykiavik. ¡ª compressa (L.) Link. Reykiavik. TJlva Lactuca L. Reykiavik. Monostroma Grevillei (Thiir.) Wittr. Hvalfjorden. ¡ª Blyttii (Are s ch.) Wittr. D? V. B. Wittrock ?r 1866 utgaf sin Monografi ?fver algsl?gtet Monostroma, var M. Blyttii k?nd endast fr?n Reno i norska Vestfinmarken, der den uppt?cktes af Prof. M. N. Blytt. Sedermera f?retagna unders?kningar synas gifva vid handen, att arten ?r utbredd langs Norra Ishafvets och norra delen af Atlantiska hafvets kust. Att den forekommer vid Gr?nlands vestkust visa exemplar, hemf?rda derifr?n af 1871 ?rs svenska expedition. Vid Nordamerikas ostkust upptr?der den icke s?llsynt enligt benaget meddelande af Prof. W. G. Farlow i Cambridge. Vid Novaja Semlja, Spetsbergen og Norges Ishafskust har jag funnit den , p? sistn?mnda st?lle i stor myckenhet. Dr. Kleen fann den allm?n i Nordlanden. Det var s?lunda att v?nta, att den icke skulle saknas vid Island. 80 Spongomorpha arda (Dillw.) K¨¹tz. Reykiavik. Hvalfjorden. Ch?tomorpha tortuosa (Dillw.) K¨¹tz. Reykiavik. Best?mningen af denna art ?r ej f¨¹llt s?ker. Den geografiska bel?genheten af Island skulle m?jligen kunna leda tili den f?rraodan , att denna ? tillh?rde samma hafsalgfloromr?de som antingen Spetsbergen eller Gr?nland. Af ofvanst?ende f?rteckning, sammanst?ld med f?rutbefintliga uppgifter om algvegetationen vid Islands kust, framg?r eniel - lertid, att s? icke ?r fallet. Detta visar ? ena sidan fore- komsten derst?des af s?dana arter, som Corallina officinalis, Delesseria alata, Gigartina mamillosa, Cystoclonium purpura - scens, Porphyra vulgaris. Fucus furcatus, Isthmoplea sph?ro- phora, Ectocarpus confervoides f. penicillata och Monostroma Grevillei, hvilka alla saknas inom den Spetsbergska hafsalg- florans omr?de och, s?. vidt med s?kerhet k?ndt ?r, ?fven vid Gr?nland. Derp? tyder ? andra sidan ocks?, att i den af Gr?nlund fr?n Island hemf?rda samlingen , om jag undantar Polysiplionia arctica, alla de algarter saknas, hvilka kunna betraktas s?som de for de ifr?gavarande b?da omr?dena ka- rakteristiska arterna. For en betydlig del af algerna i den Gr?nlundska sam- lingen finnes p? de vidfogade etiketterna angifvet, att de samlats vid stranden. Om ocks? denna uppgift m?ste fattas s?, att ?tskilliga af dem antr?ifats uppkastade p? stranden, s? ?ro dock efter all sannolikhet m?nga af dem tagna vid- f?stade. Finnes, s?som jag h?raf f?rmodar, vid Islands kust en jemf?relsevis omvexlande och yppig litoral algvegejtation , s? framtr?der h?ri en, enligt min tanke, b?gst v?sentligt olikhet melian den isl?ndska hafsalgfloran och den, som upp- tr?der vid Spetsbergens och Novaja Semljas kuster, hvilka b?da trakter utg?ra ett algfloromr?de. Den af Adjunkt Gr?nlund vid Island gjorda samlingen af hafsalger visar deremot be- st?mdt h?n p?, att Island tillh?r samma hafsalgfloromr?de som norra och nordvestra Skandinavien. 81 TILL?G TIL Dr. KJELLMANS AFHANDLING. AP CHR. GR?NLUND. Til ovenstaaende Afhandling af Dr. Kjellman, med hvem jeg for ?jeblikket ikke kan korrespondere, da han del- tager i Professor Norden skjolds Rejse nord om Asien, vil jeg f?je et Par Bem?rkninger og Till?g. Paa Lauder Lindsay's Liste over Islandske Planter findes der opf?rt 89 Algearter, som dels ere tagne i det f?rske , dels i det salte Vand. Da Listen i alle de ?vrige Afdelinger af Planteriget indeholder Arter, som ere usikre for Island eller slet ikke voxe paa denne 0, er det rimeligt, at det samme er Tilf?ldet med Algelisten. Min af Dr. Kjellman unders?gte Samling af Saltvands- alger indeholder 38 Arter, af hvilke een dog ikke med Sik- kerhed kan bestemmes*). Dr. Kjellman anf?rer, at der i min Samling findes et ?tjugotal af for Islands flora nya alg- arter?. Dette Tal er for stort, da kun 14 af de af mig samlede Alger mangle paa Lindsay's Liste. Disse 14 Arter, som altsaa ere ny for Island, ere f?lgende : *) Paa K.s Liste findes kun 37 Arter, men han har ikke opf?rt Porphyra 1 acini at a, som dog findes blandt de af ham for mig bestemte Alger, og som jeg derfor har tilfejet. But. tidsskr. 3 r. III. Jouin d. bot. 3 r. III. 6 Corallina officinalis, Polysiphonia arctica, Rhodophyllis veprecula, Fucus furcatus, Elachista fucicola, Dictyosiphon hippuroides, Phloeospora subarticulata, Scytosiphon lomentarius, Isthmoplea sph?rophora, Ectocarpus confervoides, Pylacella litoralis, Monostroma Grevillei, ¡ª Blyttii, Ch?tomorpha tortuosa, (?) Blandt de 38 Arter er der 8, som ikke ere fundne ved F?r?erne*), nemlig: Polysiphonia arctica, Porphyra vulgaris, Phloeospora subarticulata, Isthmoplea sph?rophora, Ectocarpus confervoides, Pylacella confervoides, Monostroma Grevillei, ¡ª Blyttii. Foruden de af Dr. Kjellman unders?gte Alger fandt jeg ogsaa Laminaria sac c harina Lx. i stor M?ngde og i meget store Exemplarer. Til Fortegnelsen over Islandske Alger vil jeg endnu f?je nogle Arter, som have voxet ved Eyribakki paa Sydkysten af Island, og som ere mig sendte af Fr?ken J. E. Thorgrimsen. De findes alle paa Kjellmans Liste undtagen Chondrus cris- pus, men jeg anf?rer dem dog som Bidrag til Oplysning om Arternes Udbredelse omkring Island : *) E. Rostrup: F?r?ernes Flora (Botanisk Tidsskrift 4de Bind 1870¡ª71). Corallina officinalis, Odonthalia dentata, Polysiphonia fastigiata, Delesseria alata, Gigartina mamillosa, Chondrus crispus, Alinfeltia plicata, Ozothallia nodosa. 84 MARMORKIRKENS FLORA. AF H. MORTENSEN. Allerede for over 40 Aar siden havde jeg ¡ª den Gang med Forundring ¡ª lagt M?rke til , at den i andre Hen- seender saa m?rkelige Marmorkirke- Ruin i Kj?benhavn ogsaa fremb?d botanisk Interesse, idet der voxede Gr?s, Buske og Smaatr?er helt oppe paa dens ?verste Tinder, samt hist og her ud gjennem Revnerne paa Mursiderne, baade de ydre og indre. Enkelte af disse Planter vare let kjendelige helt nede fra Grunden, men f?rst for nylig (den 21de October 1878) har jeg havt Lejlighed til at foretage en Unders?gelse af hele Ruinen, idet dens paabegyndte Rasering har foranlediget Op- stillingen af et solidt Stillads om hele Bygningen. Neden- staaende Fortegnelse er Resultatet af denne Unders?gelse; men jeg beklager, at den er sket saa sent paa Aaret , at vist nok adskillige Smaaplanter allerede vare i den Grad bortvisnede, at de ikke kunde iagttages. Enkelte af Ruinens Planter voxe ogsaa nede paa Pladsen omkring den, og deres Frugter eller Fr? kunne da med Vinden v?re f?rte op paa Murene; andre ere hidf?rte fra andre Steder, dels med Vinden, dels af Fugle, af hvilke sidste en stor M?ngde Spurve hidtil have fundet fortr?ffelige Smuthuller og Yngle- pladser i Murrevnerne, der i de ?verste Lag af Ruinen vare fuldkomment store nok dertil. Det var ret morsomt at se dem stikke Hovederne frem, og kige nysgjerrigt omkring efter Arbejdsfolkene, der i denne Tid f?rdes der oppe. 85 L Den Buskv?xt , der forekom i st?rst M?ngde paa Ruinen, fra de ?verste Murkanter til langt ned paa Siderne, var Solanum Dulcamara L. Den hang ned fra de fleste Revner mellem Sandstensblokkene , og varierede med hel- randede og fligede Blade. I mange botaniske Skrifter angives denne Plantes B?r at v?re giftige; men for Fugle, navnlig Spurve, maa de i alt Fald v?re uskadelige, thi paa anden Maade end med disse Dyr kan Planten neppe v?re kommen saa h?jt til Vejrs. Nede paa Pladsen omkring Kirken synes den ikke at forekomme. At den trives saa fortr?ff'eligt der oppe mellem Stenene, forekommer mig ret n)?rkeligt, da den jo ellers plejer at voxe ved Randen af Moser, paa Strand- bredder og andre vaade Steder. 2. Ulmus montana Sm. Af denne Art fandtes en hel Del Exemplarer paa 4 ¡ª 5 Alens H?jde oppe paa de ?verste Tinder. Dens Vingefrugter kunne let v?re f?rte derop med Vinden, og maaske kunne de ogsaa tjene til N?ring for Spurvene. Paa Bornholm forekommer den i Klipperevner, altsaa et lignende Voxested. 3. Sambucus nigra L. Flere store og nogle smaa Exemplar er. De ere selvf?lgelig hidbragte af P'uglene. 4. Ribes Grossularia L. Et stort og nogle smaa Ex- emplarer. 5. Fraxinus excelsior L. Af denne Art fandtes et meget smukt udviklet Exemplar paa 9 Fods H?jde og en dertil svarende Stammetykkelse. Da det var bestemt til at plantes i Ejerens Have, blev det ¡ª tilf?ldigvis under mit Bes?g ¡ª optaget med stor Omhyggelighed, under Vejledning af Hr. Slotsgartner Tyge Rothe. F?rst maatte en stor Sandstenblok l?snes, og derpaa ved Hj?lp af L?bekranen paa Stilladsets ?verste Platfond l?ftes og borttages , hvorved R?dderne blottedes; det viste sig da, at disse vare flere Alen lange, og rigeligt forsynede med den for Asketr?er karakteristiske Vrimmel af Smaar?dder. Optagningen lyk- kedes fuldst?ndigt, og forhaabentlig vil dette Tr? i mange Aar blive en Prydelse for det skj?nne Anl?g, hvortil det er 86 henf?rt. Det stod aller?verst oppe , omme ved Ruinens Nordvestside, og dets vingede Frugt kan jo nok v?re f?rt derop af Vinden. 6. Acer Pseudoplatanus L. Et temmelig stort Exemplar af denne Art fandtes paa Syd?stsiden , men langt nede? Ogsaa dens Frugt er jo vinget. Sorbus aucuparia L. fandtes ikke. Men saa vidt jeg mindes, har jeg tidligere iagttaget den der, ligesom den jo ogsaa i et hvert Tilf?lde h?rer til de Tr?v?xter, der aller- hyppigst af Fugle henf?res til slige Steder. 7. Af Mosser fandtes Bryum argenteum L. i M?ngde. De ?vrige urteagtige Planter vare f?lgende : 8. Poa annua L., overalt. 9. Poa pratensis L. et Par Steder, og 10. Dactylis glomerata L. paa de nedre Partier. Maaske Fuglene ?de disse Gr?sarters Fr?. Det blev mig sagt, at en Sivart var fundet i M?ngde paa et nu nedbrudt Parti af Muren. Jeg antager, at det har v?ret Juncus compressus Jacq. Af Kurvblomstrede fandtes, som man kunde vente, ikke faa, da deres med Fnok forsynede Skalfrugt let kan hvirvles op i Luften. Den m?rkeligste, som den almindeligste , var 11. Senecio viscosus L. Den har i mange Aar voxet paa Pladsen omkring Ruinen, og det er derfor ganske naturligt, at den er fl?jet op paa denne. Ogsaa 12. Senecio vulgaris L. findes der, men i ringere M?ngde. Endvidere 13. Taraxacum officinale Web., 14. Lampsana communis L., 15. Carduus crispus L. og 16. Lappa minor D. C. Den sidstes Frugt ?des af Stillidser og andre Finker, og kun af disse kan den v?re fort helt op til de ?verste Dele af Bygningen. 17. Plantago major L., hvis Fr? er en af Smaafugle meget yndet N?ring, er temmelig hyppig. 18. Sisymbrium Sophia L., hist og her. 19. Stellaria media Sm., hvis Fr? efter Hornemann tjener til N?ring for Sangfugle, hyppig. 20. Urtica dioeca L. fandtes et Par Steder, 21. Aethusa Cynapium L., 22. Ranunculus repens L., 23. Potentilla reptans L. og 24. Medicago lupulina L. lige- 87 ledes. Den sidste forekommer ogsaa nede paa Pladsen, tillige med den kirtelhaarede Varietet, . (v. Willdenowiana Lange). Nede paa Ruinpladsen optegnedes foruden enkelte af de ovenfor anf?rte endnu f?lgende : Pastinaca sativa L. i M?ngde, Polygonum aviculare L., Rumex obtusiflorus L., Artemisia vulgaris L., Tussilago F'arfara L., Sonchus oleraceus L. og S. asper Vill. 88 FORTEGNELSE OVER DE PAA L?S? OG ANHOLT I 1870 FUNDNE PLANTER AF J. P JACOBSEN. De to foreliggende Plantelister og et saa godt som fuld- st?ndigt Anholt - L?s? Herbarium (indlemmet i bot. Haves danske Samling) ere Hovedresultaterne af en for bot. Forenings Regning foretagen Rejse til de paagj?ldende ?er i Sommeren 1870. Lavarterne ere bestemte af Hr. Adjunkt Gr?nlund. Med Halvmosserne har Hr^ Cand. mag. Sams?e Lund v?ret mig behj?lpelig, med Svampene Hr. Prof. A. S. ?rsted. Phanero- gambestemmelserne ere verificerede af Hr. Prof. Joh. Lange. L?S?. Ustilagineae* Ustilago utriculosa L. ¡ª Carho DC. ¡ª urceolorum (DC). Uredincae. Puccinia Violarum Link. Melampsora Lini DC. (Uredosporer). Aecidium Statices Westendorp. Roestelia cornifera (O. F. M¨¹ll.) (Spennogonier). Phragniidiuni mucronatum Schlectend. (Uredosporer). Uredo Orchidia Mort. Pyrenomycetes? Poronia punctata Link. 89 Volyporei. Polyporus sp. Maaske en ny Arfc (A. S. ?rsted). Agaricini* Amanita muscaria. Lunden. ColUmeae* Colleraa crispuni (L.). Leptogium lacerum (S. W,). Usneae, Usnea barbata (L.). Aim. Ramalineae. Cornicularia jubata (L.). Hornfisk R?nnen. ¡ª aculeata (Ehrh.). M. aim. Ramalina polymorpha Ach. M. aim. ¡ª ¡ª d. scopulorum (Retz.), f. cuspidata. Hornfisk R?nnen. Cladonieae, Stereocaulon pascale (L.). a tomentosum Fr. M, aim. ¡ª condensatum Hofi*m. Cladonia gracilis (L.). ? alcicornis Lightf. rangiferina L. Meget aim. ¡ª coccifera. Peltigereae. Peltigera canina (L.). a. membranacea Ach. Parmelieae? Cetraria Islandica (L.). Hederne ved Holtemnerne. ¡ª saepincola (Elirh.). var. ulophylla Ach, Hornfisk R?nnen. Parmelia conspersa (Ehrh.). Alm. ¡ª saxatilis (L.). M.alm. Fructiticerende paa Hornfisk R?nnen. ¡ª physodes (L.). ¡ª olivacea (L.). a. genuina. Yderst aim. Xanthoria parietina L. a. genuina. Alm. ¡ª ¡ª ¡ª f. aureola Ach. Lange R?nnen. ¡ª ¡ª t. lychnea (Ach.). Alm. Physcia Aquila (Ach.). M. aim. , ¡ª stellaris (L.). Lecanoreae, Lecanora subfusca (L.). Alm. i Lunden. ¡ª saxicola (Poll.). Byrum Kirkegaards Dige o. a. St. ¡ª varia (Ehrh.). Alm. i Lunden. ¡ª sordida (Pers.). ¡ª atra (Huds.). Aim. ¡ª cinerea (L.). b. gibbosa (Ach.). Alm. ¡ª badia (Ehrh.). Placodium vitellinum (Ehrh.). Acarospora cervina (Pers.). 90 Lecideae, Lecidea parasenia Ach. (Nyl.). a. enteroleuca (Ach. & Fr.). ¡ª ¡ª b. lapicida (Ach.). Yderst aim. ¡ª fuscoatra (L.). Bilimbia globulosa (Floerke). Lunden. Buellia petraea (Flot.). Graphideae. Graphis varia (Pers.), b. atra (Pers.). Alm. Pertucariae, Pertusaria communis D. C. a. genuina. Alm. i Lunden. Verrucarieae. Verrucaria rupestris (Schrad.). d. maura (Wahlenb.). Lange Rennen. Sphaerophoreae, Sphaerophoron fragile (L.). a. coralloides Pcrs. M. aim. Diatomaceae, Melosira varians Agardh. Lysigonium nummuloides Lgb. Orthosira K¨¹tzingiana Thwaites. Actinocyclus undulatus K¨¹tz. Bidulphia aurita Lyngb. Diatoma elongatum Agardh. Synedra radians W. Smith. ¡ª pulchella K¨¹tz. Meridion circulare Agardh. Tabellaria flocculosa K¨¹tz. Navicula major K¨¹tz. ¡ª didyma K¨¹tz. ¡ª amphisbaena Borg. ¡ª mesolepta Ehrenb. interrupta Smith Syn. S. 59. Cl. XIX. Pg. 184. Ny for Floraen. ¡ª elegans Smitli. ¡ª Tabellaria Smith. Syn. S. 58, PI. XIX, lig. 181. Sidefladen rektangul?r med svagt afrundede Hjorner. Ny for Floraen. Stauroneis gracilis ¡êhrb. ¡ª anceps Ehrb. ¡ª linearis Ehrb. ? Mastogloja lanceolata Thwaites. Gomphonema constrictum Ehrb. ¡ª olivaceum Lgb. Cocconeis Scutellum Ehrb. ¡ª Thwaitesii Smith. Syn. S. 21 , PI. III, fig. 33. Ny for Floraen. Surinella linearis W. Smith. Novilla ovata K¨¹tz. I hver eneste Groft paa ?en. Epithemia Musculus K¨¹tz. Himantidium pectinale K¨¹tz. 91 Cymbella naviculiformis Auersw, Achnanthes longipes Agardh. Protococcaceae. Scenedesmus acutus Megen. ¡ª quadricaudatus Br¨¦b. Coelastrum Naegelii Rabenh. Ny for Floraen, Desmidiaccae. Closterium acerosuni Schrank. Sphaeropleaceae. Sphaeroplea annulina (Roth). Denne for Floraen ny, interessante Alge danner et t?t Overtr?k i Bunden af n?sten alle ?ens om Sommeren t?rre Gr?fter. Chaetophoraceae. Coleochaete pulvinata A. Braun. Ny for Floraen. Fucoideae. Halidrys siliquosa L. Fucus vesciculosus L. ¡ª serratus L. Corda Filum L. Chordaria divaricata Ag. ¡ª tuberculosa Fl. Dan. ¡ª llagelliformis Fl. Dan. Laminaria digitata L. ¡ª saccharina L. Florideae. Ahnfeltia plicata. Furcellaria fastigiata Huds. Chondrus crispus L. Helminthora multifida Web. & Mohr. Hornex. Hepaiicae. Marchantia polymorpha L. Alm. Aneura pinguis Dum. Holtemmen Mose. Pellia epiphylla N. ab E. a. fertilis N. ab E. Alm. Fossombronia pusilla N. ab E. Alm. paa fugtige Hedepletter. Frullania dilatata N. ab E. Alm. paa Sten. Radula complanata Dum. Lunden. Calypogeja Trichomanes Corda. Holtemmen Mose. Lepidozia reptans Dum. Lunden. Jungermannia anomala Hook. Holtemmen Mose. ¡ª crenulata Sm. ¡ª acuta Ldbg.? ¡ª inflata Huds. Alm. paa Hederne. ¡ª incisa Schrad. ¡ª bicuspidata L. Holtemmen Mose. ¡ª divaricata Eng. bot. 92 Jungermannia setacea Web. Holtemmen Mose. Scapania irrig-ua N. ab E. Alicularia scalaris Corda. Muset. Sphagnum fimbriatum Wils. cymbifolium Ehrh. Leucobryum vulgare Hmpe. Lunden. Funaria hygrometrica Hdw. Byrum. Mnium undulatum Hdw. ¡ª rostratum Schw.? (steril). ¡ª hornuni Hd*^. Polytrichum piliferum Schreb. ¡ª sp. (P. commune L. eller P. formorum Hm. Steril). Bryum sp. Dicranum majus Sm. Lunden. ¡ª scoparium Hdw. Hojrandene. ¡ª spurium Hdw. ? Angstroemia heteromalla C M¨¹ll. Barbula subulata (L,). Ceratodon purpurens Brid. Orthotrichum rupestre Schleich. ¡ª anomalum Hdw. S. f. Byrum. ¡ª crispum Hdw. Lunden. Racomitrium canescens (Hdw.). Hedwigia ciliata Ehrh. Hypnum cupressiforme (L.). ¡ª aduncum L. ¡ª palustre L. ¡ª populeum HdAV. ? ¡ª cordifolium Hdw. Lunden og Toldgaardens Krat. ¡ª purum L. Lunden. ¡ª splendens Hdw. ¡ª triquetrum L. ¡ª squarrosum L. Equis?iaceae. Equisetum limosum L. Jeg har upaatvivleligen fundet andre Arter, men de findes ikke i mine Samlinger og i Optegnelserne staar foruden ovenn?vnte Art kun Equisetum. Byrum. Filices. Pteris Aquilina L. Krat ved Landevejen mellem Byrum og Vcstero. Asplenium Filix femina Bernh. Ligeledes. Osmunda regalis L. Ligeledes. I M?ngde. Botrychium rut?folium A. Br. N. 0. Stranden 1 Exemplar. Lycopodiaceae. Lycopodium inundatum L. Kirkeruinen. Selaginella spinulosa A. Br, Hedelavning S. 0. f Byrum. 93 Gramineae. Anthoxanthum odoratum L. Alopeciirus geniculatus R. Phleum pratense L. Psanima arenaria R. & S. Calamagrostis lanceolata Roth. ¡ª Epigejos Roth. Agrostis alba L. var. maritima. Nordstranden ¡ª vulgaris With. ¡ª canina L. ¡ª Spica venti L. Phragmites communis Trin. ¡ª ¡ª var. repens ? Enodium coeruleum Caud. Avena pubescens L. Airopsis caryophyllea Fr. ¡ª praecox Fr. Corynephorus canescens Beauv. Aira caespitosa L. var. pallida Koch, Lunden. Holcus lanatus L. Triodia decumbens Beauv. Glyceria fluitans R. Br. ¡ª maritima M. K. var. nana Lange. St?nglen 3 ¡ª 4" h?j, Bladene st?rkt sammenrullede, n?sten traadformede. Toppen axformet, idet Topgrenene ere meget forkortede. Briza media L. Poa pratensis L. ¡ª ¡ª var. humilis Rchb. Cynosurus cristatus L. ¡ª - var. major. Festuca pratensis Huds. ¡ª arenaria Osb. H?jsandene. Bromus hordaceus L. ¡ª mollis L. ¡ª ¡ª vav. pygmaea, ¡ª racemosus L. Agropyrum repens Beauv. ¡ª junceum. Elymus arenarius L. Lolium perenne L. a. vulgaris. ¡ª Linicola Sander. Nardus stric L. ? Cyperaceae. Rhyncospora fusca Roem & Schult. ¡ª alba Vahl. Eleocharis palustris R. Br. ?4 Eleochar?s un?gluniis Link. ¡ª raulticaulis Sm. Scirpus lacustris L. Holteninien Mose. ¡ª maritimus L. ¡ª ¡ª var. monostachya Lg-e. Hornfisk R?nnen. ¡ª pauciflorus Lightf. ?sterby. ¡ª caespitosus L. Eriophorum angustifolium Roth. Carex hirta L. ¡ª vulgaris Fr. ¡ª Oederi Ehr. Almindelig. ¡ª ¡ª var. major. Lunden. ¡ª arenaria L. ¡ª leporina L. ¡ª vulpina L. ¡ª pulicaris L. ¡ª stellulata Good. Typhaceae, Typha angustifolia L. Holtemmen Mose. Sparganium simplex Huds. Lemnaceae. Lemna minor L. ¡ª trisulca L. Aroideae, Acorus Calamus L, Fluviales. Zostera marina L. Potamogeton natans L. ¡ª polygonifolius Pourr. ¡ª graminea Ii. a. gramin?folius Fr. Kirkeruinen. ¡ª ¡ª ?. heterophyllus Fr. Kirkeruinen. Ruppia rostellata Koch. Aiismnceae. Triglochin palustre L. ¡ª maritimum L. Alisma Plant ago L. ¡ª ranunculoides L. ?ster Toldgaard. Colchicaceae. Narthesium Ossifragum Huds. Juncaceae. Juncus effusus L. ¡ª Balticus Willd. ¡ª filiformis L. ¡ª laraprocarpos Ehrh. 95 Juncus atricapillus Drej. ¡ª supinus Moench. a. terrestris. ¡ª ¡ª /!>. repens. ¡ª squarrosu.s L. ¡ª compressus Taq. ¡ª Gerard i Lois. ¡ª buffonius L. ¡ª ¡ª var. fasciculata Koch. Luzula niultiflora Lej, ¡ª campestris D. C. Liliaceae, Allium vineale L. ¡ª Scorodoprasum L. Smilaceae. Majanthemum bifolium D. C. Irideae* Iris Pseudacorus L. Orchidene, Orchis maculata L. ¡ª incarnata L. Platanthera solstitialis Dreyer. Epipactis palustris Crantz. Malaxis paludosa Swartz. Conifer ae. Juniperus communis L. Myriceae. Myrica Gale L. lUtylineae. Betula odorata Bechst. ¡ª ¡ª form, pubescens. Alnus glutinosa G?rtn. ¡ª incana D. C. Cupvli ferae. Cory lus Avellana L. Quercus pedunculata Elirh. Urticaceae. Urtica urens L, ¡ª dioeca L. Humulus Lupulus L. Salicineae. Salix repens L. ¡ª ¡ª argentea (Sm,). Foldg-aarden. ¡ª pentandra L. 9¨¦ Salix alba L. ¡ª cinerea L. ¡ª aurita L, ¡ª ambigua Ehrh. Populus tremula L. Salsolaceae, Salicornia herbacea L. Chenopodina maritima Moq. Salsola Kali L. Chenopodium album L. Blitum rubrum Rchb. ¡ª - form, nana nob. A triplex littoralis L, ¡ª ¡ª phyllotheca. ¡ª patula L, ¡ª form, angustifolia (Sm.). ¡ª hastata L, form, prostrata Bouch. ¡ª Babingtonii Woods. Halimus pedunculata Wallr. Polygoneae, Polygonum amphibium L. a. terrestre Leers. ¡ª ¡ª ?. natans Moenck. ¡ª lapathifolium L. form, incana Koch, ¡ª nodosum Pers. ¡ª Hydropiper L. ¡ª aviculare L. form, erecta. ¡ª Convolvulus L. Rumex Hydrolapatlium Huds. ¡ª crispns L. ¡ª maritimus L. ¡ª Acetosella L. ¡ª thyrsoideus Dess. Ny for Floraen. Hantag ineae. Plantago major L. ¡ª ¡ª * intermedia. ¡ª lanceolata L. ¡ª maritima L. ¡ª Goronopus L. Littorella lacustris L. Plu7nbagineae. Armeria vulgaris Wil Id. Statice Beben Drej. Drupaceae. Succisa pratensis Moenck. Knaulia arvensis Coult. (Table des observations A. 1,1)1 sfriug. iPi? Oversigtstavle Plauteiagttagelser for Femaaret 1872¡ª76 i Landboh?jskolens Have. la feuillaison, la floraison, la fruotifloation et la d¨¦foliation, faites dans le jardin de I ¨¦cole dagriculture pendant i C. Fingli 1 ; r: -i 9? Synanthereae. Leontod on autumnale L. Hypochoeris radicata L. Taraxacum officinale Web. ¡ª erythro sperm urn Andrz. Sonchus oleraceus L. ¡ª asper Vill. ¡ª arvensis L, Crepis tectorum L. Hieracium murorum L. Lunden. ¡ª umbellatum L ¡ª Pilosella L. ¡ª Auricula L. Centaurea Cyanus L. ¡ª Scabiosa L. ¡ª decipiens Thuill, Eet Exemplar. ¡ª Jacea L. ¡ª ¡ª cuculligera * fuscescens Lge. ¡ª ¡ª S. lacera * argyrolepis nob. Lappa minor DC. Cirsium lanceolatum Scop. ¡ª palustre Scop. ¡ª arvense Scop. Bidens cernua L. ¡ª ¡ª var. minima. Tussilago Farfara L. Tanacetum vulgare L. Artemisia Absinthium L. ¡ª vulgaris L. - ¡ª maritima L. ¡ª campestris L. V. cericea Fr. V. Nyland. Antennaria dioeca Gartn, Gnaphalium uliginosum L. ¡ª silvaticum L. Filago minima Fr. Aster Tripolium L. Erigeron acre L. Achillea Millefolium L. ¡ª Ptarmica L. Matricaria inodora L. ¡ª ¡ª var. salina Wallr. ¡ª Chamomilla L. Chrysanthemum Leucanthemum L. Senecio vulgaris L, ¡ª silvaticus L. Lobeliaceae. Lobelia Dortmanna L. Bot. tidsskr. 3 r. III. Journ. d. bot. 3 s. III. 98 Campanulaceae. Jas?one montana L. ¡ª ¡ª var. littoralis Fr. Campanula rotundifolia L. ¡ª ¡ª var. parviflora Lg-e. Kronerne dog* ikke blege, men kraftigt m?rkeblaa. Euhiaceae. Galium verum L. ¡ª ¡ª var. littoralis Lge. ¡ª Aparine L. ¡ª ¡ª var, conferta Westerlund. ¡ª elongatuni Presl. ¡ª Mollugo L. ¡ª palustre L. Capri foliaceae. Viburnum Opulus L. Lonicera Periclymenum L. Oleinene. Fraxinus excelsior L. Gentianeae, Gentiana Amarella L. ¡ª Pneumonanthe L. Erythraea Centaurium Pers. ¡ª pulchella Fr, ¡ª linarifolia Pers. Menyanthes trifoliata L. Labiatae. Lycopus Europaeus L. Mentha aquatica L. var. verticillata. ¡ª arvensis L. ¡ª ¡ª var. riparia Fr. Scutellaria galericulata L. Stachys palustris L. var. canescens Lge. Galeopsis bifida Boenn. Lamium amplexicaule L. ¡ª incisum Willd. Leonurus Cardiaca L. Asperifoliae. Cynoglossum officinale L. Anchusa arvensis M. B. Myosotis lingulata Schultz. ¡ª versicolor Pers. Lithospermum arvense L. Solaneae, Solanum nigrum L. Solanum Dulcamara L. Hyoscyamus nig-er L. Scrophulariaceae, Veronica arvensis L. ¡ª agrestis L. ¡ª scutellata L. - ¡ª serpyllifolia L. ¡ª Chamaedrys L ¡ª officinalis L. ¡ª Anagallis L. Linaria vulgaris Mill. Melanipyrum praten se L, Pedicularis palustris L. Rhinanthus minor Ehrh. ¡ª major Ehrh. Odontites rubra Pers. Euphrasia officinalis L., form. nana. ¡ª parviflora L. ¡ª ¡ª var. curta Fr. LentibuJarieae, Utricularia. Pinguicula vulgaris L. Primulaceae. Glaux maritima L. Anagallis arvensis L. Lysimachia vulgaris L. ¡ª thyrsiflora L. Ericineae. Vaccinium Oxycoccos L. Foldgaarden, ¡ª uliginosum L. Foldgaarden. ¡ª Vitis Idaea L. Foldgaarden. Arctostaphylos Uva ursi Ehrh. Calluna vulgaris Salisb. Ogsaa med hvide Blomster. Erica Tetralix L. Umbell i fer ae, Hydrocotyle vulgaris L. Eryngium maritimum L. Cicuta virosa. Lunden. Pimpinella Saxifraga L. ¡ª ¡ª var. dissectifolia Wallr. Sium latifolium L. Aethusa Cynapium L. Peucedanum palustre Moench. Pastinaca sativa L, 7* loo CrassuJaceae, Sid um Telephium L. ¡ª acre L. Ribesiaceae. Ribes rubrum L. RanuncuJaceae, Thalictrum flavum L. Anemone nemorosa L. Foldg-aardens Krat, Ranunculus acris Ii. ¡ª Flammula L. ¡ª repens L. Batrachium sceleratum | L . ) . ¡ª heterophyllum Fr. ¡ª ¡ª var. succulenta Koch. Caltha palustris L. Papaveraceae, Papaver Argemone L. ¡ª dubium L. Fumariaceae, Fumaria officinalis L. Cruci ferae. Cardamine pratensis Koch, ¡ª ¡ª var. dentata, Arabis Thaliana L. Nasturtium palustre D. C. Holtemmen Mose. Draba verna L, Cochlearia Danica ?j, Thlaspi arvense L. Teesdalia nudicaulis R. Br. Cakile maritima Scop. ¡ª var. integrifolia Hornem. Sisymbrium officinale Scop. ¡ª Sophia L. Camelina foetida Fr. Capsella Bursa pastoris Moench. Brassica campestris L. Raphanus Raphanistrum L. Crambe maritima L. Droseraceae, Drosera rotundifolia L. ¡ª spec, Violarieae. Viola tricolor L. a. vulgaris. ¡ª ¡ª (. arvensis. 101 Viola canina L. ¡ª odorata L. ¡ª silvatica Fr. Paronychieae* Scleranthus perennis L. ¡ª annuus L. Lepigonura raarinum Wahlb. Spergula maxima Whe. ¡ª arvensis L. ? sativa. ¡ª ¡ª M. vulgaris. Ahinaceae. Sagina procumbens L. ¡ª subulata Torr. & Gr. ¡ª stricta Fr. ¡ª nodosa Torr, et Gr. Halianthus peploides Fr. Arenaria serpyllifolia L. ?, scabra Fenzl * tenuior Koch. Stellaria media Sm. ¡ª Holostea L. ¡ª graminea L. grand iflora. ¡ª ¡ª ?. parviflora. ¡ª crassifolia Ehrh. Cerastium vulgatum L. ~ semidecandrum L. v. viscida Fr. Silenaceae. Silene inflata Sm. Byrum Kirkegaard. 1 Exemplar. Melandrium vespertinum Fr. Lychnis Flos cuculi L. Agrostemma Githago L. Malvaceae. Mal va silvestris L. ¡ª vulgaris Fr. Hypericineae. Hypericum perforatum L. Frangulaceae * Ilex Aquifolium L. ¡ª ¡ª ' var. integrifolia. Holmelund. Rhamnus Frangula L. Empetriae. Empetrum nigrum L. Euphorbiaceae, Euphorbia Peplus L. ¡ª Helioscopia L. 102 Gevaniaceae, Gefaniuiu molle L. ¡ª sanguineum L. Erodium cicutarium l'Her. Lineae, Linuni catharticuni L. Radiola niillegrana Sin. Oxalideae. Oxalis Acetosella L. Onagrarieae. Epilobuuni palustre L. ¡ª yirgatum Fr. Chamaenerium angustifolium Scop. Halorrhageae, Myriophyllnm alterniflorum D. C. Hippuris vulgaris L. Lythrarieae. Peplis Portula L. Lythrum Salicaria L. Pomaceae. Crataegus monogyna Jacq. Sorbus aucuparia L. Rosaceae, Alchemilla Aphaiies Leers. Rosa mollissima Willd. ¡ª ¡ª var. nemoralis L. ¡ª canina L. f. genuina. a. nitida Fr. ¡ª ¡ª ¡ª ?. opaca Vv. ¡ª ¡ª f. dumetorum. Rubus Idacus L. ¡ª plicatus Whe. Potentilla argentea L. ¡ª anserina L. ¡ª Tormentilla Scop. Comarum palustre L. Geum urbanuni L. ¡ª rivale L. Spiraea ulniaria L. Drupaceae. Prunus spinosa L. ¡ª ¡ª var. angustifolia nob. Bladene n?sten kun halvt saa brede som Hovedartens. 103 Papihonaceae. Ononis hircina Jacq. Anthyllis Vulneraria L. Trig-onella ornithopodioides D. C. Trifolium fragiferuni L. ¡ª repens L. ¡ª minus Sm. ¡ª pratense L. ¡ª arvense L. ¡ª procumbens L. v. campestris Schreb. Lotus comiculatus L? ¡ª ¡ª V. villosa Thuill. Vicia angustifolia Roth. ¡ª Cracca L. Lathyrus pratensis L. ¡ª palustris L. ANHOLT. Fungi. Uredo Tanaceti Lam. Lycoperdon Bovista. Phallus sp. Flaget. Agaricus campestris. Ramalineae. Ramalina polymorpha Ach. b. fastigiata (Pers.). Cornicularia aculeata (Ehrh.). Cladonieae. Cladonia rangiferina (L.). Peltigereae. Peltigera canina (L.). c. polydactyla (Neck.). Parmelieae, Xanthoria parietina (L.). Lecanoreae. Pannaria brunnea (Sw.). b. nebulosa (Hoffm.). Lecanora varia (Ehrh.). b, var. polytropa (Ehrh.). Lecideae, Lecidea parasema (Ach.) Nyl. b. lapicida (Ach.)? Bilimbia sabuletorum (Flk.). a. hypnophila (Ach.). Buellia petraea (Flot). Diatomaceae Lysigonium nummuloides (Lgb.). BrakvandshuUer paa Flaget. 104 Actinocyclus undiilatus Kiitz. Kattegat under ?ens ?stside paa 12 Favne Vand i BundsHkket. Auliscus sculptus W. Smith. Som forrige. Bidulphia aurita (Lgb.). Ligeledes. Synedra radians W. Smith. Flaget. ¡ª pulchella Kiitz. Flaget. Grammatophora marina (Lgb.). Kattegat og Flaget, paa sidstn?vnte Sted ogsaa Monstrositeten. ¡ª serpentina K¨¹tzing. Kattegat, enkelte Steder. Ny for Floraen. Podosphenia communis Heib. Alni. Navicula viridis Nitzch. Gr?ft. ¡ª Lyra Ehrenberg. Svarer ganske til Fig. 14 b paa Tab. IX: Transact, of the royal soc. of Edinb. Vol. XXI. ¡ª brevis Gregory. Transact, of the royal soc, of Edinb. Vol. XXI) S. 478, Tab. IX, Fig. 4. Staaer ikke saa n?r ved N. Semen Kiitz. som Gr. synes at antage, men meget n?r ved N. latissima Gregory. Flaget. Ny for Floraen. ¡ª Amphisbaena Bory. var. ?. W. Smith. Synopsis Vol. I, S. 51, Tab. XVII, Fig. 147 ?. Ny for Floraen. Stauroneis gracilis Ehrb. Gr?ft. ¡ª pulchella W. Smith. Kattegat. Pleurosigma angulatum W. Smith? Kattegat. Gomphonenia constrictum Ehrh. Groft. Coccone?s Scutellum Ehrh. Kattegat. Campylodiscus parvulus W. Smith. Kattegat. Epithemia Argus Kiitz. Gr?ft. Tryblionella punctata W. Smith. Kattegat. Rhoicosphenia curvata (K¨¹tz.). Kattegat. Pi'Otococcaceae. Scemedesmus acutus Meyen. ¡ª quadricauda Br¨¦b. Pediastrum Ehrenbergii Braun. Desmidiaceae? Cosmarium Meneghinii Br¨¦b. ¡ª margaritiferum (Turp.). Staurastrum tetracerum Ralf. Ulvaeeae. Prasiola crispa (Lightf.). Paa alle Straatagene. Fucoideae. Fucus serratus L. ¡ª vesiculosus L. Florideae, Furcellaria fastigiata Huds. I umaadelige Masser, danner langt den 105 overvejende Del af Tanggr?den. Kaldes af Beboerne Kviltang. Helniinthora niultifida Web. & Mohr. Hepaticae. Aneura pinguis Dum. var. lobulata N. ab E. (crassior). Blasia pusilla L. Pellia epiphylla N. ab E. v. fertilis N. ab E. Marchantia polymorpha L. Scapania irrigua N. ab E. Alicularia scalaris Corda. Lophocolea bidentata N. ab E. Jungerniannia crenulata Sm. ¡ª capitata Hook. ¡ª barbata N. ab E. var. Screberi N. ab E. ¡ª bicuspidata L. Fossombronia pusilla N. ab E. Mk s ci. Sphagnum sp. Polytrichum sp. Bryum roseum Schreb. Dicranum sp. Barbula sp. Hypnum cupressiforme L. ¡ª splendens Hdw. ¡ª triquetrum L. ¡ª squarrosum L. Equiseiaceae. Equisetum limosum L. M. aim. i Kj?ret. ¡ª palustre L. M. aim. ¡ª ¡ª var. polystachya. Filices, Poly podium vulgare L. Nordstrand Klint. Botrychium Lunaria Sw. * rutaceum Fr. Nordstr. Kl. ¡ª rutaefolium A. Br. Veststrand. Lycopodiaceae, Lycopodium inundatum L. Indenfor Flaget. ¡ª complanatum L. Nordstrandsklint. ¡ª Selago L. Nord Strandsklint. Gramineae. Anthoxanthum odoratum L. Alm. Alopecurus geniculatus L. Phleum arenarium L. S?nderbjerg i M?ngde. ¡ª pratense L. Alm. ¡ª ¡ª var. nodosa. Alm, 106 Psamnia arenaria R. S. M, aim. Ag-rostis alba L. M. aim. ¡ª ¡ª var. gigantea Reichb. ¡ª vulgaris Weith. ¡ª canina L. Phragmites communis Trin. Kj?ret. Avena pubescens L. Corynephorus canescens Beauv. M. aim. Holcus lanatus L. Triodia decumbens L. Glyceria fluitans R. Br. Kj?ret. Poa trivialis L. ¡ª annua L. Dactylis glomerata L. Anholt By. Festuca pratensis Huds. M. aim. Bromus secalinus L. ¡ª mollis I.. M. aim. ¡ª ¡ª var. pygmaea. M. aim. Agropyrum junceum Beauv. M. aim. ved Stranden. ¡ª repens Beauv. M. aim. ¡ª ¡ª var. littoralis Bab. Elymus arenarius L. M. aim. Lolium perenne li. ¡ª ¡ª var. tenuis H. ¡ª temulentum L. Hist og her i S?den. Nardus stricta L, Kj?ret. Cyperaceae, Eleocharis palustris R. Br. Kj?ret. ¡ª uniglumis Link. Flaget. Scirpus lacustris L. Kj?ret. ¡ª maritimus L. Flaget, i faa Exempl. ¡ª setaceus L. Flaget. Eriophorum angustifolium Roth. Alm. i Kj?ret. Carex arenaria L. Yderst aim., kaldes Majgr?s. ¡ª hirta L. Kj?ret. ¡ª Oederi Ehrh. f. pygmaea. M, aim. ¡ª vulgaris Fr. Alm, ¡ª prolixa Fr. Alm. i Kj?rets Sydside. Typhaceae, Sparganium raceniosum Huds. Kj?ret. Fluviales. Zostera marina L. Ruppia sp. Goldt, daarligt Exemplar. Alismaceae* Triglochin palustre L. M. aim. 107 Triglochin maritinmm L. Ikke sj?lden. Alisma Plantago L. Kjaeret. Juncaceae. Juncus lamprocarpos Ehrli. Aim. ¡ª Gerardi Lois. Flaget. ¡ª bu?onius L. M. aim. ¡ª ¡ª var. fasciculata. Flaget. Luzula campestris (L.). Hist og her. JAliaceae. Allium vineale L. forma compacta. Alm, i S?den. Orchideae, Orchis. Een eller to Arter af den Afdeling, der har haanddelte Knolde. Coniferae, Juniperus communis L. Alm. Callitrichineae, Callitriche sp. Urticaceae. Urtica urens L. Alm. om Anholt By. Fyret. ¡ª dioeca L. Alm. om Anholt By. Salicineae. Salix repens L. M. aim Kaldes ?> Palmer?. ¡ª ¡ª var. argentea (Sm.). Alm. ¡ª - aurita L. Faa Dvergexempl. ¡ª cinerea L. ? Faa Dvergempl. Populus tremula L. Faa Dvergexempl. Salsolactae. Chenopodina maritima Moq. Tand. a. vulgaris Moq. Tand. Flaget. ¡ª ¡ª ?. mangler. Salsola Kali L. M. aim. ved Stranden. Chenox^odium album L. Alm. ¡ª ¡ª var. viridis. Haverne i Byen. Atriplex hastata L. Flaget. ¡ª ¡ª var. salina? ¡ª littoralis L. Flaget. ¡ª ¡ª var. serrata Moq. Tand. Flaget, calotheca Er. a. macrocephala Lge. ¡ª Babingtonii Woods. var. virescens Lge. Polygoncae. Polygonum Convolvulus h. Alm. ¡ª lapathifolium L. Alm. ¡ª amphibium L. Forma terrestris Leers. ¡ª ¡ª forma natans Moench. 108 Polygonum aviculare L. Forma aiigustissima. Meisn. ¡ª ¡ª Forma prostrata. Rumex thyrsoideus Desf. Yderst aim ¡ª Acetosella L. M. aim. ¡ª maritimus 1/. M. aim. ¡ª crispus L. Aim. Planfa?ineae, Plantago lanceolata L. Aim. ¡ª ¡ª var. eriophylla Dene. I M?ngde paa S?nderbjerg. ¡ª maritima L. Yderst aim. ¡ª ¡ª var. dentata. ¡ª major L. Alm, i S?den. ¡ª ¡ª * intermedia. Alm. Litorella lacustris L. Alm. i Kj?ret. P/umbagineae, Armeria maritima Willd. M. aim. Dipsaceae. Knautia arvensis Could. M. aim. Synanihereae, Cichorium Intybus L. Alm. paa Bakkerne. Leontodon autumnale L. Alm. ¡ª ¡ª var. coronopifolia. Hypochoeris glabra L. S. f. Byen. Tragopogon pratense L. Kirkegaarden. Taraxacum officinale Web. Alm. Sonchus palustris L. M. aim. ¡ª arvensis L. Hist og her i S?den. Flaget. ¡ª asper Vill. Byens Haver. ¡ª oleraceus L. Byens Haver. Hieracium umbellatum L. Yderst aim. i Klitterne. Pilosella L. Centaurea Cyanus L. Ikke sjelden. ¡ª Jacea L. M, aim. ¡ª Scabiosa L. Is?r aim. i S?den. Lappa minor D. C. Alm. om Anholt By. Cirsium lanceolatum. Alm. ¡ª arvense Scop. M. aim. ¡ª ¡ª var. mitis. ¡ª ¡ª var. spinosissima. Alm. Carlina vulgaris L. Aim, paa Bakkerne. Tussilago Farfara L. Kj?ret. Byen. Tanacetuni vulgare L. Yderst aim. om Byen. Hyppig er en Form hvor KuiTene ere stillede i Klase og ikke i Halvkjerni ; saavidt jeg erindrer var det de Individer, der vare st?rkt bef?ngte med Uredo Tanaceti Lam. 1?9 Artemisia campestris L. M, aim. vulgaris L. Aim. ¡ª Absinthium L. M. aim. om Byen. Antennaria dioeca G?rtn. Gnaphalium ulig-inosum L. Aim. i Kj?ret. ¡ª arenarium L. Yderst aim. i Klitten og paa Bakkerne, Filago minima Fr. M. aim. ¡ª aryensis L, M. aim. Erigeron acre L. Achillea Millefolium L. M. aim. ¡ª Ptarmica L Alm. Anth¨¦mis arvensis L. Ikke sjelden. Matricaria inodora L. ¡ª Chamomilla L. Byen. Chrysanthemum segetum L. Hist og her i S?den. ¡ª Leucanthemum L. Alm. Senecio vulgaris L. M. aim. Campanulaceae. Jasione montana L. Yderst aim. Hyppig med hvide Blomster. Campanula rotundifolia L. M. aim. Rubiaceae, Galium verum L. M. aim. Kaldes Gule Farveurter. ¡ª elongatum Presl. Alm. i Kj?ret. Gentianeae, Erythraea Centaurium Pers. Kj?ret. ¡ª pulchella Fr. Flaget. Menyanthes trifoliata L. Kj?ret. Labiatae* Mentha arvensis L. M. aim. Thymus Serpyllum L. Yderst aim. Brunella vulgaris L. Marrubium vulgare L. Alm. om Byen. Stachys palustris L. Kj?ret. ¡ª ¡ª var. canescens Lge. Galeopsis bifida Boenn. Alm. ¡ª Ladanum L. Lamium amplexicaule T>. Alm. AsperifoHae, Anchusa arvensis M. B. Alm. officinalis Scop. Yderst aim., forekommer med r?de Blr. Myosotis arvensis Roth. ¡ª lingulata Schultz. Kj?ret. ¡ª palustris With. Kj?ret. Lithospermum arvense L. I S?den. Echium vulgare L. Bakke n?r ved Byen. ll? Convoi vu?aceae. Convolvulus arvensis L. Yderst aim. ¡ª ¡ª var. parviflora Lge. I M?ngde i en Havre- mark ved Byen. Solaneae. Solanum nigrum L. Alm. om Byen. Hyoscymus niger L. To Exemplarer i Anholt Skolegaard. Scrophulariaceae. Veronica arvensis L. ¡ª officinalis L. ¡ª scutellata L. M. aim. ¡ª ¡ª var. villosa Schum. Linaria vulgaris Mill. Alm. Pedicularis palustris L. Kj?ret. Rhinanthus minor Ehr. M. aim. R. major mangler ganske. Odontites rubra Pers. Euphrasia parviflora Fr. ¡ª officinalis L. M. aim. Primulaceae. Glaux maritima I.. M. aim. ved Stranden. Centunculus minimus L. Flaget. Anagallis arvensis L. Aim. Lysimachia vulgaris L. Ericineae. Calluna vulgaris Salisb. Hist og her, men ikke aim. og aldrig dannende et t?t Lyngt?ppe. TJmbelliferae. Hydrocotyle vulgaris L. M. aim. i Kj?ret. Eryngium maritimum L. Alm. ved Stranden. Pimpinella Saxifraga L. Yderst aim. ¡ª var. dissectifolia Wallr. Yderst aim. Daucus Carota L. Paa Bakkerne. Conium maculatum L. Kirkegaarden. Crassulaceae. Sedum acre L. Alm. Sempervivum tectorum L. Alm. paa Tage, [Sax if rag a cea e. ] Saxifraga granulata L. Efter en utydelig mundtlig Beskrivelse at domme, kunde den muligvis findes paa Sonderbjerg. Ra nuncula ceae, Thalictrum minus L. Nordstrandsklint. Ranunculus Flammula L. M. aim. i Kj?ret. ¡ª repens L. Alm. ¡ª acris L. M. aim. ill Papaveraceae. Papaver Argemone L. Aim. i S?den. ¡ª dubiura L. Byen. Eet Exemplar. Cruciferae. Cardamine sp. Arabis Thaliana L. Draba verna L. Thlaspi arvense L. Aim. Teesdalia nudicaulis R. Br. Aim. Cakile maritima Scop. Yderst aim. endog-saa i Karloflfelagrene ved Byen. Med hvide Blomster findes den paa Flaget. Sisymbrium officinale Scop. Alm. om Byen. ¡ª Sophia L. Alm. om Byen. Capsella Bursa pastoris L. Brassica campestris L. Alm, Sinapis arvensis L. Raphanus Raphanistrum L. De^ almindeligste Ukrudt i S?den. Crambe maritima L. Flaget. Violarieae. Viola canina L. Aln?. i Landet. ¡ª tricolor L. form. vulgaris. M. aim. ¡ª ¡ª form, arvensis. Paroni/chieae, Scleranthus annuus L. Aim. ¡ª perennis L. M. aim. Herniaria glabra L. M. aim, Lepigonum rubrum Fr. Alm, ¡ª lejospermum Kindb. form cymosa Lge. var. heterosperma. Flaget. ¡ª ¡ª ¡ª V. apt era. Flaget. Spergula arven sis L. f. sativa Boenn. ¡ª ¡ª f. vulgaris Boenn. Alsinaceae. Sagma procumbens A. Aim. ¡ª nodosa Torr. & Gr. Alm. ¡ª subulata Torr. & Gr. Alm. paa Bakkerne. Halianthus peploides Fr. Yderst aim. ved Stranden. Arenaria serpyllifolia L, a, scabra Fenzl * tenuior Koch. Alm. Stellaria media Sm. Alm. ¡ª graminea L. v. parviflora Alm. Cerastium vulgatum L. Alm. Sile?iaceae. Sil¨¨ne inflata Sm. M. aim. Agrostemma Githago L. Ikke hyppig. Malvaceae. Malva silvestris L. Byen. ¡ª vulgaris Fr. Alm. om Byen. Ernpetreae. Empetrum nigrum L. Hist og her, men sjelden ; Beboerne paastaa at den f?rst er kommen i de senere Aar. Euphorbiaceae, Euphorbia Peplus L. Alm. om Byen. ¡ª Helioscopia L. Alm. ¡ª Esula L. 1 M?ngde paa en Mark ved Byen. Folk paastaa at de kunne huske den for tredive Aar siden paa samme Plet. Efter Sigende skal den v?re indf?rt ved en Pr?st. Geraniaceae. Geranium molle L. Erodium cicutarium L'Her. Alm. Lineae, Linum catharticum L. M. aim. i Kj?ret. Radiola millegrana Sm. Kj?ret, Flaget. Onagrarieae, Epilobium palustre L. Halorrhageae. Myriophyllum sp. Ubestemmeligt Brudstykke. Lpthrarieae. Peplis Portula L. Alm. Vomaceae, Sorbus aucuparia L. Nordstrandsklintens ?stside. Eet Exemplar. IV2 Tomme h?jt. Rosaceae. Polentilla anserina L. Alm. ¡ª argentea L. M. aim. Papilionaceae, Ononis repens L. Yderst aim. Ikke sjelden med hvide Blomster. ¡ª ¡ª var. mitis. Anthyllis Vulneraria L. Hist og her. Medicago falcata L. Yderst aim. om Byen. ¡ª lupulina L. Sj?lden. ¡ª minima ? Melilotus officinalis Willd. Byens Bakke. Trifolium arvense L. M. aim. ¡ª repens L. Alm. pratense L. ¡ª ¡ª var. depressa nob. Lang-t mere aim. end Hoved- arten. Nedliggende eller svagt opstigende, graafiltet af lange og t?tte Haar paa St?ngel, Axelbladenes Yder- side , Bladstilke , Smaabladenes Over- og Underside og paa B?geret, Lotus corniculatus L. M. aim. ¡ª ¡ª var. villosa Thuill. Vicia Cracca L. M aim. ¡ª angustifolia Roth. Bo?, fidsskr. 3 r. Uf. Joiirn. d. hot. 3 s. HI. 8 114 BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM SL?GTERNE ULOTHRIX OG CONFERVA, S?RLIGT MED HENSYN TIL V?GGENS BYGNING. AF J. L. A. KOLDERUP ROSENVINGE. (Hertil Tavle I.) Sidste Efteraar overlod Hr. Dr. Warming mig til Unders?gelse et Glas med Alger, som vare medbragte fra Gr?nland af Hr. Cand. polyt. Kornerup, Deltager i den Expedition, som sidste Sommer blev foretagen til Gr?nlands Indlandsis. De vare tagne i en Ferskvandss? ved Agdlu- m er s?t den 17de Juni 1878 og opbevarede i Spiritus. Unders?gelsen heraf blev foretagen i den botaniske Haves histo- logiske Laboratorium. Jeg benytter her Lejligheden til at afl?gge Dr. War mi n g min Tak, saavel for Overladelseu af Materialet, som for den Hj?lp, han paa forskjellige Maader har ydet mig ved denne Lejlighed. Glassets Indhold bestod foruden af en Del Mosplanter hovedsagelig af en Traadalge, som s?rlig tiltrak sig min Opm?rksomhed ; desuden forekom Chroococcus macrococcus Ktz., Sirosiphon, en Zygnemal (steril), en Oedogonium (steril), samt nogle Diatom¨¦er (navn- lig en smuk Tabellaria). Den n?vnte Traadalge bestod som Fig. 1 viser, af ugrenede Traade, dannede af enkelte Celler?kker. Ved en temmelig st?rk Forst?rrelse saa jeg, at disse Traade vare byggede paa en ejendommelig Maade. De vare meget sk?re, og hvor de vare gaaede over, kunde man se dem ende med 115 2 Spidser. Mange Steder vare de faldne endnu mere fra hinanden, saa at Cellemembranerne skiltes ad i Stykker, der i optisk Gjennemsnit vare H-formede. Ved n?jere Eftersyn kunde man nu let se, at Traadene overalt vare sammensatte af disse H-formede Stykker, som greb udenom hinanden og omsluttede Protoplasmamasserne. Hvor i Systemet jeg skulde stille denne Alge, var jeg i Begyndelsen slet ikke paa det rene med, og jeg t?nkte, at den paa Grund af denne ejendommelige V?gbygning maatte danne en ny Sl?gt, maaske en hel ny Familie. Men snart, og navnlig efter Samtaler med Hr. O. Nordstedt i Lund, blev det irtig klart, at den maatte henf?res til Con fer v a- ceerne. For at gj?re mig bekjendt med V?ggens Bygning hos disse, unders?gte jeg alle Arter af Ulothrix og Conferva i Rabenhorst's Exsiccatsamling,*) og fandt hos visse af disse slaaende Overensstemmelse med den gr?nlandske Form netop i denne Henseende. Men inden jeg gaar n?rmere ind paa dette, vil jeg give en udf?rligere Beskrivelse af den her om- handlede Plante : Traadene bestaa af en enkelt R?kke af Celler, og ere altid ugrenede. Cellernes Bredde er 7,2 ¡ª 9,6 jt***), deres L?ngde omtrent den samme, i Regelen lidt st?rre, men aldrig dobbelt saa stor undtagen kort f?r Deling. Som alle- rede omtalt ere V?ggene sammensatte af H-formede Stykker, der gribe udenom hinanden ligesom Laaget paa en ?ske, Men ved n?rmere Unders?gelse og navnlig ved Anvendelse af st?rk Forst?rrelse viste det sig, at Enderne af de H-for- mede V?gge, som vare omsluttede af andre saadanne, ikke som disse endte frit i to Spidser, men at Spidserne vare forbundne ved en meget fin Membran (Fig. 1). Paa Grund af Cellernes ringe St?rrelse og denne Membrans overordent- lige Tyndhed er det ikke altid saa let at overbevise sig om *) Die Algen Sachsens, resp. Mitteleuropas, og Forts?ttelsen: Die Algen Europas. Decade 1 ¡ª 118. **) // = 0,001 mm. 8* 116 dens Tilstedev?relse, tilmed da den ofte ligger t?t op til den omsluttende V?g. Men ved at anvende tilstr?kkelig st?rk Forst?rrelse er det let at finde Steder, hvor den viser sig fuldst?ndig tydelig. Da jeg fandt Celler i Deling og det paa de forskjelligste Stadier, blev det mig muligt at forf?lge Udviklingen af disse eiendommelige Forhold. *) De Celler, som skulle til at dele sig, begynde med at antage en st?rre L?ngde. Men idet Cellen str?kker sig, foregaar tillige en anden Forandring. Enderne af det indre omsluttede H-formede V?gparti iFig. 4 b) ere ikke mere forbundne, men indbyrdes fri, og samtidig med Str?kningen danner der sig et nyt inderste Lag Cellulose (Fig. 2¡ª4 c) indenfor den sidstn?vnte V?g (b), som imidlertid rykker ud fra den tidligere omsluttende (a). Det ny Lag bliver hurtigt tykkere paa Siderne, medens det ved Enderne bestandig er ganske tyndt. Paa Midten danner der sig en ringformet Fortykkelse, som efterhaanden voxer mere og mere ind i Cellen og tilsidst deler den i 2 (Fig. 2, 3.). Den ny Tv?rv?g er ikke saaledes, som det ellers plejer at v?re Tilf?ldet, lige tyk overalt, men er strax fra Be- gyndelsen af meget tykkere udad mod Periferien end indad mod Midten. Den gaar jevnt over i Sidev?ggen. Det tyk- keste Sted er der, hvor Tv?rv?ggene st?de til Sidev?ggene, og fra dette Sted aftage baade Tv?r- og Sidev?ggene jevnt i Tykkelse. Disse Steder opnaa ofte en forholdsvis meget betydelig Tykkelse, og have et ejendommeligt collenchymatisk Udseende; man ser nemlig midt i det fortykkede Parti en *) Celledelingen hos Traadalgerne er som oftest vanskelig at unders?ge, da den gjerne foregaar paa en bestemt kort Tid af Natten. At jeg hos denne Alge har fundet ikke saa faa Celler i de forskjelligste Stadier af Deling, maa vel, hvad Hr. Dr. Warming ferst gjorde mig opm?rksom paa, tilskrives de ejendommelig Forhold, der er mellem Dag og Nat oppe i Gr?nland. Paa den Tid, da den er taget, nemlig midt om Sommeren, hersker der jo bestandig Dag. Det er meget muligt, at man paa den Tid vil kunne tr?ffe Celler i Deling paa hver Tid af D?gnet. 117 Trekant, som ved n?jagtig Indstilling paa Traadens Axeplan viser sig lys i Mods?tning til den ?vrige Del af V?ggen. Ofte er en saadan Trekant ved en lys Linie midt igjennem Tv?rv?ggen forenet med den tilsvarende paa den anden Side (Fig. 1 ¡ª 3). Som F?lge af denne Tv?rv?ggenes P^orm blive Cellernes Lumina i optisk Gjennemsnit mere ovale end rektangul?re. Ikke sjeldent tinder man udenfor et H- formet V?gparti et Lag Cellulose af st?rre eller mindre Tykkelse, som i Fig. 5. Disse Dannelser skal jeg komme tilbage til senere. Undertiden fandt jeg Traade, som i Spidsen vare for- synede med en st?rkt lysbrydende H?tte (Fig. 6, 7). Med sin fri Rand greb den udenom den n?rmeste Celle, saa at den altsaa svarede til Halvdelen af en af de H-formede V?gge. Jeg t?nkte strax, at det maatte v?re Traadenes oprindelige Ender, og ved n?rmere Unders?gelse fandt jeg ogsaa, at alle de unge Planter vare forsynede med saadanne H?tter. De bestaa af et ydre st?rkt lysbrydende, hv?lvet og et indre, hindeagtigt Parti. Saavel H?tterne som alle de ?vrige V?gdannelser farvedes st?rkt blaa af Chlorzinkjod; de bestaa altsaa af almindelig Cellulose. De unge Planter ere, som sagt, altid forsynede med H?tte ; ved Hj?lp af den opdager man dem lettest. Det er lykkedes mig at forf?lge dem tilbage til de kun bestod af en Celle. Paa Planter, der kun bestaa af nogle faa Celler, ser man, at den nederste Celle er s?rlig uddannet som H?fteorgan (Fig. 6, 7). Dens V?g er mere eller mindre st?rkt svulmet, og den er gjerne noget udbredt til Siden. Planterne ere nemlig, i det mindste i deres yngre Alder, f?stede til andre Gjenstande, i dette Tilf?lde n?sten ude- lukkende til Mosplanter. For at forf?lge Udviklingen under- s?gte jeg derfor fortrinsvis Mosplanterne, som ofte vare t?t bed?kkede med unge Planter i forskjellige Udviklingstrin. Bygningen af V?ggen hos disse er forresten meget vanskelig at unders?ge, da V?ggens Contourer ere overordentlig utyde- lige paa Grund af den st?rke Svulmning. Is?r er den nederste 118 Celles V?g st?rkt svulmet, som i Fig. 7, der fremstiller en 3-cellet Plante. Hvorledes Celledelingerne her ere gaaede for sig, er det ikke muligt at afgj?re. I Fig. 8 er frem- stillet en encellet Plante, som ikke er meget l?ngere end den er bred. V?ggen synes her at bestaa af to Lag, af hvilke H?tten tilh?rer det yderste. Denne er fuldst?ndig tydelig, og er det eneste, der er skarpt contoureret. Da det var mig meget om at gj?re at forf?lge disse Former endnu l?ngere tilbage i Udvikling, unders?gte jeg omhyggelig Mosplanterne og fandt paa dem ofte en M?ngde Protococcus-ligntiide Kugler (Fig. 9) , mere eller mindre hobevis samlede. At disse h?re herhen og navnlig er den f?rste Begyndelse til den her beskrevne Alge , forekommer mig i h?j Grad sandsynligt. Hvad der taler for denne An- tagelse er, at de omtalte Kugler fandtes midt imellem unge Planter paa forskjellige Udviklingstrin, og at de yngste Planter, jeg fandt, forsynede med H?tte, n?rmede sig til Kugleformen (Fig. 8). Men da der kun stod Spiritusmateriale til min Raadighed, er det ikke muligt for mig at afgj?re det med fuldkommen Sikkerhed. Det forekommer mig sand- synligst, at Kuglerne ere fremgaaede af Sv?rmsporer, som have afrundet sig, inden de spire. Endelig fandt jeg nogle Traade af denne Alge, som havde et ejendommeligt Udseende. Cellev?ggene havde en brunlig Farve. Cellerne havde omtrent den samme Bredde som ellers, men havde rundet sig af, og der havde dannet sig et indre t?ttere Lag, som omsluttede Protoplasmaet, der ikke syntes at have undergaaet nogen Forandring. De ?vrige (H- formede) Cellev?gge vare derimod meget utydeligere og stode aabenbart i Begreb med at opl?ses. Jeg var i nogen Tid i Tvivl, om dette var sygelige eller d?de Exemplarer (herpaa kunde den brune Farve tyde), eller om det var et sporedannende Stadium, jeg her havde for mig. F?rst efterat jeg i lang Tid havde unders?gt denne Alge, fik jeg et sikkert Bevis for at det virkelig forholdt sig saaledes. Imellem de omtalte Algetraade fandtes hyppigt nogle kugle- 119 formede, med en fast Membran forsynede Celler, der laa enten enkeltvis eller 2 sammen. 1 sidste Tilf?lde kunde man ofte se, at de tilsammen vare indesluttede af et gelatin?st Hylster. I Begyndelsen troede jeg ikke, at disse Dannelser vedkom den omhandlede Traadalge, da Cellerne havde en langt st?rre Diameter end Traadalgens Celler. F?rst da jeg var saa heldig at finde det i Fig. 11 aftegnede Par Celler blev Sammenh?ngen mig klar. Her laa 2 af de kugleformede Celler, sammenholdte af den s?dvanlige gelatin?se Masse, men for Enden af den ene fandtes en af de velbekjendte lys- brydende H?tter. Det var altsaa de to yderste Celler i en Traad , hvis Celler vare blevne til Hvilesporer, og det gelatin?se Hylster var det mellem de to Celler oprindelig liggende H- formede V?gparti. Grunden til at man saa ofte fandt dem liggende parvis var netop den, at de holdtes sammen af dette. Efter at Sporerne altsaa have omgivet sig med en fast Membran, falde de fra hinanden, idet de mellem- liggende V?gpartier opl?ses, saa at kun h?jst 2 vedblive at h?nge sammen. Nu begynde de at voxe; maaske V?xten af Sporerne ogsaa bidrage til, at de falde fra hverandre, idet de ved V?xten klemme sig ud af de H -formede Cellev?gge. Nok er det, at de Sporer, jeg fandt i sammenh?ngende Traade, aldrig havde st?rre Diameter end de normale Traade, medens de Sporer, som jeg fandt enkeltvis eller parvis op- naaede en betydelig st?rre Diameter, hvoraf fremgaar, at Sporernes V?xt, i det mindste for St?rstedelen, fore- gaar efter deres Adskillelse. Den st?rste Spore, jeg maalte, havde en Diameter paa 17,5 altsaa det dobbelte af en normal Traads Diameter; en M?ngde andre, som jeg maalte, havde Diametre, som variede mellem denne St?rrelse og de normale Traad es Diameter. Noget paafaldende var det mig, at Sporerne ofte ere forholdsvis fattige paa Protoplasma. Maaske staar det i Forbindelse med en hurtig Tiltagen i Omfang, saa at f?rst senere under et l?ngere Hvileperiode, Protoplasmaet for?ges. Sporemerabranen bestaar af 2 Lag , som man tydeligt 120 ser, naar det inderste ved Spiritusens Indvirkning har foldet sig (Fig. 13), hvilket ikke saa sjeldent er Tilf?ldet. Uden- om Sporemembranen ser man da som oftest det gelatin?se Hylster, som undertiden er meget betydeligt (Fig. 14). Ved at gaa Sl?gterne Conferva og Ulothrix efter i Rabenhorst's Exsiccatsamling, fandt jeg, som allerede oven- for omtalt hos nogle af dem den samme V?gbygning. Hos Conferva (incl. Microspora Th¨¹r.) fandt jeg den samme V?g- bygning hos C. floccosa Ag. (Fig. 15) og C. affinis ;¡ö. ab- breviata Ktz. (Fig. 16). Endvidere har jeg fundet den hos en Conferva i et mikroskopisk Pr?parat , som af Hr. O. Nordstedt*) er henf?rt n?rmest til C. dubia Ktz., dog med den Bem?rkning, at det maaske er en finere Form af C. floccosa. Endelig har jeg i et andet ?ldre Pr?parat fundet en Conferva, som ved Sammenligning med Rabenhorst's Sam- ling viste sig at maatte henf?res til C. sordida Lgb. Hos den t?rrede kunde jeg imidlertid ikke se den omtalte V?g- bygning, hvad der maa tilskrives Indvirkningen af T?rringen, thi i?vrigt lignede den den af mig opbevarede Form saavel i Dimensioner som i Habitus. Jeg antager overhovedet, at det er paa Grund af T?rringen, at jeg ikke har fundet den samme V?gbygning hos andre Conferva- Arter i Rabenhorst's Samling, og navnlig hos de mere tyndv?ggede Former, og at det ved omhyggelige Unders?gelser af andre Conferva- Arter i levende Tilstand vil vise sig, at den samme V?g- bygning og Celledelings m aade findes hos alle Arter af denne Sl?gt. Hos nogle af de n?vnte Con- ferva- Arter var for saa vidt V?ggens Struktur ikke saa i?jnefaldende som hos den gr?nlandske Alge, som de H-for- mede V?gpartier laa t?t op til hinanden , medens hos den sidste de omfattende V?gge ofte veg betydeligt ud fra de indre; men dette maa sikkerlig tilskrives Spiritusens Ind- virkning. **3 *) Jeg skylder Hr. O. Nordstedt megen Tak fordi ban har gjennemset mine mikroskopiske Pr?parater af Ferskvandsalger. **) Jeg kan tilf?je, at jeg har fundet den samme V?gbygning hos C. amoena Kiitz. i Wittrock og Nordetedt's ?Alg? aqu? dulcis exsiccat?", No. 218. 121 Af Ul o th rix -Arterne ere mange saa tyndv?ggede, at de ikke egne sig til Unders?gelser over V?ggens Bygning. I det mindste var dette Tilf?ldet med mange af de i Raben- horst's Exsiccatsamling v?rende Arter, skj?nt sikkerlig T?r- ringen ogsaa her gj?r sin Indflydelse gj?ldende. Kun hos ¨¹lothrix ten err i ma Ktz. viste den samme V?gbygning som hos den gr?nlandske Alge sig fuldst?ndig tydeligt, navn- lig efter Opbl?dning i Vand og Behandling med Ammoniak. De H-formede V?gge havde den samme Form som hos den gr?nlandske , Cellernes Lumina vare i optisk L?ngdesnit ovale og ikke rektangul?re, ligesom hos denne. Ogsaa Cel- lernes Bredde og Langtstrakthed stemte godt med den. Da jeg endelig imellem det t?rrede Materiale fandt Traade, som endte med en st?rkt lysbrydende H?tte (Fig. 17), kunde jeg ikke l?ngere tvivle om, at den gr?nlandske Alge var identisk med Ulothrix tenerrima Ktz. Ogsaa Rabenhorst's*) Beskri- velse og Maal passede meget godt. Om den afviger noget fra den typiske Art, ved jeg ikke, da jeg ikke har unders?gt denne i frisk Tilstand. Den ejendommelige Tydelighed, hvormed V?ggenes Bygning viser sig paa de gr?nlandske Exemplarer, skyldes uden Tvivl Spirituser, som har oph?vet Cellernes Turgescens, saa at de inderste Lag at V?ggene have kunnet tr?kke sig noget tilbage fra de ydre. Hos Ulothrix parietina og crassiuscula , som jeg kunde unders?ge levende, lindes, saa vidt jeg kan se, ikke den omtalte V?gbygning. V?ggens Overflade synes hos disse at v?re continuerlig og ikke afbrudt som hos de ovenfor om- talte. Det samme gj?lder om U. zonata. Derimod fandtes denne V?gbygning hos en F'orm , som jeg fandt i Lyngby Mose. Den er afbildet i Fig. 19. Den ligner U. tenerrima, men adskiller sig fra denne ved at Traadene tilsyneladende ere omgivne af en gelatines Skede. Hvad det var for en Art, kunde jeg ikke finde, f?rend jeg blev bekjendt med Thurets Arbejde: "Recherches sur les zoospores des Al- *) Flora Europaea Algarum. 111 p. 366. 122 giies? Han afbilder her (PI. 18, Fig. 8¡ª11) U. mucosa Th¨¹r., som udentvivl er den samme, som den, jeg fandt i Lyngby Mose, tiltrods for nogle Uoverensstemmelser, hvorom neden- for. Rabenhorst betragter den som synonym med U. tener- rima Ktz., hvad der ved det f?rste ?iekast forekom mig noget besynderligt, da de i Habitus ere noget forskjellige fra hinanden, men ved n?rmere Overvejelse er jeg dog kommen til det Resultat, at U. mucosa Th¨¹r, maa henf?res under U. tenerrima Ktz. , men som en meget udpr?get Varietet. Det eneste, hvorved den i Grunden adskiller sig fra den typiske U. tenerrima (at d?mme efter Exemplarerne i Kaben- horst's Exsiccatsamling og de gr?nlandske E?xemplarer) er, at den er forsynet med den omtalte ?Skede?. l?vrigt ere Maalene de samme, Gellernes Lumina have samme Form, og den har den samme lysbrydende H?tte som den typiske Form. Jeg har rigtignok endnu ikke set Overgangsformer mellem denne P'orm og den typiske U. tenerrima, men ??Ske- derne? kunne v?re af temmelig forskjellig M?gtighed, saa at man let kan t?nke sig dem helt forsvinde, hvorved den alt- saa vilde blive til den typiske U. tenerrima. Jeg foreslaar derfor at henf?re den til U. tenerrima Ktz. under Navn af var. mucosa (Th¨¹r.) nob. V?ggen bestaar hos denne af tydelige H-formede Stykker, men disse bestaa af et indre t?ttere, og et ydre mere vandholdigt Lag. Herved fremkommer den omtalte ?> Skede?, der imidlertid ikke, saaledes som Thure t tegner den, er continuerlig, men sammensat af en M?ngde forskjellige Stykker, som i min F\g. 19. Afbildningerne i Thuret's bekjendte V?rk ere sjeldent smukt udf?rte, og udm?rke sig ? ved en h?j Grad af Naturtroskab. Men V?ggens Bygning hos Ulothrix mucosa har han ikke set eller forstaaet rigtigt og har derfor heller ikke tegnet den ganske rigtigt. Han har i Fig. 8 for hver 4de eller 8de Celle tegnet et af de H-formede V?gpartier, om end det har en noget afvigende Form, men ved de ?vrige Celler har *) Annales des sicences III Ser. T. 14, 1850. 123 han ikke tegnet det Grunden hertil er formodentlig, at de ?ldre Tv?rv?gge, hver 4de, 8de .... i Regelen ere st?rre og niere fremtr?dende. Jeg fik ved denne Form bekr?ftet meget af det, jeg havde iagttaget paa den gr?nlandske. Jeg fandt en tydelig lysbrydende H?tte (Fig. 20, 21), og endvidere unge Planter, forsynede med H?tte, som i Regelen satte sig fast paa de ?ldre Planter af samme Art. I et af mine ?ldre Pr?parater fandt jeg endelig en Traadalge, som jeg efter Rabenhorst's ?Flora Europ. Alg.? har bestemt til Ulothrix subtilis Ktz. b. subtilissima Rabenh. *) Dens V?gge ere ligeledes sammensatte af H formede Styk- ker, men dette lader sig paa Grund af V?ggenes Tyndhed i Regelen kun iagttage paa Steder, hvor Traadene ere gaaede i Stykker. Dette Pr?parat er tillige interessant ved at nogle af Traadene indeholde Hvilesporer, der ligne dem hos ¨¹. tenerrima. Den ovenfor beskrevne Bygning af V?ggen hos Arter af Sl?gterne Ulothrix og Conferva har jeg kun fundet meget lidet omtalt tidligere. I Rabenhorst's Exsiccatsamling findes en ?Bemerkung zu Conferva affinis v. abbreviata Ktz.? (No. 111) af Itzigsohn. Han meddeler her bl. a. f?lgende Iagttagelse: ?Dass die Endspitzen jedes Confervenfadens in zwei gabelige Zinken sich strecken, was sehr deutlich im frischen Zustande zu beobachten ist, und ganz analog ist derselben Eigenschaft der Endzellen bei Hyalotheca mucosa (Desmidiaceen). Hr. Prof. Braun glaubt, dass diess die Seitenw?nde halbirter entleerter Mutterzellen seien, und dass noch eine h?utige Hinterwand, die diese Gipfelzinken ver- binde, hierauf deute. Eine solche Hinterwand habe ich trotz nochmals angestellter Untersuchungen nicht erblicken k?n- nen . . .? (1851). AI. Braun har altsaa, saavidt man kan se af den meget kortfattede Meddelelse, iagttaget og forstaaet V?gbygningen hos denne Plante, som efter mine egne Under- *) Denne Bestemmelse er dog meget tvivlsom; den kan maaske lige saa godt henf?res til en Conferva- Art. 124 s?gelser stemmer overens med den , som er paavist hos U. tenerrima. ?Die h?utige Hinterwand? er den samme, som jeg har set forbinde Enderne af de H-formede V?gge. At Itzigsohn ikke har kunnet se denne kan let forklares ved, at han kun har unders?gt Enderne af overbrudte Traade, hvor Spidserne af de ?ldre, omfattende, H-formede V?gge, hvis ?Hinterwand? mangler (er spr?ngt) rage frem. I frisk Til- stand ligger desuden denne fine Membran t?t op til den ?ldre omfattende, saa at den ikke let direkte kan iagttages. Thuret*3 har, efter hans Tegninger at domme, set det samme Forhold hos Conferva floccosa Ag. (Microspora Th¨¹r.). Men Tegningerne ere dog ikke tilstr?kkelig fyldestgj?rende, idet man ikke kan foif?lge de yngre V?gge ind under de ?ldre. I Texten siges kun om dette Forhold i Anledning af Sv?rmsporedannelsen: ?Les cellules semblent, pour ainsi dire se d¨¦bo?ter, et le tube se s¨¦pare en autant de fragments, qu'il y avait d'articles. ? Andre Steder har jeg ikke fundet denne V?gbygning omtalt. V?ggens Bygning og Celledelingen hos Ulothrix er for- resten tidligere oftere gjort til Gjenstand for Unders?gelser, men disse Unders?gelser indskr?nke sig til U. zonata. Denne Art har navnlig spillet en Rolle i Striden mellem Theo- rierne om V?ggens Dannelse ved Apposition eller Intussuscep- tion. Dippel**} antager med Schacht, at der for hver Deling dannes et nyt Lag Cellulose indenfor det gamle, medens Strasburger***) mener, at det, som foranledigede til at antage en saadan ?Einschachtelung? , kun beror paa secund?re Differentieringer i V?ggen. Dippel holder endnu i sit nyeste V?rkf) fast paa ?Einschachtelungs? -Theorien, *) 1. c. pi. 17 Fig. 5, og i Texten p 221. **) Zelltheiluiig der Ulothrix zonata (Abh. der natiii forsch. Geisellschalt zu Halle. Bd. X. 1867. ***) Ueber Zellbildung und Zelltheihing. 2 Aufl. 1876, p. tiO. t) Die neuere Theorie ¨¹ber die feinere Structur der Zellh¨¹lle. 1878. (Abdr. aus den Abhandl. der Senckenb. Gesellsch. X u. XI Bd.). 125 uden dog for U. zonata's Vedkommende at im?degaa Stras- burgers Indvendinger. Ved mine Unders?gelser af U. tener- rima er jeg ganske naturlig kommen ind paa dette Sp?rgs- maal, og det forekommer mig, at denne Plante er s?rlig skikket til at kaste Lys i denne Sag. Her dannes f?r Delingen af en Celle et inderste Lag Cellulose, som paa Midten danner en ringformet Fortykkelse, der ved fortsat V?xt deler Cellen i to. Allerede paa et meget tidligt Stadium , medens denne Membran er meget tynd, har jeg fundet den tydelig adskilt fra den omgivende. Navnlig den i Fig. 4 aftegnede Celle viser dette meget tyde- ligt. At antage, at dette Lag er opstaaet paa anden Maade end simpelt hen ved Apposition o: ved at Protoplasmaet har udskilt en ny Membran indenfor den ?ldre, vilde v?re urime- ligt. Nu er det ganske vist vanskeligt at forf?lge denne Membran tilbage til dens f?rste Begyndelse, og et directe Bevis for min Opfattelse vil v?re vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at give. Men tager man Hensyn til den korte Tid, hvori hele Celledelingen hos disse Planter foregaar, da vilde det v?re meget urimeligt at antage, at der i en ringe Del af denne Tid inde i den oprindelige V?g danner sig et mere vandholdigt Lag, som hurtigt opl?ses, i det mindste inden Celledelingen er fuldbyrdet, idet da V?ggene ved Cellernes V?xt rykke ud fra hinanden. Gaar man ud fra DifFerentieringshypothesen, kan kun to Muligheder t?nkes, enten at det vandholdige Lag (det skraverede i Fig. I¡ª H) dannes hele Vejen rundt (1), eller kun i den fortykkede Del af Cellev?ggen (II). At antage det danne sig hele Vejen rundt, altsaa ogsaa i den tynde Membran, som forbinder Enderne af de H- formede V?gge, vilde v?re unaturligt, og i alle Tilf?lde meget vanskeligt at bevise, da denne Membran kun viser sig som en fin Linie, selv ved st?rke For- st?rrelser. Jeg har i det mindste aldrig set noget, der kunde tale for denne Antagelse. Naar det inderste Lag (1) er dan- net, da ere Spidserne af den inderste H-formede V?g (3) rykket langt tilbage, og man ser ved Enden af Cellen kun 126 en enkelt fin Membran. Den anden Antagelse synes bedre at stemme med, hvad man ser, saaledes navnlig i den nederste Celle i Fig. 2. Men en saadan Antagelse af en Lagdannelse i V?ggen kun paa den ene Side , forekommer mig ligeledes meget unaturlig. Jo tidligere man kan se det inderste Lag vel adskilt fra det ydre, desto mere naturligt bliver det at antage dets Dannelse ved Apposition,*) desto urimeligere dets Dannelse ved Differentiering i den oprindelige V?g. Dippel **) er ved Unders?gelser over andre Planter kommen til det Resultat, at Lagene i V?ggene opstaa ved Apposi- tion, men voxe ved Intussusception. Han anvender til Bevis bl. a. Maalinger, hvad der ikke saa godt kan anvendes ved disse x\lger, da V?ggens Tykkelse er saa ringe og under alle Omst?ndigheder meget variabel. Efter min Opfattelse sker der ved Cellens P'orl?ngelse hos U. tenerrima forinden De- lingen en Spr?ngning af den meget (ynde Forbindelsesv?g af Benene paa det inderste H-formede V?gparti , og omtrent samtidig dannes en ny Membran indenfor denne. Om den dannes lidt f?r eller lidt efter Spr?ngningen kan jeg ikke afgj?re. *) Herved forstaar jeg kun dets f?rste Anl?ggelse. Dets \?\t antager jeg, ligesom Dippel, at foregaa ved Intussusceptior?. **) Die neuere Theorie etc. 1^7 Under alle Omst?ndigheder, selv om man ikke vil an- tage Lagenes Dannelse ved Apposition, nndes hos U. tener- rima en virkelig ?Einschachtelung?, idet der for hver Celle- deling dannes et nyt inderste Lag Cellulose. De Lag, som f. Ex. i Fig, 5 findes udenom de H- for- mede V?gge, kunne, efter hvad jeg har set, lige saa godt t?nkes opstaaede paa den ene som paa den anden Maade. Men deres Udvikling har jeg ikke fulgt tilstr?kkeligt til at kunne afgj?re noget i saa Henseende. Ere de opstaaede ved Apposition, da maa de v?re opstaaede inden de H-formede V?gge, som de omslutte; der har da forinden Delingen dan- net sig ikke 1 Lag Cellulose, som ellers, men 2. Af U. zonata havde jeg kun Lejlighed til at unders?ge t?rrede Exemplarer. Jeg kom ikke til noget sikkert Resultat, og jeg tror i det hele taget ikke, at denne Art er synderlig skikket til Unders?gelser over V?ggens Bygning. V?ggen er i det mindste ikke sammensat paa samme Maade som hos U. tenerrima, men jeg er dog mest tilb?jelig til ogsaa her at antage en ?Einschachtelung? , skj?ndt jeg ikke kan f?re noget Bevis herfor. Langt bedre skikkede til Studiet af V?gbygningen ere Sl?gterne Cladophora og Chaetomorpha, som begge have st?rkt lagdelte V?gge. Det forekommer mig navnlig hos Cladophora meget tydeligt, at Lagdelingen ikke beror paa en Forskjel mellem mere og mindre vandholdige Lag , men at Lagene ere fuldst?ndig adskilte og selvst?ndige, thi de ere ofte i Pr?parater i Glycerin, navnlig ved Tv?rv?ggene, uregelm?ssigt foldede og bugtede, hvorved der opstaar store Mellemrum imellem dem. l?vrigt ere mine Unders?gelser over disse Sl?gter kun meget ufuldst?ndige , men jeg an- tager, at ogsaa de ville kunne st?tte den S?tning, at Lagene i Cellev?ggene opstaa ved Apposition. N?rmere Unders?gelser over V?ggens Dannelse og Lag- deling hos andre Planter har jeg ikke foretaget, men jeg er dog mest tilb?jelig til ogsaa i Almindelighed at slutte mig m til Dippels Theori. l?vrigt forekommer det mig, at man ikke beh?ver at holde Apposition og Intussusception saa skarpt ud fra hinanden; tvertimod kan man godt t?nke sig begge samtidige. De st?rkt lysbrydende H?tter, jeg har fundet i de op- rindelige Ender af Traadene af Ulothrix tenerrima har jeg ikke fundet omtalte andetsteds. Hos U. zonata, hvis Spi- ring saa ofte er bleven iagttaget, har jeg aldrig set dem omtalte. Hos Conferva sordida , Lgb., af hvilken jeg har kunnet nnders?ge ganske unge Exemplarer, findes de ikke. Hos IJ. mucosa har Thuret ikke omtalt den, uagtet han har iagttaget dens Spiring. Den eneste jeg ved, der har omtalt noget, der kunde ligne disse H?tter, er Cienkowski , *) som paa Overfladen af de, af Stygeoclonium fremgaaede, Sv?rm- sporer dannende, Palmellakugler fandt ?halbmondf?rmige -stark lichtbrechende K?rperchen von unbekannter Bedeutung (Fig. 13, a) ; ihre Zahl ist manchmal so gross, dass sie die ganze Zelle mit einer dicken Schicht bedecken?. Jeg har under- tiden hos U. tenerrima paa aldeles vilkaarlige Steder i Cellev?ggene fundet st?rkt lysbrydende Dannelser, til- n?rmelsesvis af Halvmaaneform , men m?rkelig nok ofte vendende den convexe Side indad mod Cellens Rum. De ovenfor beskrevne Hvilesporer hos Ulothrix, fremkomne ved en Omdannelse af Cellerne i Traadene, synes ikke at v?re meget kjendte. I de systematiske Haandb?ger n?vnes de ikke (for Exempel Rabenhorst, Flora Eur. Alg.). Pringsheim beskriver saadanne hos denne Sl?gt, men uden nogen Artsangivelse . Mine Iagttagelser stemme i det hele godt med Pringsheims. Dog forekommer det mig, at hans Iagttagelse af en ?Abscheidung eines Secretes, welches sich auf die ?ussere Fl?che des Fadens ablagert und an *) Ueber Palraellen-Zustand bei Stygeocloniurti. Bot. Zeit. 187(5, P. 25. *') lieber die Dauerschw?rmer des Wasseriietzes und einige ihnen ver wandte Bildungen. Monatsber. der Beil. Akad. ISG¨¹ P. 7SS. 129 den Scheidenw?ndeii anhebt?, ikke passer med, hvad jeg har set. Cornu*) har ligeledes iagttaget Dannelsen af den samme Slags Hvilesporer hos en Art , som han kalder U. seriata. lian mener, at de ere fremgaaede af en Copulation, idet han paa den levende Plante har iagttaget, at Protoplasmaet i Cellerne forinden Sporedannelsen deler sig i to Dele for atter at forene sig. Dette lyder, forekommer det mig, noget ejen- dommeligt, og det tr?nger ialtfald til n?rmere Bekr?ftelse. I5e m?rkninger om Confervaceernes Syste- matik. De senere Aars Unders?gelser over disse Alger have givet overordentlig vigtige Resultater, som n?dvendig- vis maa have betydelig Indflydelse paa deres systematiske Plads og indbyrdes Gruppering. Jeg sigter herved navnlig til Iagttagelsen af Copulation af Sv?rmsporer hos flere her- hen h?rende Planter. Men at der endnu er meget at gj?re ved de samme Planter netop i denne Retning, kan der ikke v?re nogen Tvivl om. Den gamle Sl?gt Conferva er i Tidernes L?b bleven indskr?nket og begr?ndset mere og mere, og dog er dens Plads endnu ikke sikker. Den bliver saaledes af mange skilt fra Ulothrix og stillet i betydelig Afstand derfra, hvor- imod disse to Sl?gter efter min Mening ere meget n?r be- sl?gtede. Man har rigtignok kun hos Ulothrix iagttaget Copulation af Sv?rmsporer (Mikrozoosporer men jeg tvivler ikke om, at man ogsaa vil finde det hos Conferva, da det efterhaanden er fundet hos saa mange Alger, som aabenbart ere mindre besl?gtede med Ulothrix end Conferva- Den af mig for Arter af disse to Sl?gter paaviste f?lleds V?gbygning kan ogsaa tjene til Bevis for deres indbyrdes Sl?gtskab. I steril Tilstand ere de ofte meget vanskelige at *) De la f¨¦oondection chez les algues et en particulier chez T¨¹lothrix seriata. Bulletin de la soc. bot. de France. T. XXI. 1874. P. 72. **) Ogsaa hoa Conferva (M i c r o s p or a) har Thuret (Recherches sur 1. Zoosp. p. 222) fundet Makrozoosporer med 3 eller 4 Gilier. I Mods?tning hertil angives alle(?) andre Steder, at der kun findes Mikrozqosporer hos denne Sl?gt. Bot. tidsskr. 3 r. III. Journ. d. bot. 3 s, III. 9 130 skjelne fra hverandre, naar man ikke har en betydelig Arts- kundskab. De praktiske Kjendetegn, som man i Grunden retter sig efter, er Cellernes st?rre relative L?ngde hos Conferva, og Protoplasmaets Lidseende, der som oftest hos Ulothrix danner et karakteristisk Chlorophylb?lte. Det, som efter min Mening maa afgive et af de bedste Kjendetegn til Adskillelse af dem, er Maaden, hvorpaa Sv?rmsporerne fri- gj?res. Men angaaende dette Punkt hersker der i Litera- turen nogen Forvirring; man tr?ffer nemlig ligefrem paa Modsigelser hos de forskjelllge Forfattere. Saaledes siger Rabenhorst*) om Sl?gten Microspora, hvorunder han ind- befatter de Conferva- Arter , hos hvilke man har iagttaget Sv?rmsporedannelse: ?Zoogonidia .... cellulae fraetione propria examinant", medens han om Ulothricaceae**) siger: ?. ... aut per ostium poriforme cellulae matricalis membranae examinant aut cellulae matricalis membrana dissoluta vel fatiscente in libertatem emittuntur?. Kirchner***) skriver derimod om Ulothrix: ?>.... werden frei, indem die Wand der Mutterzelle aufquillt und zerreisst? , medens han om Conferva angiver, at de ?schl¨¹pfen durch ein runder Loch in der Wand derselben aus?. ?rstedf) endelig siger om Hormiscia og Urospora, at ?Sv?rmerne komme frem derved, at Cellerne adskilles fra hinanden?, medens han om Micro- spora og Ch?tomorpha siger, at ?Sv?rmerne komme frem gjennem et Hul paa Cellen?. Alle de 3 Forfattere ere aabenbart i indbyrdes Modstrid med hverandre , men de to sidste ere tillige i Strid med Naturen. Rabenhorst's Frem- stilling synes derimod efter vore nuv?rende Kundskaber at v?re udt?mmende. Fejlen kan ikke forklares ved en For- vexling af de to Sl?gter, thi bytter man om, bliver det og- saa galt. Skulde disse Fejltagelser muligvis, hvad jeg dog *) Flora Europaea Algarum, III. P. 320. **) 1. c. P. 36 L ***) Cohtj, Kryptogamen-Flora vou Schlesien. IF. Bd. I. H?lfte, Kirchner, Algen. 1878. + ) Levsporeplanterne, P. 88. i3i ikke tror, hidr?re fra at disse Forhold dog ikke ere sa? gjennemgaaende for den enkelte Sl?gt , da kunne de kun opfordre til fornyede Unders?gelser af disse Planter , hvortil de efter min Mening h?jlig tr?nge. Sl?gten Ulothrix b?r sikkerlig deles, men ikke efter uv?sentlige Charakterer og Opholdsstedet, saaledes som den hos Rabenhorst (Flora Eur.) deles i Undersl?gterne Hor- miscia, Ulothrix og Hormidium, men derimod paa Grundlag af omhyggeligere Unders?gelser af deres Formeringsorganer, Maaden, hvorpaa Sv?rmsporerne frigj?res fra Modercellen o. desl. Tillige antager jeg, at den forskjellige V?gbygning hos de forskjellige Arter maa have stor Hetydning ved Sl?gtens Deling, og jeg er meget tilb?jelig til at antage, at Maaden, hvorpaa Sv?rmsporerne frigj?res, er afh?ngig af V?ggens Bygning, saa at hos alle dem med samme V?gbygning som U. tenerrima Sv?rmsporerne frigj?res paa samme Maade som hos Conferva, nemlig ved at de H-formede V?gge falde fra hinanden, hvilket derimod ikke kan ske med Arter, som have en anden V?gbygning. Det er meget muligt, at det ved n?rmere Unders?gelse vil vise sig, at flere Ulothrix- Arter b?r henf?res til Sl?gten Conferva. Jeg t?nker her n?rmest paa U. tenerrima og dens Sl?gtninge. Den med Conferva f?lleds V?gbygning synes at tyde derpaa. Men endnu er Kjendskabet til de enkelte Arter saare ringe. Hvor vanskelig Confervaceernes (i vid Forstand; Syste- matik er, har navnlig Cienkowski vist, som har fundet, at forskjellige herhen h?rende Sl?gter kunne gaa over i Pal- mella-, Protoeoceus-, Hormospora-, og Schizomeris-Stadier, hvilket tyder paa, at mange af disse Sl?gter ere af en meget tvivlsom Natur. Rabenhorst har fra Sl?gten Conferva adskilt Sl?gten Microspora Th¨¹r., hvad jeg ikke tror er berettiget; thi den eneste Forskjel er i Grunden den, at man endnu ikke har iagttaget Sv?rmsporedannelse hos de Arter, der ere efter- *) Flora Eur. Alg. III, P. 320. 9* 132 ladte i den gamle Conferva -Sl?gt. Nu synes selv Micro- spora forholdsvis sjeldent at danne Zoosporer ; det kan da ikke undre, at der er Arter, hvis Sv?rmsporedannelse man endnu ikke har v?ret saa heldig at iagttage. Da endvidere Microspora og Conferva i det ydre ligne hinanden, og da de have den samme V?gbygning (i det mindste nogle Arter), finder jeg, at man ikke er berettiget til at adskille dem. Hvad der er v?rre end dette er, at Rabenhorst under Sl?gten Conferva indbefatter Undersl?gten Psichohormium *). Om denne Sl?gt siger han: ?Ex observationes multorum Algologorum nil nisi Oedogonia fortuito incrustata, a qua sententia abhorrent perscrutationes meae?. For selv at danne mig en Mening om dette Sp?rgsmaal unders?gta jeg de af Rabenhorst selv udgivne Exemplarer af denne Sl?gt, nemlig Ps. fuscescens og gracile. Hos den f?rste fandt jeg let de for Oedogonium saa karakteristiske Kappedannelser, og hos den sidste endog Oogonier. Der kan altsaa ikke v?re Tvivl om at disse to Arter virkelig ere Oedogonier , og rimeligvis vil det samme vise sig at v?re Tilf?ldet med andre Arter. Muligvis ere nogle af Arterne virkelige Conferver, men under alle Omst?ndigheder er det en aldeles uholdbar Sl?gt eller Undersl?gt, thi den eneste Karakter, som kan opstilles for den er, at enkelte af Leddene (Cellerne) i Traadene ere incrusterede af Kalk eller Jerntveiite-Hydrat- Men netop det samme F'orhold finder man ikke sjeldent hos Oedogonium, Det er vanskeligt at forstaa, at Rabenhorst har kunnet op- tage denne Sl?gt. Det viser, hvor n?dvendigt det er at tage Morphologien til Hj?lp ved Systematiken. Ellers er man tilb?jelig til at rette sig efter altfor uv?sentlige Kjende- tegn. Netop dette er Aarsagen til den foreliggende Fejl- tagelse, og denne er s?rlig uheldig, da den forekommer i en Bog, der benyttes meget som Haandbog. De systematiske Bem?rkninger, jeg her har fremsat, ere v?sentlig af en kritisk Natur. For at frembringe fyldelst- *) 1. c. P. 32-1. 133 gj?rende Beviser udkr?ves mere langvarige og omfattende Studier. Jeg agter imidlertid ved Lejlighed at torts?tte disse og haaber da at komme til mere positive Resultater. Den 24de December 1878. FORKLARING AF TAVLE L Det anvendte Mikroskop er af Seibert og Krafft. Fi- gurerne ere udf?rte ved Hj?lp af Tegnespejl med Obj. VU (Immersion) og Oc. O og II. Ulothrix ten er rima Ktz. Alle Figurerne ere teg- nede efter Spiritusmateriale fra Gr?nland; de ere alle for- st?rrede ca. 715 Gange undtagen Fig. 14. Fig. 1. Et Stykke af en normal Traad i optisk L?ngdesnit. Fig. 2. Et lignende, hvis Celler ere i forskjellige Delings- stadier. Fig. 3. Et lignende. De to ?verste Celler staa i Begreb med at dele sig. Fig. 4. En enkelt Celle med de omgivende V?gge, Den skal til at dele sig. Det inderste Lag (c) er tyde- lig adskilt fra det ydre (b). a, den yderste og ?ldste Membran. Fig. 5. Et Stykke af en Traad. De H-formede V?gge ere flere Steder omgivne af et Lag Cellulose, som navnlig ved den midterste har opnaaet en betydelig M?gtighed. Fig. 6. En 7-ceIlet Kimplante. Fig. 7. En 3- cellet Kimplante; de nederste V?gge ere st?rkt svulmede. Fig. 8. En encellet Kimplante med tydelig H?tte. Fig. 9. Protococcus-agtige Kugler, af hvilke formentlig ¨¹. tenprrima fremgaar. Fig. 10. En Traad, hvis Celler ere omdannede til Hvile- sporer. Fig. 11. Et Par Hvilesporer med en H?tte, fremgaaede af de to yderste Celler i en Traad. Fig. 12. Et Par Hvilesporer, sammenholdte af en gelatin?s Masse. Fig. 13. En enkelt Hvilespore. Den inderste Membran er foldet indad. Den punkterede Linie antyder en Contour, som f?rst ses ved en dybere Indstilling. Fig. 14. Et Par Hvilesporer, sammenholdte af en meget m?gtig gelatin?s Masse, ca. 350: 1. 134 Conferva floccosa Ag. Fig. 15. Ei Stykke af en Traad. Efter t?rret, opbl?dt Materiale, ca. 350; 1. Conferva af finis Ktz. v. abbreviata Ktz. Fig. 16. Brudstykke af en Traad. Kun Cellev?ggene ere udf?rte. Efter t?rret Materiale, ca. 350: 1. Ulothrix tenerrima Ktz. Efter t?rret iMateriale, opbl?dt i Vand og behandlet med Ammoniak, ca. 715: 1. Fig. 17. Enden af en Traad med en H?tte. Fig. 18. En almindelig Traad. Kun Cellev?ggene ere ud- f?rte. Ulothrix tenerrima Ktz. var. mucosa (Th¨¹r.) nob. ca. 715: 1. Fig. 19. En ahn. Traad. Efter et Glycerinpr?parat. Fig. 20. Enden af en Traad med en H?tte. Efter et Glycerinpr?parat. Fig. 21. En 2-cellet Plante. Efter en levende Plante. h'ol . lulssJ.i- .'1 r. :i M . ( .lourii. dc I'ol . 3s.!) uol . ) 135 BIDRAG TIL RODENS NATURHISTORIE. AF ALFRED J?RGENSEN. II. KORKDANNELSEN PAA RODEN. (Tab. II, Fig. 3¡ª9.) De Meddelelser, der findes angaaende denne Del af Rodens Udvikling, ere meget sparsomme. Naar undtages VanTieghems Bem?rkninger, der vistnok ere altfor gene- raliserende i) , findes der kun enkelte Noter hos Reinke^), Nikolai^), Perseke^) o. A., i Afhandlinger, hvis Hoved- gjenstand ligger langt fra dette Sp?rgsmaal. Der var efter Sanio's^) skj?nne Arbejd^ over Korkdannelsen paa St?n- gelen givet et udm?rket Grundlag for videre Unders?gelser, og jeg skal tillade mig at meddele de Resultater, jeg har naaet med Hensyn til Roden. Rodens Korkceller have i Almindelighed den samme Byg- ning som St?ngelens, ja der findes endogsaa ofte en slaaende Lighed imellem dem, baade hvad Form, V?g og Indhold an- 1) Sym¨¦trie de structure des plantes, I, Racine. Ann. d. sc. V S¨¦r. ?. 13. 1871¡ª72. 2) Wachsthumsgeschichte und Morphologie der Phanerog.- Wurzel. Hanslein, Bot. Abh. 3 Heft. 1871. 3) Wachsthum der Wurzel. 1865. *) Formver?nderung d. W¨¹rz, in Erde u. Wasser. 1877. 5) Bau u. Entw. d. Korkes. Pringsh. Jahrb. II, 136 gaar ; enkelte Rodder udm?rke sig dog ved, at Korkcellerne ere paafaldende store, med skinnende hvide V?gge og f?rende enten et klart Indhold eller Luft, saa at R?dderne i det Ydre ligne de epiphytiske Orchideers Luftr?dder, f. Ex. Sambucus, Cheiranthus, Fraxinus. Angaaende Tiden for Korkens Dannelse er der meget store Spillerum hos det samme Lidivid ; paa 1 Rod kan De- lingerne begynde, inden dens prim?re Stadium er tilbagelagt, paa en anden kan den sekund?re Veddannelse v?re i fuld Gang, f?r den f?rste virkelige Korkdelingsv?g kan paavises. Og ligesaa forholder det sig med Korklagets M?gtighed: her gribe selvf?lgelig de ydre Forhold st?rkt ind i Rodens Liv; og det kan opstilles som en Regel, at hverken Antallet af Delingsv?gge eller den Orden, hvori de f?lge efter hinanden foregaar med en saadan Regelm?ssighed som i St?ngelen. Som bekjendt har Korkdannelsen hos Dikotyledonerne normalt sit Arnested i Perieambiet eller i dettes yderste Lag, hvis der findes flere saadanne ; samtidig med Korkens Ud- vikling d?er hele Periblemet bort, dog i Almindelighed ikke j?vnt men i Spring. Naar Epidermis er forsvunden, kan det yderste Lag af ydre Bark holde sig en rum Tid , saa d?er Resten af Baiken undtagen Skeden (?Schutzscheide? Caspary, Endodermis De Bary), og dennes. Celler vare som oftest lige saa l?nge som de ydre Korkeeller. Hos mange urteagtige Dikotyler, der ikke danne Kork i Perikambiet, kan der op- tr?de vn R?kke tangentiale V?gge i det subepidermale Lag, og dette maa vistnok kaldes en Art Korkdannelse; hos en- kelte , f. Ex. Solidago Virga aurea har jeg truffet Delings- v?gge i selve Epidermis , lodrette paa Rodens L?ngdeaxe, og hos ikke faa har der i Skeden v?ret dannet fine radiale og tangentiale V?gge, f. Ex. hos Mentha, Thalictrum, Vinca. x\ndre dikotyle Urter fortykke alle Barkens Celler og beholde denne, saa l?nge Roden lever. Ilos Monokotyledonerne foregaar der vistnok ingen Sinde Korkdaunelse i Perikambiet, men dettes og Skedens Celler fortykkes efterhaanden overordentlig st?rkt. Derimod kan 137 der dannes Kork i Peribleniet, og denne udm?rker sig ved en li?j Grad af Uregelm?ssighed; den kan optr?de i for- skjellig Dybde, efter forskjellige Skalaer, og V?ggene kan gaa i forskjellige Retninger. I F?lge Van Tieghem skal Korkdannelsen altid foregaa indadtil. Dette kan jeg efter mine Unders?gelser pr?cisere saaledes : Hos de fleste Planter sker denne Daijnelse i Regelen centripetal-intermedi?rt (Sanio) , saaledes at der altsaa ud- vendig dannes Korkceller og ved den samme Modercelles Virk- somhed indvendig 1 eller flere afrundede , tykv?ggede Celler (Sanio's ?Phelloderma?) ; dette kan iagttages f. Ex. hos Fagus silvatica, Quercus pedunculata, Weigelia sp., Fraxinus excel- sior, Ulmus sp., Brassica oleracea, Acer Pseudoplatanus, Syringa vulgaris, Populus tremula, Vitis vinifera, Cheiranthus Cheiri , Sium latifolium, ?gopodium Podagraria, Rhamnus Frangula, Viburnum Opulus , Euonymus vulgaris, Vaccinium Myrtillus, Picea vulgaris, Taxus baccata; hos et Mindretal f. Ex. Euphorbia Lathyris, Verbena officinalis, Mentha pipe- rita, ?sculus Hippocastanum foregaar Dannelsen derimod ved centrifugal-reciprok Cellef?lge Ved mine Unders?gelser havde jeg n?sten udelukkende min Opm?rksomhed henvendt paa Sporgsmaalet om Celle- f?lgen og de f?rdige Cellers Form, og de ovenfor fremstillede Resultater naaede jeg i 1874 ¡ª 75; men da jeg efter et Par Aars P'orl?b gjenoptog dette Arbejde, var den v?senligste Grund dertil den, at jeg haabede at klare, om Korkdannelsen skulde have bestemte Udgangspunkter og hvor disse da laa, et Sp?rgsmaal, som Sanio ikke har besvaret for St?ngelens Vedkommende-). I den foreliggende Literatur over Rodens 1) En f^jendommelighed, der saa vidt mig bekjendt ikke tidligere er omtalt, er det, at den prim?re Bast, selv naar den har vel udviklede Bastr?r, under Korkens Dannelse og Rodens sekund?re V?xt el'terhaanden kom- primeres og tilsidst n?sten helt resorberes. O. G. Petersen omtaler i sin Afhandling om Barkens Bygning hos Labiaterne (Bot. Tidsskr. III R. 1 B. 1877), at hos Ballota Italica op- staar Korken altid ferst netop lige indenfor Bastbundterne. 138 Anatomi tindes ikke t'aa Antydninger af, at de enkelte Par- tier af Perikambiet og Skeden ikke arbejde paa samme Maade. F?rst og fremmest raaa anf?res, at de sekund?re R?dder hos den st?rre Part af Planter anl?gges udfor de prim?re Karlameller, hos en mindre Part udfor Basten eller udfor Mellemrummene mellem denne og Karrene. Dern?st omtaler Russow^), at Skeden og Perikambiet hos Monokotylern¨¦ kun fortykkes udfor Bastpartierne ¡ª hvis Russow havde fulgt den samme Rod opad, vilde han have sagt: Fortykningen af Skede og Perikambium udgaar fra de Partier, der ligge ud for Bastgrupperne og forts?ttes, indtil begge Kredse ere fortykkede. Jeg har givet dette Forhold i sin Begyndelse Fig. 8, Tavle II. Jansczew- sky2) meddeler, at hos Helianthus annuus fordobles Skedens Celler udfor Bastknipperne, men blive enkelte udfor Kar- str?ngene; hos Papilionaceerne fordobles Pericambiets Celler altid udfor Kargrupperne (1. c. S. 198). Og Caspary^) angiver, at hos Ficaria ere de Celler i Skeden, der ligge ud for den prim?re Karlamel, i Mods?tning til de ?vrige ikke Stivelse f?rende. Det var forbundet med visse Vanskeligheder at faa n?je Svar paa dette Sp?rgsmaal , thi Pericambiet er paa ingen Maade en saa afsluttet Dannelse, som Forfatterne i Alminde- lighed antage; der indtr?der ofte Delinger i det, som ikke staa i nogen Forbindelse med Udviklingen af et Korklag, og her var altsaa ingen anden Vej at gaa end ved successive Tv?rsnit mod Rodspidsen at f?lge Korkdannelsen tilbage Skridt for Skridt. Det lykkedes mig ogsaa for en H?kke af Planter at faa konstateret, at denne Dannelse har et bestemt Udgangspunkt: de f?rst virksomme Kork-Mode reel- ler ligge altid ud f o r Meli e ai rumm e t mellem 2 Kar- straaler, mere eller mindre n?jagtigt lige for den 1) Betrachtungen ¨¹ber das Leitb¨¹ndel- und Grundgewebe. Dorpat 1875. *) L'Accroissement terminal de Ja racine. Ann. d. Sc. V Ser. T. XX. 1874, S. 181. *) Ueber die Schutzscheide. Pringsh. Jahrb. IV. 139 prim?re Bast (se Tab. II Fig. 3-7 og 9) Herfra griber Dannelsen om sig til begge Sider og naar oftest hele Kredsen rundt. Men undertiden vedblive enkelte Celler at v?re uvirk- somme; hos Sium latifolium f. Ex. optr?der der n?ppe nogen Sinde Delingsv?gge i de 3 Celler, der ligge ud for Karstraalerne i den triarke Rod ¡ª altsaa netop de 3 Celler, der i et yngre Stadium have v?ret Centra for Anl?gene af sekund?re R?dder. 111. R?DDERNE HOS DROSERA OG P1NG¨¹ICULA. (Tab. II, Fig. 1, 2 og Tab. III, Fig. 13, 14.) Det kunde ventes, at R?dderne hos de saakaldte insekt- ?dende Planter vare lidet udviklede eller fremb?de visse Ejendommeligheder, som maaske stode i Forbindelse med Ern?ringsforhold, der hidtil synes udelukkende at v?re knyt- tede til disse med s?rlige Fangeorganer udstyrede Planter. Angaaende Drosera's Morfologi har Nitschke') givet et v?senligt Bidrag, der dog kun lejlighedsvis ber?rer Sp?rgs- maalet om Roden. Unders?ger man et st?rre Antal Exem- plarer, viser der sig i denne Henseende en paafaldende Forskjel : Hos nogle Planter skjelnes med Lethed en Hovedrod fra det Knippe af adventive R?dder, der omgiver den ¡ª saadanne Planter ere fremgaaede af Fr?; hos andre ere alle R?dder i Knippet ens udviklede, der findes ingen Hovedrod ¡ª saadanne Planter ere fremkomne af Knopper paa Bladene eller Rhizomet. Anatomisk er der ingen m?rkelig Forskjel mellem Hoved- roden og de adventive R?dder, den er kun til en Tid kraf- tigere. H?tten er vel udviklet, men Epidermis har over en st?rre Del af Roden udviklet talrige Rodhaar, der ere meget 1) Hermed staar det muligen i Forbindelse, at Spaltningerne i den d?de prim?re Bark ofte foregaa langs ad Linier udfor den prim?re Baat. *) Wachtshumsverh?ltn. d. rundbl?tt. Sonnenth. Bot. Zeit. 1860. 140 lange, tykv?ggede, brune og sejge; de stritte som B?rster og give Roden et paataldende Udseende. Det er klart, at den korte, tynde Rod her besidder et udm?rket Redskab til at hefte Planten til Jorden. Barken er brun , bestaar af c, 7 Lag noget tykv?ggede Celler, der ere afrundede, parenkyma- tiske og have Intercellul?r-Rum helt ud til Epidermis; der er altsaa ikke sket nogen Sondring mellem ydre og indre Bark, og heri ligger vistnok, efter de Erfaringer, jeg har gjort, det sikreste Kjendetegn paa, at disse staa paa et meget lavt Udviklingstrin. Skeden bestaar af firekantede, smaa Celler med svage Casparyske Pletter. Pericambiets Celler ere ofte ejendommeligt afrundede, og der finder (hos D. longifolia) konstant 2 Cellelag mellem Skeden og de yderste Ved-Ele- menter. Xylemgrupperne ere svage, de bestaa afTracheider og enkelte prikkede Kar. Af Sigrupperne er der kun Spor. Marven er vel udviklet. Jeg har ikke truffet Delingsv?gge, der kunde antyde et Anl?g til sekund?r V?xt. Naar Rodhaarene undtages, staa disse R?dder altsaa i det Hele paa et lavt Udviklingstrin. Det samme gj?lder Pinguicula vulgaris. Denne monoko- tyle Plante udsender et Knippe af hvide, ugrenede R?dder, som yderst bestaa af en storcellet, tyndv?gget Bark (3 ¡ª 8 Kredse) med store Intercellul?r-Rum, opfyldte af et Stof, der i Kali farves smudsig gult; disse Rum ere i de inderste Kredse meget store, og de naa helt ud til Epidermis ¡ª Bar- ken har altsaa heller ikke her overskredet sit primitive Sta- dium. Epidermis udvikler kraftige Rodhaar, hvis V?g i Spidsen er st?rkt fortykket. I Barkcellernes V?gge optr?de talrige Porer, der ligge i t?tte Spirallinier. Skeden har fint b?lgede V?gge ; Xylemgrupperne ere svage og bestaa af Tracheider og prikkede Kar, og Phlo?met er utydeligt. Peri- cambiet bestaar af 1 ¡ª 2 Cellelag. De svage R?dder ere diarke, hos de tykkere kan Karstraalernes Tal vexle. 141 IV. KL?VNING AF RODSPIDSEN HOS EN FANEROGx\M PLANTE. Cand. Ottesen henledte min Opm?rksomhed paa det ejendommelige F?nomen, at naar St?ngler af Hvidkaal (Bras- sica oler. var. capitata) overskares, og det til Hovedet h?rende Stykke anbragtes med Snitfladen opad, udvikledes der under den dannede Kailus adventive R?dder, som br?de frem gjen- nem denne og en Tid lang voxede lodret opad, hvorledes de end stilledes i Forhold til Lyset. Disse R?dder bryde frem i st?rst Antal fra St?ngelens Kambium, men en Del dannes ogsaa indenfor Vedringen og udenfor Basten. De have alle en smukt udviklet H?tte, der ligner de normale Jordr?dders, men ikke sj?ldent kan enkelte af dens Celler l?be ud i 1- Konturer af kievede Kodspidser og Rester af Kallus. l42 cellede Haar. Nogle af disse Luftr?dder ere tynde, de l?gge sig tilsidst hen ad Snitfladen og kan fra denne l?be ned ad St?ngelens Side; de forgrene sig paa s?dvanlig Maade, men sj?ldent. Andre ere derimod betydelig tykkere, noget ind- sn?vrede ved Grunden og p?reformede. Ved at unders?ge dem med Loupen fandt jeg, at mange af dem i Spidsen havde en Tv?rfure, der ofte gik n?jagtig midt over Rodenden, men undertiden delte Spidsen i 2 ulige store Bulke. Under den videre V?xt Ij?rne de to fremvoxende Spidser sig fra hin- anden og krumme sig i forskjellig Retning. De kan udvikle sig lige st?rkt, eller den ene kan tage Magten fra den anden. Enkeltvis traf jeg frembrydende Vorter, som bare Anl?g til 3 ja endog 4 R?dder. Det gjaldt f?rst at klare , om her virkelig forelaa en Deling eller Forgrening af en enkelt Rod, eller om F?nomenet skyldes en senere Sammenvoxning af oprindelig adskilte Rod- Anl?g. Hvis dette sidste var Tilf?ldet , maatte man vente at finde to Axer, hver med sin Central - Cylinder , naar de ved Tv?rsnit forfulgtes til deres Grund; men da jeg udf?rte ? denne Operation, viste det sig tv?rtimod, at de to Cylindre, der havde godt udviklede Xylem-Partier, men som for ?vrigt viste en s?rdeles stor Uregelm?ssighed i Ordningen af deres Elementer, ved Grunden smeltede sammen til 1 rigtignok meget forvirret Str?ng af Marv og Kar- V?v. Dern?st under- s?gte jeg V?xtspidsen. Jeg traf dels ganske unge Anl?g, der komplet ligne den unge Jord-Rod, dels Anl?g, der ikke 1 deres Bygning viste nogetsonihelst F?lles med lloden ; de endte med 1 apikal Celle, der kunde l?be ud i et langt Haar; den fungerede som Topcelle, og jeg havde altsaa her en Overgangsform mellem virkelige R?dder og de hist og her optr?dende Haardannelser, der bestode af 1 Celler?kke; men heldigvis traf jeg ogsaa svage Vorter, der aldeles evident vare Anl?g til mine tvedidte R?dder. De vare kraftigere end de ?vrige, og paa L?ngdesnittet fremh?vede sig strax 2 (4) laterale Celler, der paa det friske Snit viste sig fyldte med et st?rkere lysbrydende Indhold og havde s?rdeles tynde 143 Fig. 2. Anl?g til en Rod med 2 V?xtpmikter, under Kailus. De to laterale Celler vare fyldte med kornet, st?rkt lysbrydende Plasma, de n?rmest omkring liggende meget tyndv?ggede. L?ngdesnit. (O, V.) Fig. 3. En Luftrod i begyndende Kl?vning. L?ngdesnittet har, som s?dvanligt, kun truffet den ene Rod axilt. (O, V.) 144 V?gge; de vare 5-kantede paa L?ngdesnittet og vare om- givne af en Krans af 5 Celler, der i ringere Grad udh?vede sig fra det ?vrige V?v. Men det var tydeligt at se, at hele V?xtkeglens Meristem str?bte at gruppere sig om disse 2 (4) Centra. De to basale Celler, der undertiden optraadte under samme P'orhold som de omtalte, danne ikke Anl?g til Rod- spidser men frembringe et Par Udv?xter, der ligge umiddel- bart over Luftrodens indsn?vrede Grund. F?rst efter l?ngere S?gen lykkedes det mig at faa frembragt et Pr?parat, der viste en tydelig prim?r H?tte ' og under denne 2 nye Dan- nelses - Centra ¡ª Snittet viser en ikke ringe Lighed med Spidsen af en Iso?tes-Rod i). Der er altsaa n?ppe nogen Tvivl om, at vi her have en ?gte Bifurkation for os, saa- ledes som den hidtil kun med Sikkerhed er paavist hos Kar- Kryptogamernes R?dder; thi de opadvoxende Rodknolde hos Cyeadeerne, Knoldene hos Alnus, Hippoha? o. s. v. minde vel herom , men F'orholdet er saa vidt mig bekjendt ikke under- s?gt i sin Udvikling. Interessant er det, at S toll*) har set en lignende Gafl'eldeling hos enkelte af de Haardaimelser, der udvikle sig fra Callus hos Tradescantia. Jeg fandt vel ofte den sadelformede Fordybning paa Rodspidsen fyldt med Hyfetraade, men intet Steds saa jeg disse tr?nge ind i V?vet. V. MANGECELLEDE ROD-PAPILLER (VILLI) HOS MUSA. Ved bot. Gartner Friederichsens Velvillie havde jeg Lej- lighed til at unders?ge kraftige Rhizomer af Musa ornata, sinensis og paradisiaca var. (?). Hos denne sidste fandt jeg Rhizomet gjennemv?vet af R?dtier, som vare anlagte meget ?) N?geli u. Leitgeb. Entstehung u. Wachstli. d. Wurzeln, Beitr. zur wiss. Botanik IV, Tab. XIX, Fig. 12. 2) lieber die Bildung des Kailus bei den Stecklingen. Bot. Zeit. 1 S74, S. 790. 145 dybt inde og viste ikke faa h?jst ejendommelige Tr?k i deres anatomiske Bygning, I Mods?tning til de lige saa dybt an- lagte R?dder hos Bromeliaceerne havde disse R?dder for- grenet sig paa mange Steder inde i Rhizome t. De havde her en fuldt udviklet Kj?rne med st?rke Sir?r, hvis udvidede Ender vare fyldte med smaa Stivelsekorn, Karrene vare overordentlig store, Perikambiets Cieller vare noget flade i den radiale Udstr?kning. Af Barken var kun den Inter- cellul?r-Rum f?rende indre Del udviklet, denne omgaves af et Lag st?rkt radialt strakte Celler, ?Epiblema?, der altsaa var Moderlaget for hele den ydre Bark. Henimod Rodens Udgang begynder en livlig Deling i centrifugal F?lge i dette Lag, og der frembringes heraf paa Rodens frie Parti en st?rk Ydre-Bark, hvis indre Lag kan f?re Intercellul?r-Rum ; paa denne Del af Roden ligger der indenfor Epidermis 4 ¡ª 5 Lag af Celler, hvis V?gge udm?rke sig ved en Skulptur, der minder om ?Trappe-Karrene?, ofte er den dog meget svagt fremtr?dende (smlgn. Orchideers, Aroideers spiral-fortykkede Barkceller!). Indenfor disse Celler kan der senere indtr?de en centrifugal Korkdannelse. Fig. 4. Flercellede Papiiler paa Hodens Overflade i Rhizomet. Bol. tidsskr. 3 r. III. Journ. d. bot. 3 s. III. 10 146 Paa Roden i Rhizomet optr?der hist og her mange- cellede Papiller (Villi, ?Zotten?, De ?ary, Anatomie pag. GS), der synes at v?re dannede alene af ?Epiblema?. Foran dem ligger ofte et Celleparti i Rhizomet, der er opfyldt af en gul Masse ¡ª vistnok et pathologisk F?nomen, der indtr?der som en F?lge af disse Dannelser. I Chlorzinkjod farves Papillernes Celler blaa. Paa et Par Steder af Rodens frie Del traf jeg lignende Dannelser fra Epidermis, men det frem- gaar af en omhyggelig Efters?gen , at de her ere meget sj?ldne, ¡ª Dette er et nyt Exempel paa, at Roden kan frembringe flercellede Trichomdannelser. VI. ASPHODELUS TENUIFOLIUS. (Tab. III, Fig. 10¡ª12.) Denne Plantes Rodforhold ere til Dels allerede beskrevne af van Tieghe m 1) , navnlig Spiringsforholdene. Han an- giver, at Kimplanten udvikler en hypocotyl St?ngeldel, som h?ver Kimbladets Basis og Kimknoppen omtrent 2 Centim. over det ?verste, opsvulmede og af Rodhaar strittende Parti af Kimroden. Under det s?dvanlige ? couche protectrice? og ? membrane rhizogene? besidder Kimroden fem i Straaler ud- gaaende Karknipper, som mod Centrum st?tte sig til et stort Trappekar, og fem hermed afvexlende Grupper af sn?vre Bastceller, hvilke til Siderne ere forenede med Karrene ved en eneste R?kke af ? cellules conjonctives ? -). Naar man n?rmer sig Rodens basil?re Opsvulmning, forsvinder det cen- trale Kar, Kar-Lamellerne forkorte sig, og hele det centrale Parti er fyldt af disse samme ? cellules conjonctives?. Hertil kan jeg f?je F?lgende: Den udviklede Plante viser, som van Tieghem har beskrevet, et st?rkt udviklet hypokotylt St?ngelstykke neden- Sym¨¦trie de structure des plantes. Ann. d. sc. V. Ser. T.XIII. 1870 ¡ª TI. 2) Smign. dog min Afbildning 1 141 for Bladrosetten ; dette Stykke var helt opfyldt af R?dder, der dannede et sammenh?ngende Knippe, omgivet af et Lag komprimerede. St?ngel-Parenchymceller og en Epidermis. I dette Rodknippe findes en central Axe og uden om denne en Samling af Axer, der l?be parallelt med hin og befinde sig i alle Udviklingsstadier. Den centrale Str?ng har en smuk regelm?ssig Bygning, saaledes som v. Tieghem har beskrevet Roden; de laterale Str?nge ere derimod alle mere eller mindre uregelm?ssige i Ordningen af deres Elementer, saa l?nge de befinde sig indenfor det omskedende St?ngelstykke. De have paa hele denne Str?kning kun den Intercellul?r-Rum f?rende Indrebark udviklet, og f?rst naar de ere traadte ud af Hyl- steret, udvikler ?Epiblem.a? en svag Ydrebark med brune V?gge, dannet ved Delinger baade i centrifugal og centripetal F?lge. Der indtr?der altsaa her ligesom hos Musa o. A. et l?nsere Interval mellem Indre- og Ydrebarkens Dannelse. Dette ejendommelige Forhold optr?der ikke hos alle Ar- ter; saaledes siger v. Tieghem om Asphodelus racemosus: ? ¡ª den frembyder nogle interessante Forskjelligheder fra den f?rste, saa vel med Hensyn til Struktur som i morfologisk Henseende. Den danner en meget st?rkt udviklet Kimrod, som hurtig bed?kkes med sekund?re R?dder. Da Kimbladets Insertion finder Sted lige over Kimroden, er der intet hypo- kotylt St?ngelstykke?. Heller ikke hos Bulbine, som jeg har unders?gt, findes der Spor af en saadan Udvikling af R?d- derne indenfor et St?ngelstykke. 148 FORKLARING AF TAB. II¡ª III. Tab. II. Fiff. 1, 2. Pinguicula vulgaris: Tv?r- og L?ngdesnit at Rod. Fig. 3-9. Begyndende Korkdannelse i Rodens Pericambium : 3, Euonymus vulgaris; 4, Fraxinus excelsior; 5, Rhaninus Frangula ; 6, Fagus sylvatica; 7, Quer- cus pedunculata; 8, Cham?rops humilis: Begyn- dende Fortykning af Cellev?ggen i Skede og Peri- cambium ; 9, Sium latifolium. Tab. III. Fig. 10-12. Asphodelus tenuifolius : 10, en af de laterale R?d- der og et Parti af den omskedende Epidermis; 11 , Tv?rsnit af Rod udenfor det omskedende St?ngelstykke ; 12, den i Rodknippet midterste Axe. Fig. 13, 14. Drosera longifolia: Tv?r- og L?ngdesnit af Rod. I alle Figg. betyder e Rodens Epidermis, sli Skeden (Endodermis DBy), pc Pericambium, p j)h prim?rt Phloem, p X prim?rt Xylem. e r (Fig. 10) Epidermis af det omske- dende Rhizom. De til Figg. f?jede Romertal angive det benyttede Okular og Objectiv (Seybort u. Kraf?'t). I' I Bot. tuhslc 3 r. 3 hl. ( Journ. de hol. 3 s.3 vol.) Tab. III. 0,V. V2 3c Jl/r, ,/ .rorijeiiM'll JA VilUr.jh'Uth.lns, 149 lUDHAG TIL NYCTAGIN¨¦-ST?NGELENS HISTIOLOGI OG UDVIKLINGSHISTORIE. AF 0. G. PETERSEN. I den Gruppe af Plantefamilier, som man med en f?lles Ben?vnelse har kaldt Caryopliylline? eller Cyclosperme?, indtager Nyctagineerne en ret eiendommelig Plads, idet de i flere Henseende afvige saa meget fra de andre herhenh?rende Familier, at Gruppens Stifter Brongniart endog tog i Be- t?nkning at slaa dem sammen: Men foruden den afgj?rende Characteer, hentet fra Fr?ets indre Bygning, har det ogsaa, navnlig ved Regnaults Unders?gelser vist sig, at der i St?ngelens Bygning findes visse S?regenheder, hvorved denne Familie slutter sig som et naturligt Led i den R?kke af Familier, der sammens?tte den ovenfor n?vnte Gruppe, og af hvilke Caryophyllaceerne i videre Forstand, Amaranta- ceerne og Chenopodiaceerne ere de mest bekjendte; hertil slutter sig endvidere i anatomisk Henseende Mesembryan- theme?, der jo ogsaa paa andre Punkter n?rmer sig Caryo- phyllineerne og ofte stilles i samme Gruppe. Men ligesom Nyctagineerne if?lge hele deres Organisation komme til at danne et Yderled i den oftere n?vnte Familiegruppe, saa- ledes er ogsaa dens St?ngelbygning ved Siden af Lighederne saa udpr?get, at den ikke uden Grund er bleven betragtet med s?rlig Interesse. Behandlingen af St?ngelens ¡ª og tildels ogsaa de andre Planteorganers indre Bygning, kan ske paa forskjellige Maader. 150 Enten er Unders?gelsen almindelig anatomisk , dette Udtryk taget i sin ?ldste navnlig fra Zootomien hentede Betydning, i det foreliggende Tilf?lde vil det navnlig v?re Unders?gelsen af Karbundternes Forl?b og indbyrdes Forhold, af St?ngelens Skelet; eller man kan underkaste sit Object en histiologisk Unders?gelse, hvor det da er Plantev?vene med s?rligt Hen- syn til de dem sammens?ttende Element?rorganer, der blive studerede. I Almindelighed blive dog begge disse Discipliner, mellem hvilke der ingenlunde altid kan drages en skarp Gr?ndse, slaaede sammen under Ben?vnelsen Anatomi, og det vil overhovedet vanskeligt kunne undgaaes at benytte dette Udtryk soni F?llesbetegnelse for de forskjellige herhen h?rende Discipliner. Ilistiologien kan atter behandles under to forskjellige Synspuncter, eftersom man unders?ger Tingene i deres f?rdige Tilstand, eller man s?ger at f?lge Udviklingen fra et saa tidligt Trin som muligt, den saakaldte histiogene- tiske Methode. Vi faa saaledes 3 forskjellige Unders?gelses- maader, naar det gj?lder om at gj?re Rede for en Plantes eller et Planteorgans indre Bygning nemlig den anatomiske, den histiologiske og den histiogenetiske. Ser vi, hvorledes det nyeste Hovedv?rk over Vegetationsorganernes Bygning, nemlig de Barys Vergleichende Anatomie, stiller sig til de n?vnte Methoder, saa ville vi snart komme paa det rene med, at de to f?rste ere behandlede med Forkj?rlighed, medens Udviklingshistorien har faaet en noget mere underordnet Plads. Dette er uden Tvivl ganske rigtigt, thi de mere fremragende Botanikere af den nyere tydske Skole , hvortil Russerne ogsaa maa henregnes, have drevet saa ensidigt paa den udviklingshistoriske Side, at de have v?ret n?rved at bringe denne i Miscredit, eller at, som de Bary med et vist Humor udtrykker sig: ?¨¹ber das voir venir die Dinge selbst, die da kommen sollen, vernachl?ssigt werden?. Hver Me- thode har naturligvis sin Berettigelse, den ene maa supplere den anden. Betragte vi med det ovenfor fremstillede for ?ie den Literatur, som behandler den foreliggende^ Gjenstand, ville vi 151 f?rst standse ved Un ger si) Arbeide. Han behandler Nycta- gineernes St?ngelanatomi som Deel af et st?rre Arbeide over St?ngelens Bygning og s?ger dels at gj?re sig Rede for Kar- bundternes Forl?b, dels for den histiologiske Sammens?tning, og forekommer mig at v?re ulige heldigere i dette end i hint, -) navnlig ere hans histiologiske Figurer gjennemgaaende gode. Udviklingshistorie gives der saa at sige intet af, hvilket har til F?lge, at det undertiden skorter paa For- staaelsen af det sete, men vi maa erindre, at Bogen b?rer Aarst¨¤llet 1840. Den n?ste Forfatter er N?gel i, ''^) der i et yderst stofrigt V?rk om Karbnndternes Anordning i St?ngelen, beskriver dette Forhold hos Pisonia, Boerhaavia og Bougainvillea; om de histiologiske Forhold er her ikke Tale. Skj?ndt Nyctagineerne gj?res f?rdige paa mindre end halvtredie Sider og kun ere illusterede med 2 smaa Figurer, anseer jeg dog dette for et meget vigtigt Bidrag til Familiens Anatomi, da der her f?rste Gang gives en klar og concis Fremstilling af Karbundtforl?bet. 1860 kom en st?rre Af- handling af R eg n a u It, et af de f?rste alvorlige Fors?g paa at anvende den comparative Anatomi i Systematikkens Tjeneste. Dette Arbeide har, skj?ndt fremkommet i Annales des sciences, tilsyneladende f?rt en temmelig ubem?rket Til- v?relse, tildels formodentlig begrundet i Forfatterens noget uheldige og n?sten dilettantm?ssige Fremstilling og maaskee endnu mere i de lidet tiltalende Figurer, der kun give en meget slet Forestilling om de Gjenstande, de skulle oplyse; det gj?ider ialtfald mange af dem, og en Sammenligning med Ungers 20 Aar ?ldre histiologiske Billeder taale de slet ikke. Afhandlingen er imidlertid indholdsrig og saavidt jeg kan skj?nne, er det paalidelige Oplysninger, der gives, men af Ueber den Bau und das Wachsthum des Dicotyledoiien-Stammes. St. Petersburg 1840. 2) sign. Gr?nlunds nedenfor citerede Afhandling pag. 76. Beitr?ge zur wissenschaftl. Botanik 1858. "*) Recherches sur les affinit¨¦s de structure des tiges des plantes du groupe des Cyclosperm¨¦es. Ann, sc. nat IVe s¨¦rie 18G¨¹. Tom XIV. 152 Nyctagineer er det kun Pisonia, der omtales udf?rligere, og dertil kommer endelig, at Fremstillingen er rent descriptiv, en blot og bar Structurbeskrivelse uden nogensomhelst Ud- viklingshistorie, hvilket gj?r Vurderingen af de forskjellige Structurforhold meget vanskeligere. Gr?nlunds i 1872 ud- komne Athandlingi) falder i 2 forskjellige Afsnit, af hvilke det ene handler om St?nglens liistiologiske Bygning hos Neea, det andet om Karbundtfordelingen hos Mirabilis. For dennes Vedkommende har Forfatteren valgt Kimplanter til sin Unders?gelse og har taget Roden og den hypocotyle St?ngel til Udgangspunkt, noget, der uden Tvivl gj?r Under- s?gelsen betydelig vanskeligere, end naar man v?lger St?ngel- spidsen at gaa ud fra; dette Slags Unders?gelser ere et sandt Taalmodighedsarbeide, der maa i h?iere Grad end ved mange histiologiske Unders?gelser arbeides meget og gj?res en M?ngde Pr?parater, for at faa et Resultat; til Teknikken stilles der kun ringe Fordringer, men saa meget desto st?rre til Udholdenheden og til Combinationsevnen , og Forfatteren har god Krav paa Paaskj?nnelse som den f?rste, der har leveret et Arbeide i denne Retning i vor Literatur. x\fhand- lingens histiologiske Afsnit giver en udf?rlig og vistnok i alle Henseender rigtig Fremstilling af St?ngelens Bygning hos Neea. At Figurerne navnlig i de finere Forhold lade noget tilbage at ?nske , ogsaa for N. parvifolias Vedkommende, hvoraf friskt Materiale havdes, finder vel hovedsagelig sin Forklaring deri, at af samtlige Nyctagineers St?ngler ingen er saa vanskelig at gj?re fine Snit af som netop dennes, noget jeg selv har havt god Leilighed til at erfare. I sin 1877 udkomne Haandbog skj?nker de Bary i Capitlet om anomal Tilv?xt i St?nglen hos Dicotyl?doner og Gymno- spermer en l?ngere Paragraf til den ovenn?vnte Familie- gruppe, omtaler dels Nyctagineerne paa mange Punkter i Sammenh?ijg med de andre Fornier og giver specielt en ') Stammens og Grenenes anatomiske Bygning hos Neea thelfera ?rd., sammenholdt med andre Nyctagirieer, Naturhistorisk Forenings Med- delelser 1872. 153 Fremstilling af St?ngelens histiologiske Udvikling og Kar- bundternes Fordeling hos Mirabilis Jalappa. Skj?ndt som ovenfor n?vnt en H?vder af de relativt f?rdige Tilstandes Betydning for Planteanatoniien, leverer han netop paa dette Oraraade et vigtigt Bidrag til Udviklingshistorien i Erkjen- delsen af, at meget, der hos Nyctagiueerne og besl?gtede Familier, naar det er f?rdigt, kan see temmelig ens ud, har en forskjellig Oprindelse; jeg beh?ver blot at pege paa en saadan enkelt Ting, som om den secund?re Vedmasse er opbygget af ¨¦n Cambialring eller af flere paa hverandre f?lgende. Foruden de nu opregnede Forfattere have ogsaa flere andre leilighedsvis givet mindre Bidrag til Behandlingen af det foreliggende Emne, saaledes Schultz, Criiger og Sanio, ligesom man i den engelske Literatur vil kunne finde enkelte spredte herhen h?rende Notitser; disse, jeg mener de engelske Bidrag, har jeg dog ikke anvendt Tid paa at op- s?ge, idet jeg, formodentlig med god Grund, er gaaet ud fra, at de ikke vilde bringe noget af Betydenhed. Man kan nu altsaa ingenlunde sige, at her foreligger et udyrket Felt, tv?rtimod; og naar jeg synes, at jeg i Spidsen for denne lille Meddelelse b?r s?tte en Undskyldning for dens Fremkomst, da skal det v?re denne , at jeg er gaaet lidt mere ind paa visse histiologiske Forhold samt paa Ud- viklingshistorien end de fleste af mine Forgj?ngere; derimod har jeg kun meget l?seligt ber?rt Karbundtforl?bet , fordi Studiet af dette kr?ver mere Tid, end den, der kun i Ny og N? kan stj?le lidt Otium fra en anstr?ngende Skolegjerning, har at raade over. Man vil endvidere see, at Behandlingen i en vis Forstand er meget uensartet, idet nogle Former ere mere udf?rligt, andre meget kortfattet gjennemgaaede ; deter skeet, forat uudgaa Gjentagelser, idet det forekommer mig overfl?digt paany at fort?lle det, der er tilfredsstillende frem- stillet af andre. Da det n?sten udelukkende er de urteagtige Former, der tidligere have v?ret unders?gte , har jeg is?r dv?let ved de tr?agtige, hvorved i?vrigt er at bem?rke, at 154 flere af de Former, der cultiverede optr?de med tr?agtige St?iigler,^ i deres Hjemstavn ere Urter. Endelig liar Stoffet fundet en bestemt Begr?ndsning derved, at jeg strax fra Begyndelsen foresatte mig at bearbeide det i vor botaniske Have v?rende Materiale af levende Planter og ikke andet. Det har v?ret mit ?nske at give et lille Bidrag til en fyl- digere Forestilling om Nyctagin¨¦-St?ngelens Bygning samt at pointere nogle enkelte Sl?gtseiendommeligheder, for saa vidt et saa ringe Antal Arter tillader dette; en egentlig mono- grafisk Bearbeidelse lader sig n?ppe saa godt udf?re under vort Himmelstr?g, hvor der dog kun vil v?re forholdsvis faa Former til Disposition. Endelig skal bem?rkes, at disse Unders?gelser ere paabegyndte i afvigte Foraar og sluttede' i indev?rende Sommer. De Arter, som jeg har kunnet faa friskt Materiale af i botanisk Have, ere: Boerhaavia plumbaginea, Bougainvillea spectabilis, Pisonia aculeata, Neea parviflora, Oxybaplius nyctagineus og O. ovatus, Mirabilis Jalappa, M. longiflora og M. Wrigtliii. Af disse har jeg af flere Grunde valgt at be- gynde med den f?rste, mest dog paa Grund af Karbundternes Anordning. Boerhaavia plumbaginea er maaskee den af samt- lige Nyctagineer, som viser Karbundtforl?bet i sin simpleste og lettest overskuelige Form. Fra hvert af de modsatte Blade sendes 3 Karbundter ned i det tilh?rende Internodium ; de forl?be omtrent parallelt gjennem dette og forene sig i det f?lgende 3 og 3, saaledes at et Tv?rsnit gjennem St?nglen viser en Kreds af 8 Karbundter, af hvilke de 2, der h?re til det ovenfor liggende Internodium ere st?rre og navnlig meget bredere end de 6 andre (Tab. 4, Fig. 1). Saaledes er Forholdet ogsaa hos B. hirsuta samt hos den af N?geli beskrevne B. sc an de ns. Udenfor disse 8 Bladsporstr?nge , der forblive aldeles begr?ndsede, udvikler sig en Cambialring, der overtager den secuud?re Tykkelsesv?xt. Bladsporstr?ngene naa saa vidt 155 i deres Udvikling, at der allerede har dannet sig flere Spi- raltracheer paa deres Indreside, inden der endnu viser sig Antydning til Forandring i den prim?re Bark. Paa Fig. I Fig. 1. vil man see nogle faa Protophloemceller, indenfor disse nogle radialt stillede Celler, af hvilke 3 have udviklet sig til Tra- cheer. Den endnu aldeles uforandrede Barkmasse der ligger udenfor Bladsporene er omtrent en halv Snes Celler tyk, og disse ere i Tv?rsnit rundagtige med Intercellul?rrum. Paa et Stadium, hvor det secund?re Meristem er i sin f?rste Begyndelse vil man i Bladsporstr?ngene kunne see en st?rre Gruppe af Protophloemceller. Paa Fig. 3, Tab. IV sees Begyndelsen til Dannelsen af dette Meristem. Det indledes ved Celledelinger paalangs i forskjellige Retninger i Barkparenchymet nogle Cellelag uden- 156 for Bladsporstr?ngene ; herved dannes efterhaanden et smaa- cellet V?v, ganske af samme Udseende som en almindelig Fortykkelsesring, hvis inderste Celler omdannes til Hvilev?v, bestaaende af uordnede Celler, medens der i dens Periferi opstaaer et Cambium, som senere afs?tter radialt ordnede tr?ede Celler. Cambiet optr?der som Regel i den secund?re Fortykkelsesrings n?styderste Cellelag; det yderste udvikles til lange prosenchymatiske Sclerenchymceller med mellem- liggende tyndv?ggede, der senere hen , eftersom den secun- d?re Tykkelsesv?xt skrider frem, dele sig, navnlig ved tangentialt stillede V?gge; derved opstaaer der indenfor Prim?rbarkens inderste Cellelag, men udenfor Cambialringen et V?v, ikke uligt Indrebarken paa en Rod, idet Cellerne ere rundagtige i Tv?rsnit, forsynede med Intercellul?rrum og radialt stillede; navnlig ved Tilstedev?relsen af Intercellul?r- rum holdes dette B?lte let ude fra den umiddelbart indenfor liggende Cambialring, ligesom ogsaa Stillingsforholdene give Oplysning om, at dette V?v ikke er af cambial Oprindelse, men fremgaaet directe af Fortykkelsesringens yderste, maaskee undertiden tillige n?styderste Cellelag. I det n?vnte V?v- b?ltes yderste Ilalvdeel optr?der n?sten hele Periferien rundt Laciiner, begr?ndsede i Almindelighed af omtrent 6 Celler. Som Illustration til disse Bygnings- og Udviklings- forhold henvis es til Fig. 2. Fig, 2. 157 F?lge vi Cambialringens Virksomhed, see vi den efter- haanden danne et tykt Lag afVedceller, imellem hvilke Kar- bundterne optr?de, hvert som en i eri radial R?kke stillet Gruppe af Tracheer, udenfor hvilken den af Sirer og Camhi- form dannede Bl?dbast sees. Efter at der er dannet en 5 ¡ª 10 Tracheer paa denne Maade, afsluttes Bundterne og der dannes en ny Kreds afvexlende med den f?rste, ligeledes med Bl?dbast udenfor. Dog maa bem?rkes , at der fra denne 2den Kreds af indtr?der nogen Forandring i Structuren, idet Bl?dbastbundterne ikke| altid ere adskildte ved tyk- v?ggede Vedceller, men ofte tilsyneladende smelte sammen, idet Cambialringen afs?tter tyndv?ggede Parenchymceller, der paa st?rre eller mindre Str?kninger danne sammen- h?ngende Lag, udenfor hvilke der atter f?lger Ved; herved fremkommer den ringede Structur, der er characterisk for mange Cyclospermeers St?ngler. Den i Begyndelsen st?rkt i ?ine faldende radiale Anordning af Tracheerne udviskes betydeligt fra den 3die Kreds af. Paa Gr?ndsen af den secund?re Fortykkelsesring og det udenfor liggende storcellede Parenchym, dannes der som ovenfor omtalt en afbrudt Kreds af Sclerenchymcolier (Fig. 2, s), den eneste Antydning af Seigbast i hele St?ngelen. Disse Sclerenchymceller forekomme n?sten aldrig i flere Lag; undertiden ligge 2¡ª3 ved Siden af hverandre, oftest ere de isolerede, adskilte fra hverandre ved 1 ¡ª 2 bl?dv?ggede Cel- ler og forekomme i?vrigt lige saa vel ud for Karbundterne som udfor Mellemrummene mellem disse, idet de ikke have nogetsomhelst med Karbundterne at gj?re, udelukkende ere et Product af Fortykkelsesringen. Endvidere skal bem?rkes, at St?nglen danner et over- ordentlig tykt Lag Kork, hvis Dannelse indledes inde i den storcellede Bark i det 3die eller 4de Cellelag udenfor Scle- renchymcellerne. Der findes ingen cuticulariseret Endoderm, men en meget tyk, j?vn Cuticula og pletvis optr?dende ube- tydelig Collenchym. Det characteristiske ved det f?rst dannede secund?re Veds 158 Bygning nos denne Plante vil snart falde i ?inene ved Be- tragtningen af Fig. 2, Tab. IV. Figuren forestiller en Deel af et Tv?rsnit af en St?ngel, i hvis Vedmasse der har dannet sig 2 Kredse af Karbundter, medens en 3die er if?rd med at opstaa. Figuren naaer fra Cambiet (c) indtil noget inden- for det secund?re Ved og viser 3 Karbundter af en indre Kreds og alternerende med disse 2 af en ydre Kreds, der- imod sees intet af Bladsporstr?ngene. Hvad for det f?rste Karbundterne angaaer, da udm?rker deres Veddeel sig ved en h?ist eiendommelig Form, idet den nemlig bestaaer af en R?kke af Tracheer paa indtil en halv Snes Elementer, af hvilke for den inderste Kredses Vedkommende den f?rst dannede er en Spiraltrachee af betydelig st?rre Vidde end de inderste Spiraltracheer i Bladsporstr?ngene ; ellers ere alle Tracheerne forsynede med Ringporer. Udenfor den 2den Kreds optr?der der udenpaa Bl?dbasten tyndv?ggede Paren- chymceller, som ovenfor fremstillet. Det Bl?dbastbundt, som findes udenfor Tracheer?kkerne i f?rste Kreds er n?sten cirkelrundt og bestaaer af store og smaa Elementer. Udfor Tracheer?kkerne i 2den Kreds anl?gges Bl?dbasten ved at visse af Cambiets Celler dele sig i 2 eller 4 D?ttreceller, hvorved der opstaaer de bekjendte Grupper af meget smaa Elementer. Hvad dern?st Veddets udfyldende Elementer angaaer, da udm?rker dette sig ved sin meget ensartede Sammens?tning af meget tykv?ggede, fintporede Prosenchym- celler, uden nogen Afbrydelse af andre V?vformer, s?rligt b?r fremh?ves, at her ikke er nogen Antydning til Marv- straaledannelse. Bladsporstr?ngene have den s?dvanlige Bygning, inderst smalle Spiraltracheer, dern?st store Ringporekar; udenfor Cambiet findes en betydelig M?ngde Bl?dbast, bestaaende for en stor Deel af Sir?r (Tab. IV, Fig. 4), der er rigelig saa store som Cambiformcellerne. Seigbast findes der intet Spor af ved disse Karbundter. Fig. 3 viser Tv?rsnit af et saadant Karbundt, Fig. 4 efc radialt L?ngdesnit tilligemed Parenchymet udenfor og det allerinderste af et secund?rt 159 Kig. 4. Karbundt, hvis inderste Element (sp.) sees at v?re en Spi- raltrachee. Den secund?re Tilv?xts videre Fremgang tillod mit kj?benhavnske Materiale mig ikke at iai^ttage; derimod har jeg Hr, Professor Tb. Fries i Upsala at takke for Med- delelsen af et tykkere Grenstykke af B. birsuta, i hvilket den ringede Structnr traadte st?rkt frem, da der her var anlagtj adskillige Kredse af Karbundter inde i det secund?re Ved, Nogle enkelte Forhold ved Boerhaavias St?ngel kommer jeg tilbage til senere, og gaaer nu over til at betragte en anden Form. 16? Hos Oxybaphus ovatus er Karbundtforlebet ganske som hos Boerhaavia plumbaginea, saaledes at St?ngeltv?r- snittet viser de 8 Bladsporstr?nge, 2 st?rre og 6 mindre og ligesaa lidt som hos hin tr?der her flere isolerede Str?nge op udenfor denne oprindelige Kreds, eller ogsaa de i For- tykkelsesringen f?rst dannede Karbundter blive adskilte fra det secund?re Ved ved meget faa Celler. En Afvigelse giver sig undertiden tilkjende derved, at i visse Internodier 2 af de 3 Str?nge, der fra det ene Blad tr?de ind i St?nglen og i Almindelighed forl?be isolerede for at forene sig i det underliggende Internodium, allerede kort efter at v?re traadt ind i St?nglen b?ie af og smelte sammen med de 2 st?rre Bundter, der ere dannede ved Sammensmeltning af de 3 det n?stf?lgende Bladspor tilh?rende Str?nge, hvor dette har fundet Sted vil St?ngeltv?rsnittet kun vise 6 Bladsporstr?nge. Den secund?re Tilv?xt indledes ved Dannelsen af en meget tynd Fortykkelsesring paa 1 ¨¤ 2 Cellers Tykkelse, i hvilken Cambiet tidlig optr?der, idet Dannelsen af dette udgaaer fra d¨¦ i Ringe optr?dende Karbundter; dette Cam- bium frembringer radialt stillede tr?ede Celler og den f?rste Udvikling minder i det Hele meget om Boerhaavia , ligesom St?nglen ogsaa senere, naar den er faldt f?rdig, ligner en Boerhaavia, der kun har frembragt en eller to Kredse af Karbundter. Ringporetracheerne staa i lange R?kker ganske som hos hin; Bl?dbastgrupperne bestaa af n?sten lige store Cambiformceller og Sir?r, de sidste i M?ngde og meget ud- pr?gede; den er overhovedet den af alle Nyctagineer, hvor det har v?ret lettest at paavise Sir?r inde i den secund?re Vedmasse, et histiologisk Sp?rgsmaal , der hidtil ikke har v?ret sikkert klaret for Nyctagineernes Vedkommende ; deres Anordning og Udseende er n?sten ganske den samme som i Tab. IV, Fig. 4, der forestiller et Parti af Sidelen i en Bladsporstr?ng af Boerhaavia. Vedet har den samme ens- artede Bygning som hos denne og Marvstraalerne mangle ganske. Prim?rbarken er tynd og bestaaer af gjennemsnitlig 6 Cellelag, af hvilke de 3 inderste ere st?rkt tangentialt strakte Parenchymceller, de 3 yderste skiftevis Collenchym- pletter og Pletter af chlorophylholdige Celler, Raphider forekomme i M?ngde. Epidermis har en tyk og glat Cuticula. IMadsporstr?ngene have den samme Bygning som hos Boer- haavia; Bl?dbastens Sirer og Cambiformceller ere omtrent lige store. Kun i den allernederste Deel af St?nglen findes ligesom hos f?lgende en mere tr?agtig Udvikling; her op- tr?der ogsaa Kork, der dannes i det 2det eller 3die Lag Celler under Epidermis. Ox y bap h us nyctagineus (Allionia nyct.) stemmer overens med foregaaende i det secund?re Veds Bygning, kun dannes der paa Grund af St?nglens sterre Tykkelse nogle flere Karbundtkredse. Marvstraaler og Sclerenchymceller mangle. Sir?rene ere tilstede i M?ngde i det secund?re Ved. 1 Karbundtforgreningen n?rmer den sig Mirabilis. Jeg maa i Anledning af denne Plante gjere opm?rksom paa en efter min Opfattelse uberettiget Anke af Gr?nlund. Han siger (1. c. pag. 67): ?I Ungers tidligere omtalte Af- handling afbilder han Tab. 9, P'ig. 45 og 46, to Nyctagineers Ved i Tv?rsnit, Allionia nyetaginea og Oxybaphus ovatus. Paa begge Afbildninger ses de tyndv?ggede Cellepartier, men deres Forhold til Karbundterne omtales ikke; der siges kun om dem : Einzelne, unregelin?ssige Lagen von mark?hnlichem Parenchym unterbrechen die gleichm?ssige Dichtigkeit des Holzes, welches dadurch Streifen, wie Jahresringe erh?lt (Side 102)?. For det f?rste refererer den citerede Angivelse af Unger sig ikke til de to n?vnte Figurer, men til Fig. 38, for det andet er Citatet mangelfuldt; der staaer nemlig hos Unger: ?Die Gef?ssb¨¹ndel aus Gef?ssen (aller Art), Prosen- chymcellen und eigenen Gef?ssen bestehend, Tab. 6, Fig. 38 I. c, sind durch prosenchymatische liolzcellen zu einem Holz- k?rper vereinigt. Einzelne .... ?. Udtrykket ?eigene Ge- f?sse?, vasa propria, er jo netop Datidens Betegnelse for de smaa tine Celler, der udgj?re Karbundtets udadvendte Del og som i ?ldre St?ngler ofte s?nderrives og derved giver Anledning til Dannelsen af Lacuner. BoC lidsskr. 3 r. 111. Journ d. bot. 3 s. 11!. 11 162 Mirabilis Jalappa og* M. longiflora, der synes at stemme ganske overens, have den mest urteagtige St?ngel af dem alle. Medens Vedringen i en 7"^'"- tyk St?ngel af Oxybaphus nyctagineus er 1^'"- bred, er den i en 9mm. tyk Gren af M. longiflora kun ^nim. i) Hertil kommer en st?r- kere Udvikling af den prim?re Bark, som er i Besiddelse af en ret anselig Collenchymring. De mange indenfor Ved- ringen spredte Karbundter ere et Product af Cambialringen ; alle Bundter have Sirer og disse ere omtrent af samme Vidde som Cambiformcellerne. Vedmassen bestaaer baade af prosenchyraatiske og parenchymatiske Celler. Ligesom hos Oxybaphus mangle saavel Marvstraaler som Sclerenchym- celler her. Hvad Karbundtforl?bet angaaer, der senest er bleven fremstillet af de Bary, skal jeg blot tillade mig at gjwe en lille Tilf?ielse. Paa Tv?rsnittet af en lidt mere udviklet Gren, ere Karbundterne ordnede paa den Maade, som Fig. 5 viser. Foruden de 8 typiske, findes der 6, grupperede paa en ganske bestemt Maade. Saavidt jeg ved talrige successive Tv?rsnit af Mirabilis Jalappa har kunnet see , er F'orholdet det, at de 3 Bladsporstr?nge, efter i det nedenunder liggende Nodus at have forenet sig, atter deler sig i 2 Str?nge, der 1) Man sammenligne i denne Henaeende Ungers Tab. VI, Fig. 38 og Tab. VII, Fig. 42. Fig. 5. 163 gjenneml?be det n?ste Internodium saaledes, at den yderste ligger n?iagtig i Forl?ngelsen af den Radius, der forbinder den inderste med St?nglens Centrum (a, a'). Endvidere, efter at de 3 Bladsporstr?nge ere traadte ind i St?ngelen, afgive hver af de laterale en Sidegren (b) , der under For- l?bet gjennem Internodiet fjerne sig meer og meer fra disse, indtil de ved Internodiets Grund optages i det secund?re Ved.M En i botanisk Have under Navnet Mirabilis Wrightii dyrket Plante afviger i visse Henseender noget fra de fore- gaaende og n?rmer sig i Karbundtforl?bet til Oxybaphus ovatus, men har den ringe Udvikling af Vedmassen tilf?lles med M. Jalappa og longiflora; i Barkbygningen afviger den fra disse ved at Collenchymdann¨¨lsen er meget tilbagetr?ngt. Pisoniaaculeata. Karbundtfordelingen er som hos Boerhaavia, kun at der foruden de 8 s?dvanlige Bladspor- str?nge optr?de 4 meget smaa, angaaende hvis Tydning N?geli giver Oplysning i sin ovenn?vnte Bog pag. 119 samt Tab. XVHI, Fig. 1 og 2; denne Fremstilling gj?lder ganske vist P. hirtella, men Forholdet synes ganske at v?re det samme hos den her behandlede Form. Her vil altsaa i ^) Efter at Manuskriptet var f?rdigt har Dr, Warming velvilligt laant mig en Afhandling af F. Finger: Anatomie und Entwicklungs- geschichte von Mirabilis Jalapa, Bonn 1873. Jeg kan ikke skjenne, at dette Arbeide, der udm?rker sig ved en knudret Fremstilling og som alle de tydske Godtkj?bsdisputatser er uden en eneste oplysende Af- bildning, giver noget v?sentligt Bidrag til St?ngelens Anatomi hos Nyctagineerne. Jeg skal exempelvis anf?re f?lgende mysteri?se S?tning angaaende den secund?re Tilv?xt: Wesentlich ist hierbei, dass der Zuwachs der Gef?ssbundel durch prosenchymatische Holzzellen, welche- nicht zu den Gef?ssb¨¹ndeln geh?ren, bewerkstelligt nnd damit die Ent- stehung wahrer Holzsubstanz begr¨¹ndet wurde" (pag. 11). Lignende uklare Udtalelser forekomme der flere af, f. Ex. hvor hau gj?r Ungers Ord til sine at Karbundterne: ?die zwischenliegenden Parenchymcellen ganz verdr?ngen, welche" o. s. v. (pagn. 12). p]ndelig faaer N?geli et Mistillidsvotum, skj?ndt Forfatteren aldeles ikke kjender Bygningen af de 3 Planter, som denne har unders?gt 164 Almindelighed v?re 12 Karbundter indenfor det secund?re Ved. Disse have den s?dvanlige Bygning. Bl?dbasten har v?sentlig samme Udseende som senere beskrevet hos Neea parviflora. Den secund?re Fortykkelsesring (Fig. 6) er her for- holdsvis tyk og bestaaer af 6 ¡ª 7 Lag Celler, inden Cambium- Fig. r.. dannelsen endnu er begyndt. Bl?dbasten, der optr?der som Begyndelsen til et Bundt, er helt inds?nket i Fortykkelses- ringen. Planten er tr?agtig og her udvikles en solid Ved- masse, der i sin Bygning er v?sentlig forskjellig fra Boer- haavias og fra den, som vi ville l?re at kjende hos Bou- gainvillea. Hin ligner den mest, men afviger fra den ved at have det af punkterede Prosenchymceller dannede Ved gjen- nemsat af ?gte MarvstraalerM af ganske normal Byg- ning; disse Marvstraaler (Tab. V, Fig. 7) ere 1 undertiden 2 Cellelag brede og af en noget variabel H?ide. De inde- holde store Stivelsekorn; i mange af de almindelige Ved- prosenchymceller vil man i?vrigt ogsaa tinde Stivelsekorn af- leirede, men disse ere gjennemgaaende betydelig mindre end Marvstraalecellernes. Selve Vedprosenchymet er af en fast og t?t Beskaffenhed. De i Veddet spredte Bundter bestaa af et mindre Parti ^) Herom findes der en Oplysning begravet hos Regnault 1. c. pagn. 144. 165 oftest r?kkestillede Ringporetracheer og en meget lille Bl?d- bast; udenom denne findes et halvkredsformigt Parti af i regelm?ssige radiale R?kker stillede Parenchymceller , der, naar man ikke seer n?iere til, let i en Fart kan forvexles med Bl?dbasten eller antages for en Deel af samme. 1 dette Forhold adskiller Pisonia sig fra Bougainvillea ved at disse Parenchympartier kun findes paa Karbundtets Yderside, ikke som hos denne str?kke sig ned langs Karbundtets Sider, hvilket frembringer den portalformige Tegning af Veddet. Fra Boerhaavia adskiller den sig navnlig ved at her ikke fremkommer den ringf?rmige Tegning, som er saa charakteri- stisk for denne, og fra begge ved Tilstedev?relsen af Marv- straalerne, noget der b?r fremh?ves, da Marvstraalerne synes at v?re sj?ldne hos Planter af denne hele Familiegruppe i det af et extrafascicul?rt Cambium dannede Ved, og f. Ex. endnu slet ikke ere iagttagne hos Mesembryanthemum. Cam- l)iet fungerer temmelig l?nge f?r Vedriiigen dannes og Cam- bialringen er derfor tyk; i Fortykkelsesringens yderste Celle- lag optr?de de langt tilspidsede Sclerenohymceller, men temmelig seent. Den prim?re Bark er omtrent af en halv Snes Cellers Tykkelse, halvt Collenchym og halvt Parenchym, dettes Celler ere endeel kortere og bredere end hints, men ikke saa lave som hos Neea, Collenchymcellerne ere n?sten r?rformige. Korken dannes i det subepidermale Cellelag, men udvikler sig temmelig svagt. Epidermis har en eien- dommelig b?lget Overflade, idet Cellerne hv?lve sig bue- lormigt frem. Hist og her forekommer der aflange firkantede Krystaller som hos Neea, sj?ldent derimod Raphider. Fra Pisonia falder det naturligst at gaae over til Sl?gten Neea, som Repr?sentant for hvilken Neea par vi flor a skal omtales. Af denne Plante har jeg ikke kunnet tilveie- bringe ganske ungt Materiale, og kan derfor Intet meddele om Karbundtforl?bet, men jeg har Grund til at formode, at det forholder sig omtrent som hos Pisonia. Jeg har havt et lille Grenstykke af omtrent 9mm. Tykkelse samt en halv saa tyk Gren til min Disposition. Den brasilianske Neea theifera 166 Ujender jeg ikke og maa derom henvise til Gr?nlunds Af- handling, hvor ogsaa N. parviflora er udf?rligere omtalt. Det f?rste paafaldende ved denne Plante er den Lethed, hvormed selv forholdsvis tykke Grene lade sig gjennemskj?re ; denne ringe Modstand mod Kniven kommer af at Cellerne i de for- skjellige V?v ere store og forholdsvis tyndv?ggede samt af den store Marv og den meget tykke Bark. Disse Forhold betinge ogsaa en anden Eiendommelighed, nemlig dets ringe specifiske V?gt, hvilket Dr. Warming allerede blev opm?rk- som paa, da han samlede N, theifera i Brasiliens Camposegne. i) Det turde imidlertid v?re af Interesse at betragte Cam- biets Virksomhed lidt n?rmere, da det dog n?rmest er dette, der f?rst bevirker det eiendommelige i Bygningen. Vi l?gge f?rst M?rke til Cambiets Bredde eller til den st?rkt frem- tr?dende Tendens til tangential Deling i det B?lte , hvori Cambiet ligger; dette giver sig ikke alene tilkjende i de f?rste Tracheers og Bastcellers regelm?ssige Anordning, hvilket is?r for de sidstes Vedkommende er ret i?inefaldende (Tab. V, Fig. 8), men navnlig derved, at de cambiale Delinger ogsaa mellem Bundterne, f?lge saa hurtigt efter hverandre, at her ikke er Tale om en Forvednings-Proces , der holder Skridt dermed, tv?rtimod afgives der et betydeligt Contingent af Celler, der indgaa i Marven, men histogenetisk altsaa er noget helt andet (Fig. 7). Hvor forskjelligt er ikke dette Fjg. 7. Neea parviflora, Parti af et Tv?rsnit af en St?ngel i li\lig V?xt. Det tilsyneladende Marven tilh?rende V?v sees ved Cellernes Stilling at skyldes Cambial- ringens (c) Virksomhed. c ¡ª 1) cnfr. Naturh. Forenings videnskab. Meddelelser 1866 i Brev til ?rsted. 167 Forhold fra det, der finder Sted hos Boerhaavia. Herved have vi ogsaa Neglen til Forstaaelsen af de mange Kar- bundter, der tilsyneladende ligge spredte i Marven n?rmere det secund?re Ved. Hvad Bladsporstr?ngenes Bygning angaaer, skal jeg, da s?rlig Bl?dbasten er bleven noget stedmoderligt behandlet i Gr?nlunds Afbildning af et st?rkere forst?rret Tv?rsnit af en af denne Plantes Karbundter, tillade mig at henvise til min Fig. 9, Tab. V, hvor man vil finde afbildet de yderste tr?agtige Celler i Karbundtets Veddeel samt endeel af ¡ª ikke hele ¡ª Bl?dbasten; den h?rer til den Kategori af Bast, hvor Grupper af meget smaa Elementer afvexle med enkelte st?rre Elementer, saaledes, at de enkelte Grupper ganske gj?re Indtrykket af 'at udgj?re en Cellefamilie. Denne Blod- bast er meer end almindelig vanskelig at fremstille tydelig 1 sine enkelte sammens?ttende Celler, idet disse her have en s?rlig st?rk Tilb?ielighed til at smelte sammen og danne et forml?st V?v, en Tilb?ielighed, som i st?rre eller mindre Grad fremtr?der hos de fleste Nyctagineer. Da jeg kun ligesom rent leilighedsvis har forefundet Bundter med nogen- lunde tydelig Structur i Bl?dbasten, har jeg af den Grund heller ikke ved L?ngdesnit kunnet overbevise mig om, hvilke af dennes Elementer der ere Sir?r og hvilke Cambiformceller. Den prim?re Bark er meget tyk , bestaaer halvt af Collenchym, halvt af chlorophyllholdigt Parenchym, omtrent en halv Snes Cellelag af hvert, hin dannet af noget lang- strakte Celler med horizontale eller skraa Endeflader, disse af meget kortere, snarere flade Celler, adskildte ved Inter- cellul?rrum (Fig. 8). Korken opstaaer i Barkparenchymet, 2 ¡ª 3 Lag Celler under Epidermis (Fig. 9) og synes at dannes Fig, 9. 168 paa en lignende Maade som hos Urtica.^) Hos N. theifera dannes Korken, som af Gr?nlunds Fig. 3 kan sees, i det subepidermale Cellelag; dels er der jo intet til Hinder for, at 2 Arter af samme Sl?gt kunne forholde sig noget for- skjelligt i deres Korkdannelse, dels kan det jo ogsaa gjerne v?re, at der, hvis man havde noget rigeligere Materiale til sin Raadighed vilde vise sig nogen Variation indenfor den enkelte Art i saa Henseende. Om Epidermiscellerne her have den noget eiendommelige Form som hos Pisonia, kan jeg af Mangel paa ungt Materiale ikke afgj?re. De i Veddet optr?dende Karbundter vise en stor Regel- m?ssighed i deres Anordning; Bundtet i Forening med det Parenchym, der bekl?der det paa Ydresiden, seer i Tv?rsnit n?sten ud som en kortstilket Paddehat, der vender sin Stok, Tracheer?kken, ind mod Centrum, og er i?vrigt bygget ganske som hos Pisonia. Det, hvorved Veddet navnlig afviger fra hins, med hvilket det har de ?gte Marvstraaler (f?rst iagttagne af Gr?nlund) tilf?lles, er som ovenfor sagt Cellernes st?rre Vidde, hvilket ved Siden af alle Lighederne dog^iver det en egen Characteer. Istedetfor alle Beskrivelser vil jeg henvise til Fig. 10, Tab. V, hvor jeg har afbildet et Parti af et tangential L?ngdesnit af en Q'mi. tyk Gren af N. parviflora ved Siden af det tilsvarende af Pisonia aculeata, begge lige st?rkt forst?rrede. De med Ringporer forsynede Tracheer ere Kar (Tab. IV, Fig. 5). Til Slutning ville vi betragte Bougainvillea specta- bilis, der s?rligt i Karbundtforl?bet viser v?senlige Af- vigelser fra de foregaaende. Angaaende dette, hvis afvigende Characteer tildels er begrundet i at Bladene ere spredte og som er af en temmelig compliceret Heskaflfenhed, henvises til Nageli. Den secund?re Fortykkelsesring dannes i et B?lte i Barken, som ved et Lag paa 3 ¡ª 5 Celler ere adskilt fra Bladsporstr?ngene (Fig. 10). Naar denne (i hvis yderste Cellelag der ligesom hos flere af de foregaaende opstaaer en ?) cnfr. Bot. Tidsskrift, 2den R?kke, 4de Hind, Tab. V, Fig. 5. Fig. n. pr?gps der forlioldsvis hurtigt Karbundter og et sammen- h?ngende Cambium i den. Dette danner imidlertid alminde- lig storcellet Parenchym udenfor de f?rst dannede Karbundter og disse blive derved isolerede og komme til at staa inden- for den sammenh?ngende Vedmasse. Heri afviger den navnlig fra Boerhaavia, hvor intet af de Karbundter, der opstaa i den secund?re Fortykkelsesring, udtr?de af Forbindelsen med den af samme dannede Vedring. I Cambiet foregaaer der i Begyndelsen yderst faa een- 170 *ripetale Delinger, saa at de n?vnte solerenchymatiske Pro- senchyniceller, der udadtil st?de op til Prim?rbarkens Celler, kun ere adskilte fra det secund?re Ved ved 1 4 Cellelag (Fig. 11, Tab. V). I dette V?v lade sig her som hos de andre Nyctagineer aldeles ingen Sir?r paavise; det bestaaer af parenchymatiske finv?ggede Celler af en betydelig st?rre L?ngde end den prim?re Barks. Efterat St?nglen har op- naaet en noget betydeligere Tykkelse , foregaaer dog ogsaa her centripetale Delinger og der dannes hist og her smaa Cellegrupper af den bekjendte Form ved tangentiale og radiale L?ngdedelinger i enkelte af de s?dvanlige Paren- chymceller. Mere Int-eresse frembyder Bygningen af Veddet, der op- tr?der som F?lge af Cambialringens Virksomhed indadtil. Sammenligne vi et Parti af Tv?rsnittet af en St?ngel af Bougainvillea speetabilis med St?nglen hos Boerhaavia paa et tidligt Udviklingstrin, saaledes som i Fig. 11, Tab. V, hvor der er dannet 2 ¡ª 3 Kredse af Karbundter i det secund?re Ved, see vi ?ieblikkelig en paafaldende F'orskjel. Medens Veddet hos hin bestaaer af en sammenh?ngende af st?rkt fortykkede Prosenchymceller sammensat Masse, kun afbrudt afTracheerne og naturligvis den af bl?de Elementer dannede Bast, see vi hos denne en mere uensartet Sammens?tning, idet Paren- chymet forts?tter sig ind i Veddet og breder sig bueformigt om Karbundternes Bl?dbast (Fig. 11, Tab. V). Dette giver Veddets Structur en noget livligere Characteer end hos Boerhaavia og allerede ved en svag Loupetorst?rrelse tr?der denne Forskjel frem. Dette Parenchymv?v, der saaledes af- bryder det af Prosenchymceller dannede fastere Ved, be- staaer af Celler, der ere 4-6 Gange saa lange som de ere brede, samt forsynede med tine Porer ; det gaaer i?vrigt j?vnt over i Prosenchymet, hvis Celler gjennemgaaende ikke ere saa lange som hos Boerhaavia. De i det secund?re Ved indspr?ngte Karbundter have deres Tracheer meget mere samlede; disse ere kun tilstede i et ringe Antal og ere ialt- fald de store Elementer og saavidt jeg har iagttaget alle, 171 Tracheider med Ringporer. Tab. IV, Fig. 6 viser to sammen- st?dende Tracheider, tangentialt gjennemskaarne , med deres ligeledes porede men ikke perforede skraatstillede Skillev?g. Spiraltracheer har jeg iagttaget i de inderste Karbundter i det secund?re Ved, dog ikke meer end 1 i hvert Bundt. Den temmelig betydelige Bl?dbast er sammensat af Cambi- formceller og Sirer. 1 de fra Vedmassen isolerede Str?nge, der have en i Tv?rsnittet oval Form med den lange Axe i St?ngeltv?r- snittets Radius, tr?der paa Ydresiden et skinnende hvidt, halvmaanedannet Parti frem (Fig. 11, Tab. V); dette er com- primeret Bl?dbast. Fig. 12 giver n?rmere Oplysning om Fig. 12. Bygningen af disse Karbundters Bastdeel og vil navnlig vise, hvorledes Karbundtcambiet udfolder en meget livlig Virk- somhed, hvilken det vel navnliu; skyldes, at de yderste og f?rst ¡ª ikke af (-ambiet dannede ¡ª bl?de Celler blive trykkede sammen og ukjendelig^'orte. Dette Forhold, der kommer igjen hos flere Nyctagineer, forekommer' mig ikke at v?re liden Interesse, da det ligesom antyder en vis Selv- st?ndighed hos Karbundtet, som giver sig tilkjende derved, at dette har Tilb?ielighed til at udvikle sig for sig uden Hensyn til den i St?nglen stedfindende almindelige V?xt; hvis dette sidste var Tilf?ldet, vilde Karbundtets Udvikling 172 man erindre, at lier er Tale om begr?ndsede Karbundter ¡ª h?re op med det samme, at de omgivende V?vs Dilata- tionsevne herte op. Men Stnicturen tyder paa det modsatte, og at det ikke er ved, at den f?rdigdannede Bl?dbast ud- vider sig, at Ph?nomenet fremkaldes, men ved Dannelsen af ny Elementer, sees tilstr?kkelig tydeligt af den livlige Cam- biumvirksomhed, der finder Sted. Dette kan betragtes som et vidt gaaende Tilf?lde af hvad de Bary omtaler i sin Anatomi pag. 610, L. 1 - 6. Bladsporstr?ngenes Bygning tr ganske normal og frem- byder heller intet fra det s?dvanlige afvigende i deres f?rste Dannelse. I Bl?dbasten ligge Sir?rene spredte mellem Cambiformcellerne og afvige ikke v?sentlig fi'a disse i Stillings- og St?rrelsesforholdene. Korken dannes i det sub- epider(nale Cellelag, men udvikler sig ikke saa s?rdeles hurtigt. Under den fortsatte Tykkelsesv?xt skeer der ingen For- andring i Characteren af Veddets Bygning; dette udvikler sig fremdeles som ovenfor fremstillet og i en tommetyk Stamme-) ville vi derfor see ganske den samme Bygning som i en St?ngel, i hvis Ved kun nogle faa Karbundtkredse ere dannede.^) Efterat have tilendebragt Betragtningen af de enkelte Former, ville vi til Slutning ber?re nogle Sp?rgsmaal , der forekommer mig ganske naturligt at paatr?nge sig. Det f?rste er dette : Ere Bladsporstr?ngene hos Nyc- *) Prof. de Bary har godhedsfuldt forsynet mig med ?ldre Materiale af denne Plante fra det botaniske Institut i Strasburg. 2) Paa Strasburger-Materialet iagttog jeg et besynderligt Forhold, nemlig Tilstedev?relsen af noget, der saa ud ganske som en Siplade, udsp?ndt i en Ringporetrachee; jeg har seet det i 2 eller 3 Tracheer samt en enkelt Gang i en frisk Gren fra vore V?xthuse. Ph?nomenet er mig forel?big s?rdeles paafaldende og Pr?parat opbevares til Disposition for h vem der maatte interessere sig derfor. 173 tagineerne inarvstillede ? Jeg vil henvise til mine Figg. 1,8, Tab. IV, Fig. 3 og 1 samt de Barys Fig. 235. i) Paa Fig. 1 sees den ene af de 8 i en Kreds stillede Bladsporstr?n;¡êe hos Boerhaavia plambaginea ; hvad der ligger indenfor denne Kreds skulde svaiende til de ahiiindelige Forhold v?ie Marv, hvad der ligger udenfor prim?r Bark; denne prim?re Bark bliver ved Fortykkelsesringens Dannelse (Tab. IV, Fig. 3) spaltet i to B?lter (sign, ogsaa Fig. 10, der tilh?rer Bou- gainvillea). Naar nu det i Fortykkelsesringen opstaaede Cambium har dannet en Vedcylinder, faaer alt det indenfor liggende V?v ganske Udseende af at v?re et Marvv?v , og nu synes Str?ngene at v?re marvstillede, men gik vi ud fra Betragtningen af den oprindelige Kreds af Str?nge, er dette egentlig ikke berettiget. Vanskeligheden ligger naturligvis deri, at Bladsporstr?ngene dannes i ¨¦n Kreds, Fortykkelses- ringen i en anden udenfor denne, thi derved opstaaer mellem begge et B?lte af Celler som det falder vanskeligt at hen- regne enten til Marven eller Barken. Da der imidlertid forud for Dannelsen af Bladsporstr?ngene hos disse Planter ikke gaaer nogen Fortykkelsesring , og da den senere dannede Fortykkelsesring i Virkeligheden er den f?rst dannede, fore- kommer det mig dog naturligst at lade denne s?tte Skj?l mellem Marv og Bark og altsaa at betragte Bladsporstr?ngene som marvstillede. Men forresten er jeg ikke utilb?ielig til i disse Forhold at see et Tilf?lde, der ikke lader sig indordne i det vante Skema, og det er en af de Ting, der give Nyc- tagineerne deres s?regne Pr?g; andre Familier af samme Gruppe ere dels ikke tilstr?kkelig unders?gte i udviklings- historisk Henseende, dels forholde de sig anderledes. Saa- ledes falder denne Vanskelighed bort hos Mesembryantheme?, hvor der forud tor Bladsporstr?ngenes Optr?den gaaer Dan- nelsen af en Fortykkelsesring og hvor den extrafascicul?re Cambialring opstaaer i denne umiddelbart udenpaa Bladspor- str?ngene. En hel anden Ting er det med de secund?rt 1) Ver^?l. Auat,, pag. 614. 174 optr?dende Karbundter , mellem hvilke Cambialringen hos flere Nyctagineer (Mirabilis, Neea) frembringer et marv- lignende V?v; disse Karbundter see ud, som om de var marvstillede, men er det naturligvis kun tilsyneladende. Hvilken morfologisk Betydning tilkommer der de flere Gange omtalte og afbildede Celler af Seigbast udenfor Cambial- ringen ? De tilh?re ikke Grundv?vet, udgj?re heller ikke en Deel af Karbundterne, men opstaa uden nogen Relation til disse i For- tykkelsesringens yderste Cellelag. De forekomme saavidt jeg har lagt M?rke til kun hos de med tr?agtig St?ngel forsynede Nyctagineer og have det tilf?lles med den Seigbast der udgj?r en Bestanddeel af andre Planters Karbundter, at deres Ud- pr?gning eller deres Uddannelse ikke finder saa meget tid- lig Sted. Besvarelsen af dette saavel som af enkelte andre Sp?rgs- maal som f. Ex., ovn de i Vedmassen inds?nkte af Cambial- ringen dannede Karbundter ogsaa med Rette b?re dette Navn, vil jeg ikke indlade mig n?rmere paa her, da Hen- sigten med denne lille Afhandling n?rmest har v?ret at levere et Bidrag til den paagj?ldende Families Naturhistorie, ikke at stille anatomiske Problemer under Debat. Med Hensyn til Sl?gternes indbyrdes Forhold, saa fore- kommer Unders?gelsen af den anatomiske Bygning mig at berettige til en Opstilling omtrent i den Orden, hvori de ovenfor ere beskrevne. Boerhaavia og Bougainvillea staa hinanden i flere Henseender fjernt og navnlig synes de hvad Karbundtfordelingen angaaer at maatte danne Extremerne. I histiologisk Henseende synes mig Oxybaphus at slutte sig n?rmest til Boerhaavia, medens Pisonia og Neea, der atter ere bestemt adskilte fra alle de andre Former ved ?gte, horizontale Marvstraaler , staa Bougainvillea noget n?rmere. Mirabilis slutter vel n?rmest op til Oxybaphus, men er dog ikke uv?sentlig forskjellig fra den. Et Blik med Loupen paa et St?ngeltv?rsnit af disse forskjellige Sl?gter giver et for hver Form characteristisk Billede, hvorom henvises til Enkeltbeskrivelserne. Hvorvidt der heri er udtrykt en virke- 175 lig Sl?gtsforskjel, skal der naturligvis en Unders?gelse af flere Arter til for atafgj?re; forresten stemmer dette Resultat omtrent overens med den af Baillon (Histoire des plantes Vol. IV) givne Opstilling, den nyeste mig bekjendte syste- matiske Behandling af Nyctagineerne. Kj?benhavn i September 1879: FORKLARING AF TAVLERNE. Det t?rste af de vedf?iede Tal er det anvendte Objectiv, det andet det anvendte Ocular af Ilartnacks System; i be- tyder Seibert og Krafl'ts Immersion Nr. VIL Tab. IV. Fig. 1 ¡ª 4, Boerhaavia plumbaginea. Fig. 1. Svagt forst?rret Tv?rsnit af en St?ngel med en enkelt Kreds af Karbundter i det secund?re Ved. Fig. 2. Parti af det secund?re Ved fra Marven til Cambiet (c). To Karbundtkredse helt anlagte, den ring- f?rmige Structur har begyndt at tr?de frem. 4, 3. Fig. 3. Fortykkelsesringen anl?gges, i, 2. Fig. 4. Tangentialt L?ngdesnit gj, Bl?dbasten af en Blad- sporstr?ng, viser Cambiformceller og Sir?r. i, 4. Fig. 5. Neea parviflora, Ringporekar af det secund?re Ved, tildels tangentialt gjennemskaaret. 7, 2. Fig. 6. Bougainvillea spectabilis, Ringporetracheide af det secund?re Ved, tangentialt gjennemsk. i, 4. Tab. V. Fig. 7. Neea parviflora, Tangentialsnit gj. det secund?re Ved med en Marvstraale. 7, 2. Fig. 8. Samme, Tv?rsnit gj. en ung St?ngel, viser en Bladsporstr?ng samt Cambialringen og en secund?r Str?ngs Anl?ggelse. 4, 4. i76 Fig. 9. Samme, Tv?rsnit af et Parti af Bl?dbasten i en Bladsporstr?ng. 1, 4. Fig. 10. Pisouia aculeata, Tangentialsnit gjennem det secund?re Ved med en Marvstraale. 7, 2. Fig. 11. Bougainvillea spectabilis, Parti af et St?n- geltv?rsnit, i hvilket omtrent 2 Karbundtkredse ere anlagte i det secund?re Ved. e, Epidermis; k. Kork; s, Solerenchymceller ; c, Cambium; pr, Ved- prosenchym ; p , Parenchym ; comprimeret Bl?d- bast i de spredte Bundter. 4, 3. Fi(T. 12. Samme, Radialsnit gjennem de f?rst anlagte secun- d?re Dannelser. s, Sclerenchymcelle ; R, Ring- poretrachee ; S, Spiraltrachee. 7, 2. Ui.Befy?nifhImt. I 111 REGISTER OVER DE ANF?RTE PLANTENAVNE. (De i teksten n?vnte danske plantenavne ere her opf?rte med deres systematiske navne.) ilLngstroeniia heteromalla 92. Acarospora cervina 89. Acer Pseudoplatanus 86. 137. Achillea Millefolium 97. 109, Ptarmica 97. 109. Aclinanthes longipes 91. Aciuos thymoides 5. 6. Acorus Calamus 7. 16. 94. Act?a spicata 7. 16. 1.8. 19. Actinocyclus undulatus 90. 104. Aecidium Statices 88, Thalictri 75. Aegopodium Poda- graria 137. Aesculus Hippocastauum 137. Aethusa Cy- napium 86. 99. Agaricus campestris 103 , conicus 73. Agrimonia 22. Agropyrum junceum 15. 18. 93. 106, re- pens 93. 106, var. littoralis 100. Agrostemma Githago 8. 101. 111. Agrostis alba 93. 106, var. gigantea 106, canina 93. 106, Spica venti 93, vulgaris 93. 106. Ahnfeltia pli- cata 78. 83. 91. Aira c?spitosa v. pallida 93. Airopsis caryopliyllea 12. 93, pr?cox 12. 93. Ajuga pyramidalis 14. 18, reptans 11. 12. Alchemilla Aplianes 102. Alicularia scalaris 92. 105. Alisma Plantago 94. 107, ranunculoides 94. Allionia nyctaginea 160. Allium Scorodoprasum 95, ursinum 7. 14. 15, vineale 15. 95, f. compacta 107. Alnus 13. 144, glutinosa 60. 64. 65. 67. 69. 95, incana 60. 64¡ª67. 69. 95. Alopecurus fulvus 20, geniculatus 93. 105. Ama- nita muscaria 89. Anagallis arvensis 99. 110. Anchusa arvensis 98. 109, officinalis 6. 109. Anemone Hepatica 19. 59, nemorosa 59. 100, ranunculoides 59. Aneura pinguis 91, v. lobulata 105. Angelica silvestris 8. Angiopteris 37. Angr?cum sesquipedale 21. Anomodon viticulosus 2. Antennaria dioeca 97. 109. Anthemis arvensis 109, tine- toria 5. Anthericum Liliago 7. Anthoxantlium odoratum 93. 105. Anthyllis vulneraria 14. 19. 103. 112, v. rubri- flora 14. Arabis arenaria 3, hirsuta 5. 11, v. glabra 5. 7, /o. glabrata 4, Thaliana 100. 111. Araucaria 37. Arc- tostaphylos Uva ursi 99. Arenaria serpyllifolia a scabra * tenuior 101. 111. Armeria maritima 108, vulgaris 96. Bot. Tidsskr, 3 i. Hl. Joiiii), (1. bot, 3 s. JJl. 12 178 Arnica montana 5. Arnoseris pusilla 17. 18. Artemisia Absinthium 12. 16. 97. 109, ? integrifolia 16. 18, campestris 12. 109, V. sericea 97, maritima 97, vulgaris 87. 97. 109. Arthrodesmus convergens 13. Arum maculatum 16. 17. 18. Asphodelus racemosus 147, tenuifolius 27. 146 ¡ª 147. 148. Asperula odorata 11. 19. Asplenium Adiantum nigrum 14. 15. 16. 17, Filix femina 92, Ruta muraria 9, septentrionale 8. 14. Trichomanes 13. 14. 15. 16. 17. Aster salignus 9, Tripolium 97. Atriplex Babingtonii 10. 96. 107, v. virescens 10. 107, calotheca a. macrocephala 107, hastata 107, f. pro- strata 96, V. salina 107, littoralis 96. 107, v. phyllotheca 96, V. serrata 107, patula 96, f. angustifolia 96. Auliscus sculptus 104. Avena pratensis 5. 6. 11. 19, pubescens 93. 106. Ballota Italica 137. Barbula 105, subulats 92. Batra- chiuin lieterophyllum 100, v. succulenta 100, sceleratum 100, trichophyllum 5. Berberis vulgaris 3. Berteroa incana 8. Betula 21, odorata 95, f. pubescens 95, verrucosa 13. Bi- dens cernua 97, v. minima 97, platycephala 8. Bidulphia aurita 90. 104. Bilimbia globulosa 90, sabuletorum a hypno- phila 103. Blasia pusilla 6. 105. Blechnum Spicant 5. 7. 13. Blitum rubrum 96, f. nana 96. Boerhaavia 151. 173, hirsuta 154. 159, plumbaginea 154 ¡ª 159. 172, scandens 154. Boletus scaber 74. Botrychium Lunaria 3. 11. 15, * rutaceum 15. 101, rut?folium 15. 17. 92. 105. Bougain- villea 151. 173, spectabilis 154. 167 171. 175. Bovista plumbea 74. Brachypodium gracile 19. Brassica cam- pestris 8. 100. Ill, Napus 4, oleracea 27. 137, v. capitata 141 ¡ª 144. Briza media 19. 93. Bromeliace? 21. Bro- mus hordeaceus 93, mollis 93. 106, v. pygm?a 93. 106, racemosus 2. 93, secalinus 106. Hrunella grandiflora 5, vulgaris 5. 109. Bryum 92, argenteum 86, roseum 105. Buellia petr?a 90. 103. Bulbine 147. Bulliarda aquatica 10. Butomus umbellatus 16. C^akile maritima 100. Ill, v. Integrifolia 100. Calama- grostis arundinacea 5. 7, Epigeios 12. 83, ?. glauca 13. 17, lanceolata 93. Calypogeia Trichomanes 91. Calla palu- stris 22. Callitriche 107. Calluna vulgaris 99. 100. Caltha palustris 100. Camelina foetida 100, silvestris 2. Campanula glomerata 5. 7, persic?folia 5. 7. 13, rapuncu- loides 5. 6, rotundifolia 5. 8. 98. 109, v. alba 5, ?. parvi- flora 5. 98. Campylodiscus parvulus 104. Capsella Bursa pastoris 100. 111. Cardamine 111, amara 11, pratensis 100, V. dentata 100, silvatica 6. 10. Carduus crispus 86. Carex 75, acuta 11, ampullacea 13, arenaria 15.94.106, cyperoides 119 9, digitata 3. 11. 14, distaiis 14, divulsa 12, exterisa 14. 1?. 18, /?). pumila 15, glauca 19, hirta 94. 106, Hornschuchiana 6. 13. 18, leporina 94, v. argyroglochin 7, montana 6, Oederi 94, V. major 94, * oedocarpa 9, f. pygm?a 106, paniculata 11, paradoxa 11, prolixa 106, pulicaris 6. 13. 18.94, remota 7, rigida 75, stellulata 94, vesicaria 13, vulgaris 75. 94. 106, vulpina 94. Carlina vulgaris 19. 108. Carpinus Betulus 13. Catabrosa aquatica 5. 16. 18. 20. Caucalis dau- coides 3. Centanrea Cyanus 97. 108, decipiens 97, Jacea 19. 97. 108, V. cuculligera * fuscenscens 97, v. lacera * ar- gyrolepis 97, Scabiosa 8. 97. 108, v. albiflora 5. 7, v. tenui- tolia 2. Centunculus minimus 15. 18. 110. Cephalan- thera 3. 19, grandiflora 19, rubra 6. Ceramium rubrum 78. Cerastium 73, alpinum 73, semidecandrum v. viscida 101, viscosum 17. 18, vulgatum 101. 111. Cerasus avium 19. 60. 62, vulgaris 60. 62. Ceratodon purpureus 92. Cera- tophyllum oxyacanthum 9. Cetraria Islandica 89, s?pin- cola 89. Chaetomorpha 127. 130, tortuosa 80. 82. Cha- m?nerium angustifolium 13. 102. Cham?rops 148. Chei- ranthus 136, Cheiri 137. Chenopodina maritima 96, a. vulgaris 107, ?. 107. Chenopodium album 96. l07, v. viridis 107, murale 12. 15. 18, Chimaphila umbeliata 17. Chondrus crispus 82. 83. 91. Chorda Filum 78. 91. Chor- daria divaricata 91, flagelliformis 78, tuberculosa 91. Chroo- coccus macrococcus 114. Chroolepide? 28. Chrysan- themum Leucanthemum 97. 109, ?. hirsutum 19, Parthenium 15, segetum 8. 109. Chrysosplenium oppositifolium 5. Cichorium Intybus 108. Cicuta virosa 99. Cineraria cam- pestris 7. Circ?a intermedia 10. 16. 18, lutetiana 7. Cir- sium acaule 19, ?. caulescens 7. 12. 18, arvense 97. 108, V, mitis 108, v. spinosissima 108, heterophyllum 7, lanceo- latum 97. 108, oleraceum 8, palustre 97. Cladonia cocci- fera 89, gracilis ?. alcicornis 89, rangiferina 89. 103. Cladophora 127. Clavaria pistillaris 10. Clinopodium vulgare 19. Closterium acerosum 91, Dian? 13. Cocconeis Scutellum 90. 104, Thwaitesii 90. Cochlearia Danica 100. Coelastrum Naegelii 91. Colchicum autumuale 59. Coleo- ch?te pulvinata 91. Collema crispum 89. Comarum palustre 102. Conferva 114-134. 129-131, affinis y, abbreviata 120. 123. 134, dubia 120, floccosa 120. 124. 134, sordida 120. 128. Confervae 28. Conium maculatum 110. Convallaria majalis 2. 11. 19, multiflora 11, Polygonatum 3. 5, verticillata 7. Convolvulus arvensis 110, v. parviflora 110, sepium 17. Corallina officinalis 77. 8¨¹. 82. 83. Co- rallorhiza virescens 3. Cornicularia aculeata 89. 103, jubata 89. Cornus sanguinea 19, Suecica 5. Corylus 13. 16. 19, Avellana 95. Corynephorus canescens 15. 93. 106, 180 Cosmarium abruptum 13, amoeuuin 13,' Botrytis 13, mar- garitiferum 104, Meneghinii 104, ornatum 13, tetraoplithalmum 13, Cotoneaster nigra 15, vulgaris 14. 15. 17. Crambe maritima 15. 17. 100. 111. Crat?gus 16, monogyna 60. 62. 102, Oxyacantha 60. 62. Crepis tectorum 97. Crocus vernus 69. 70. Cucurbita 22. Cucurbitace? 22. Cu- pressine? 37. Cycade? 36. 37, 144. Cyclanthera 36. Cymbella naviculiformis 91. Cynoglossum officinale 98. Cynosurus eristatus 93, v. major 93. Cystocloniura pur- puraseens 76. 80. Cystopteris fragilis 15. 16. 17. Cytisus alpinus 60. 61, Laburnum 60. 61. 65. 66. Dactylis glomerata 86. 106, ?. lobata 19. Dammara 37. Datura Stramonium 12. Daucus Carota 110. Delesseria alata 78. 80. 83, sinuosa 78. Delphinium Consolida 7. Dentaria bulbifera 2. 8. Desmarestia aculeata 79. Dian- thus deltoides 6, v. albiflora 6, prolifer 16. Diatoma elon- gatum 90. Dictyosiphon hippuroides 78. 82. Dicranum 105, majus 92, scoparium 92, spurium 92. Disticliium capillaceum 3. Doronicum macrophyllum 34. Draba alpina 73, hirta 75, varna 100. 111. Drosera 139¡ª140, inter- media 16. 18, longifolia 148, rotundifolia 100. Dryas ooto- petala 73. Eohinospermum Lappula 16. 18. Echium vulgare 6. 16. 18. 27. 109. Ectocorpus contervoides 82, f. penicillata 79. 80. Elacliista fucicoia 78. 82. Eieocharis acicularis 16, multicaulis 94, palustris 93. 106, uniglumis 14. 15. 18. 94. 106. Elymus arenarius 12. 93. 106. Empetrum nigrum 15. lOl. 112. Encalypta streptoearpa 3. Elyna Bellardi 75. Enodium coeruleum 6. 93, v. pallida, v. silvatica 6. Enteromorpba compressa 79, intestinalis 79. Epilobium alsinifolium 74, palustre 6. 7. 102. 112, roseum 10, virgatum 5. 102. Epipactis 3, latifolia 19, microphylla 19, palustris 6. 95. Epithemia Argus 104, Musculus 90. Equisetum arvense ?. nemorosum 6. 19, hiemale 6. 7. IL 14. 19, limosum 92. 105, palustre 105, v. polystachya 105, silvaticum 6, Telmateia 4, umbrosum 6. 19. Eranthis hiemalis 70. Erica Tetralix 6. 99. Erigeron acre 97. 109, Canadensis 9. Eriophorum angustitolium 94. 106, latifolium 6, vagi- natum 11. Erodium cicutarium 102. 112. Eryngium maritimum 10. 15. 18. 99. 110. Erysimum hieraciifolium 3. Erythr?a Centaurium 98. 109, linarifolia 98, pulchella 98. 109. Enastrum oblougum 13. Enonymus vulgaris 137. 148. Euphorbia 36, Esula 112, exigua 20, Helio- scopia 101. 112, Lathyris 137, Peplus 101. 112. Euphrasia gracilis 5, officinalis 110, f. nana 99, parviflora 99. 110, v. 181 curta 99. Eiirotium [Aspergillus glaucus 73, herbariorum 73. Euthora cristata 78. Fagus silvatica 13. 19. 67. 69. 137. 148. Festuca are- naria 93, littorea 15. 18, ovina 19, pratensis 93. 106, silva- tica 3. 7. Ficaria 138. Filago apiculata 17. 18, ar- vensis 109, minima 97. 109. Filices 37. 39. Fontinalis antipyretica 20. Fossombronia pusilla 91. 105. * Fragaria collina 7, vesca 6. 59. Fraxinus 19. 136, excelsior 85. 98. 137. 148. Frullania dilatata 91. Fucus furcatus 78. 80. 82, serratus 91. 104, vesiculosus 91. 104. Fumaria officinalis 100. Funaria hygrometrica 92, Furcellaria fastigiata 91. 103. Galanthus nivalis 69. 70. Galeobdolon 11. Galeopsis bifida 98. 109, Ladanum 20. 109. Galium Aparine 98, v. conferta 98, bor¨¦ale 5. 6. 13, v. iatifolia 7, elongatum 98. 109, Mollugo 98, palustre 98, silvestre 5, verum 5. 8, 98. 109, V. littoralis 98. Genista Anglica 5. 6. 7, pilosa 7, tinctoria 5. Gentiana Amarella 19. 74. 98, canipestris 12. 16. 17. 18, Pneumonanthe 98. Geranium lucidum 14. 16. 18, molle 102. 112, palustre 20, Robertianum /.). -rubricaule 14. 18, sanguineum 5. 7. 102, silvaticum 13. Geum rivale 102, urbanum 102. Gigartina mamillosa 78. 80. 83. Gl aux maritima 99. 110. Glechoma 21. Glyceria fluitans 93. 106, maritima v. nana 93, plicata 20. Gnaphalium are- narium 109, silvaticum 97, uliginosum 97. 109. Gom- phonema constrictum 90. 104, olivaceum 90. Grammato- pliora marina 104, serpentina 104. Graphis varia b. atra 90. Halianthus peploides 22. 101. 111. Halidrys siliquosa 91. Halimus pedunculata 96. Halosaccion ramentaceum 78. Hedera Helix 19. Hedwigia ciliata 92. Helianthemum vulgare 7. Melianthus annuus 138. Helleborus niger 70. Helminthora multifida 91. 105. Hepatica triloba 19. 59. Heracleum eminens 28. Herminium Monorchis 19. Herniaria glabra 111. Hesperis matronalis 15. 18. Hieracium Auricula 87, c?sium 3. 16, Gothicum 5, murorum 3. 97, V. subc?sia 3, Pilosella 97. 108, umbellatum 5. 97, 108. Himantidium peetinale 90. Hippopha? rhamnoides 3. 144. Hippuris vulgaris 102 Holcus lanatus 93. 106. Holosteum umbellatum 3. 19. Hordeum silvaticum 19. Hormidium 131. Hormiscia 130. 131. Hormospora 131. Humulus Lupulus 95. Hyalotheca mucosa 123. Hydro- eotyle vulgaris 99. 110. Hygrophorus conicus 73. 74. Hyoscyamus niger 15. 16. 99. 110. Hyperium montanum 6. 14. 18, perforatum 111, pulchrum 5. 13. 18, quadrangu- 182 lum 5, tetrapterum 7. Hypnum aduneum 92, commutatum 5, cordifolium 92, cupressiforme 92. 105, molluscum 3. 6, palustre 92, populeiiiii 92, purum 92, splendens 92. 105, squarrosuni 92. 1?5, triquetrum 92. 105. Hypochoeris glabra 108, maculata 5. 12, radicata 97. Ilex Aquifolium 21. 101, v. integrifolia 101. Impatiens parviflor? 9. Inula Cgnyza 16, Heleiiium 2. 17, salicina 7, 19. Iris Pseudacorus 7. 95. Iso?tes lacustris 6, v. falcata 6. Isthmoplea sph?rophora 79. 80. 82. tfanczewskia 28. Jasione montana 98. 109, v. littoralis 98. Juncus atricapillus 95, Balticus 94, buffonius 6. 95. 107, V. fasciculata 95. 107, compressus 86. 95, conglomeratus 7, V. subuliflorus 7, efFusus 7. 94, filif'ormis 6. 94, Gerardi 95. 107, lamprocarpus 6. 94^ 107, squarrosus 6. 95, supinus 6, /). repens 95, a. terrestris 95, v. vivipara 6. Junger- mannia acuta 91, anomala 91, barbata v. Schreberi 105, bicuspidata 91. 105, capitata 105, crenulata 91. 105, divari- cata 91, insica 91, inflata 91, setacea92. Juniperus com- munis 19. 95. 107. Knautia arvensis 8. 96. 108. Ijaminaria digitata 91, saccharina 82. Lamium amplexi- caule 98. 109, incisum 98 Lampsana coninuinis 86. Lappa minor 86. 97. 108, nemorosa 8, tomentosa ?. denudata 9. Lastrea Oreopteris 6. 7, spinulosa 6, * dilatata 15. 17. La- thyrus maritimus 15. 18, palustris 303, pratensis 103, &il- vestris 7. Lecanora atra 89, badia 89, cinerea b. gibbosa 89, saxicola 89, sordida 89, subfusca 89, varia 89, b. polytropa 103. Lecidea fnscoatra 90, parasema a. entero- leuca 90, b. lapicida 90. 103. Leersia oryzoides 10. Leontodon autumnale 97. 108, v. coronopifolia 108, hispidus 5. 6. 19. Leonurus Cardiaca 98. Lepidozia reptans9l. Lepigonum leiospermum f. cymosa v. aptera 111, v. hetero- sperma 111, marinum 101, rubrum 111. Leptogium lacerum 89. Leucobryum vulgare 92. Lininanthemum nymphoides 9. Limosella aquatica 8. Linaria Cymbalaria 7, minor 5. 20, vulgaris 99. 110. Linum catbarticum 102. 112. Listera ovata 3. 7. Lithospermum arvense 98. 109, officinale 5. 14. Llttorella lacustris" 6. 16. 96. 108. Lobelia Dortmanna 6. -97. Lolium Linicola 93, perenne 106, V. tenuis 106. a. vulgaris 93, temulentum 106. Loni- cera 13. 16, Periclymenum 98, Xylosteum 12. Lophocolea bidentata 105. Lophodermium arundinaceum 74 Lotus corniculatus 103. 113, v. villosa 103. 113, uliginosus 12. 15. 183 Lunaria rediviva 14. Luzula canipestris 59. 95. 107, multi- flora 59. 95. Lychnis Flos cuculi 101. Lycoperdon Bo- vista 103, coelatum 74, gemmatum 74, pusillum 74. Ly- copodiace? 38. Lycopodium annotinum 6, clavatum 11.12, coniplanatum 104, inundatum 15. 16. 92. 105, Selago 6. 16. 17. 105. Lycopus Europ?us 98. Lysigonium nummuloides 90. 103. Lysimachia nemorum 14, nummularia 12, thyrsi- flora 99, vulgaris 99. 110. Ly thrum Salicaria 102. Iflajanthemum bifolium 11. 19. 95. Malaxis paludosa 95. Malva silvestris 101. 112, vulgaris 101. 112. Marattiace? 36. 37. 38. Marchantia polymorpha 91. 105. Marrubium vulgare 15. 109. Mastigloja lanceolata 90. Matricaria Chamomilla 97. 109, inodora 97. 109, v. salina 97. Medi- cago falcata 3. 5. 16. 112, lupulina 86. Ill, v. Willdeno- wiana 87, minima 112. Melamspora Lini 88, salicina 75. Melampyrum arvense 17, nemorosum 19, pratense 8. 99, silvaticum 8. Melaudrium vespertinum 101. Melica nutaus 7, uniflora 7. Melilotus macrorrhiza 27, officinalis 27. 112. Melosira varians 90. Mentha 136, aquatica v. verticillata 98, arvensis 98. 109, v. riparia 98, piperita 137, silvestris 6. Menyanthes trifoliata 34. 98. 109. Mercurialis annua 9, perennis 7. Meridion circulare 90. Mesembryanthemum 22. Micrasterias truncata 13. Microspora 120. 124. 129. 130-132. Mirabilis 173, .lalappa 153. 161, longiflora 154. 161. 162, Wrigthii 1.54. 162. Mnium hornum 92, rostratum 92, undulatum 92. Moehringia trinervia 11. Monostroma Blyttii 79. 82, Grevillei 79. 80. 82. Monotropa glabra 19, monantha 19, hirsuta 6. Montia minor 15. 16. 18, rivularis 10. Musa ornata 144¡ª146, paradisiaca 144 ¡ª 146, Sinensis 144 ¡ª 146. Myosotis arvensis 109, hispida 12, lingulata 98. 109, palustris 109, silvatica 11. 19, stricta 12, versicolor 12. 98. Myrica Gale 95. Myriophyllum 112, alterniflorum 102. Myrrhis odorata 6. j^ardus stricta 93. 106. Narthesium Ossifragum 94. Na- sturtium officinale 20, palustre ICO, silvestre 7. Navicula amphisb?na 90, v. ? 104, brevis 104, didyma 99, elegans 90, interrupta 90, latissima 104, Lyra 104, major 90, mesolepta90, Semen 104, Tabellaria 9U, viridis 104. Neckera crispa 4. Neea 152. 173, parviflora 154. 164¡ª167. 174. 175, theifera 152. 164. 165 Neottia Nidus avis 3. 12. 19. Novilla ovata 90. OdonthaHa dentata 77. 83. Odontites rubra 99. 110. Oedogonium 114. 132. Oenanthe Phellandrium 20. 01- pidium 28. Onobrychis sativa 3. Ononis hircina 5. 103, 184 procurrens 8. 112, repens 8. 112, v. mitis 112. Onopordon Acanthiuui 12. 17. Oospore? 28. Ophioglossum vul- gatum 15. 17. 19. Orchideae 136, Orchis 107, fusca 2. 3, intarnata 3. 11. 95, maculata 95, majalis 2. 3. 11, Morio 3. Origanum vulgare 7. 16. 19. Ornithopus perpiisillus 7. Orobanclie Cirsii 8. Orobus 7, niger 8, vernus 11, 19. Orthosira Kiitzingiana 90. Orthotricbum anomalum 92, crispuni 92, rupestre 92. Osmunda regalis 92. Oxalis Acetoselia 102. Oxybaplius 173, nyctagineus 155. 161, oratus 154. 160¡ª161. Ozothallia nodosa 78. 83. Palmella 131. Pannaria brunnea b. nebulosa 103. Pa- paver Argemone 100. Ill, dubium 100. 111. Paris qua- drifolia 7. 19. Parnielia conspersa 89, elivacea 89, physodes 89, saxatilis 89. Parnassia palustris 19. Pasti- naca sativa 87. 99. Pediastrum Ehrenbergii 104. Pedi- cularis palustris 11. 99. llO, silvatica 6, v. albiflora 6. Pellia epiphylla a. fertilis 91. 105. Peltigera canina a. membranacea 89, c. polydactyla 103. Penium Digitus 13. Peplis Portula 102. 112. Pertusaria communis a. genuina 90. Petasites albus 7, officinalis 7. 70. Peucedanum palustre 6. 20. 99. Peziza asperior 74, cinerea 74. Phallus 103. Philonotis fontana 5, Phlebia radiata 74. Phleum arenarium 175, Boehmeri 7. 16, pratense 93. 105, v. nodosa 105. Phloeospora subarticulata 78. 82. Phragmidium mucronatum 88. Phragmites cummunis 93. 106, v. repens 93. Physcia Aquila 89, stellaris 88. Phytemna spica- tum 8. Picea vulgaris 137, Picris hieracioides 19. Pilularia globulifera 16. Pimpinella magna 19, Saxifraga 99. 110, V. disectifolia 99. 110. Pinguicula vulgaris 11. 99. 140. 148. Pinus Austriaca 3. Pisonia 151. 152. 173, aculeata 154. 162-164. 175, hirtella 162. Placodium vitellinum 89. Plantago Coronopus 96, ?. pygm?a 18, lanceolata 96. 108, v. eriophylla 108, major 86. 96. 108, * intermedia 56. 108, maritima 96. 108, v. dentata 108, media 6. 19. Platanthera solstitialis 6. 95. Ploospora herbarum 73. Pleurosigma angulatum 104. Poa annua 86. 106, compressa 5. 6. 19, fertilis 5, pratensis 86. 93, v. humilis 93, trivialis 106. Podosphenia communis 104. Polygala amara 5, depressa 6. 7, vulgaris 11. Polygonum amphibium ?, natans 96. 107, a. terrestre 96. 197, aviculare 87, f. angustissima 108, f. erecta 96, f. prostrata 108, Con- volvulus 96. 107, dumetorum 8, Hydrupiper 96, lapathifolium 107, f. incana 96, minus 6. nodosum 96, Raji 9, Robertii 10. 15. 17, viviparum 74. Polypodium Dryopteris 6, Phegopteris 6. Polyporus 89. Polysiphonia arctica 77. 80. 92, fastigiata 77. 83, urceolata 77. Polytrichum 105, 185 commuue 92, formosum 92, piliferum 92. Populus candi- cans 60. 63. 64, treiiuila 19. 60. 63. 64. 65. 66. 96. 107. 137. Poronia punctata 88. Porphyra laciniata 78. 81, vulgaris 78. 80. 82. Potamageton acutifolius 17. 18, gramineus a. graiiiin?folius 94, /.>. lieteropliyllus 94, marinus 6, natans 94, polygonifolius 6. 94, rutilus 13. Potentilla anserina 102. 112, argentea 102. 112, Norvegica 9, reptans 86, Tormentilla 102, venia 3. Poterium dictyocarpuni 3. 5. Prasiola crispa 104. Primula elatior 11, grandiflora 2, ol'ticinalis 19. IVotococciis 131. Prunus spinosa 102, V. angustifolia 102. Psamnia arenaria 12. 15. 93. 106, Baltica 15. 17. Psichohornium 132, gracile 132, fuscescens 132. Pteris aquilina 92. Ptilota plumosa 78. Puccinia ambiens 74, Bistort? 74, Epilobii 74, pulverulenta 74, varia- bilis 74. Pulinonaria officinalis 2. Pulsatilla nigricans 10. Pylacella confervoides 82, litoralis 79. 82. Pyrola minor 6. 13. 22. rotundifolia 6, secunda 6. 19. Pyrus communis 11, Malus 3. 14. ?uercus pedunculata 13. 19. 67. 69. 95. 137. 148, sessili- flora 13. Racomitrium canescens 92. Radiola millegrana 6. 102. 112. Radula complanata 91, Ramalina polymorpha 89, b. fastigiata 103, d. scopulorum f. cuspidata 89. Ranun- culus acris 100. 110, arvensis 2, Flammula 100. 110, Phi- lonotis 2, repens 86. 100. 110. Raphanus Raphanistrum 8. 100. 111. Reseda luteola 15. Rhamnus 13, cathar- ticus 7. 19, Prangula 101. 137. 148. Rhinanthus major 99. 110, minor 99. 110. Rhizocarpeae 39. Rliodomela lycopodioides 77. Rhodophyllis veprecula 78. 82, Rho- dymenia palmata f. Sarniensis 78, f. sobolifera 78. Rhoicosphenia curata 104. Rhyncbospora alba 93, fusca 93. Rhytisma salicinum v. arctica 74. Ribes alpinum 3, Grossularia 67. 69, 85, rubrum 42. 43. 100. Roestelia cornifera 88. Rosa canina f. dumetorum 102, f. genuina a. nitida 102, ?. opaca 102, inodora 8, mollissima 16. 18. 102, V. nemoralis 102, tomentosa 12, 18. Rubus Cham?- morus 10, c?sius 19, discolor 10. 14. 15. 16. 18, dumetorum 10, Id?us 102, plicatus 13. 102, saxatilis 3. 8. 12. 19. Rumex Acetosa 12, Acetosella 96. 108, conglomeratus 15. 18, crispus 96. 108, Helolapathum 7, Hydrolapathum 96, maritimus 96. 108, obtusiflorus 87, tliyrsoides 2. 8. 12. 17. 96. 108. Ruppia 106, rostellata 94. Russula fragilis 74. Sagina ciliata 2, nodosa 101. Ill, procumbens 101. Ill, stricta 15. 101, subulata 101. lU. Salicornia herbacea 186 96. Salix 75, acutifolia 60. 64, alba 96, ambiaua 96. 107, aiirita 96, cinerea 96. 107, liastata 6, herbacea 74, pentan- dia 60. 64. 95, .repens 95. 107, v. arsentea 95. 107, sar- mentacea 21. Salsola Kali 96. 107. Sambucus 136, nigra 60. 63. 65. 66. 85, racemosa 60. 63. Sanicula Eu- rop?a 19. Saponaria officinalis 9. Sarotliamnus sco- parius 11. Saxifraga granulata 110. Scabiosa Colum- baria 3. 19. Scandix Pecten Veneris 2. Scapania irrigua 92. 105. Scenedesmus acutus 91. 104, quadricaudatus 91. 104. Schedonbrus Benekeni 7. 19, serotinus 19. Schizo- meris 131. Scirpus c?spitosus 10. 13, 18. 94, fiaitans 13, lacustris 94. 106, maritimus 94. 106, v. monostachya 94, pauciflorus 13. 18. 94, rufus 15. 18, setaceus 15. 16. 18. 106, Tabern?montani 15. 18. Scleranthus annuus 15. 101. III, perennis 14. 18. 101. III. Scutellaria galericulata 98. Scytosiphon lomentarius 79. 82. Sedum acre 9. 100. 110, album 3. 9. 14, Boloniense 9, hybridum 9, lividum 8, pur- pureum 8. 9. 10. rupestre 3. 9, Telephium 9. 100 Sela- ginella 39, spinulosa 92. Seligeria calcarea 4. Selinum Carvifolia 8. 19. Sempervivum tectorum 110. Senebiera Coronopus 12. 17. Senecio silvaticus 97, viscosus 10, 86, vulgaris 86. 97. 109. Serratula tinctoria 12. Setaria viridis 9. Silene dichotoma 8, inflata 8. 101. III, ?. petr?a 4. maritima 7. 73. 74, nutans 3. 14. 15. Sinapis arvensis 8. 111. Sirosiphon 114. Sisymbrium officinale 101. Ill, Sophia 86. 110. 111. Sium latifolium 99. 137. 139. 148. Solanum Duhamara 7. 85. 99, humile 9, nigrum 98. 110. Solidago ^ Virga aurea 136. Solorina saccata 4. Sonclms arvensis 97. 108, asper 87. 97. 108, oleraceus 87. 97. 108, palustris 108. Sorbus Aria 15. 16. 18, aucuparia 13. 86. 102. 112, Fennica 60. 61. 62, Scandica 13. 14. 60. 61. 62, torminalis 14. 16. Sordaria discospora 76. Spar- ganium minimum 6, ramosum 7. 20. 106, simplex 94. Sper- gula arvensis ?. sativa 101. Ill, a. vulgaris 101. Ill, maxima 101. Spliaerella Tassiana 74. Sph?rophoron fra- gile a. coralloides 90. Sph?roplea annulina 91. Sphagnum 105, cymbifolium 92, fimbriatum 92. Spir?a Hlipendula 5, ulmaria 102. Spongomorpha arcta 80. Sporormia lageni- formis 76, Stachys ambigua 8, annua 17. arvensis 20, palustris 109, v. canescens 98. 109. Statice Behen 96. Staurastrum dejectum 13, ?. Dickiei 13, furcatum 13, gracile 13, orbiculare 13, paradoxura 13, teliferum 13, tetracerum 104, tricorne 13. Stauron?is anceps 90, gracilis 90. 104, linearis 90, pulchella 104. Stellaria crassifolia 101, gra- minea a. grandiflora 101, ?. parviflora 101 111, Holostea 11. 101, media 86. 101. Ill, nemorum 11, palustris ?. viridis 12, 18. Stereocaulon condensatum 89, pascale 89. 187 Struthiopteris Germanica 10. Stygeoclonium 128. Succisa pratensis 96. Surirella linearis 90. Symphytum asperri- mum 5. 7. Synedra pulchella 90. 104, radians 90. 104. Syringa vulgaris 137. Xabellaria 114, flocculosa 90. Tanacetuni vulgare 97. 108. Taraxacum erythrospermum 15. 18. 97. officinale 74. 86. 97. 108. Taxus 37, baccata 137. Teesdalia nudicaulis 100. 111. Tetmemorus granulatus 13. Tetragonolobus mariti- mus 16. Thalictrum 136, alpinum 75, flavum 11. 100. minus 5. 10. 110, simplex 5. Thamnium alopecurum 3. Thlaspi arvense 100. 111. Thymus Serpyllum 15. 109. Tilia intermedia 8, parvifolia 14. Tradescantia 144. Tra- gopogon pratense 108. Trentepohlia 28. Trientalis Eu- rop?a 11. Trifolium arvense 103. 113, fragiferum 103, medium 7, minus 103, pratense 103. 113, v. depressa 113, procumbens v. campestris 103, repens 103. 113. Triglochin maritimum 6. 94. 107, palustre 94. 106. Trigonella orni- thopodioides 103. Triodia decumbens 6. 106. Tryblio- nella punctata 104. Tussilago Farfara 70. 87. 97. 108. Typha angustifolia 94. Ulmus 137, montana 85. Ulothricace? 28. ¨¹lothrix 114 ¡ª 134, crassiuscula 121, mucosa 122. 128, parietina 121, seriata 129, subtilts b. subtilissima 123, tenerrima 121. 122. 123, 126. 127. 128. 131. 133. 134, v. mucosa 122. 134, zonata 121. 124. 128. Ulva Lactuca 79. Ulvace? 28. Uredine? 27. Uredo Orchidis 88, Tanaceti 103. 104. Urospora 130. Urtica dioeca 86. 95. 107, urens 95. 107. Usnea barbata 89. Ustilago Carbo 88, urceolorum 75. 88, utriculosa 88. Utricularia 99, minor 6. Vaccinium Myrtillus 6. 137, Oxycoccos 6. 11. 99, uliginosum 6. 11. 99, Vitis Id?a 6. 99. Valeriana officinalis 8, v. angustifolia 19. Valerianella Morisonii 20, olitoria 11. Vellozia 21. Verbascum Lychnitis 9, thapsiforme 20. Verbena officinalis 15. 18. 137. Veronica agrestis 99, Anagallis 99, arvensis 99. 110, Cham?drys 99, montana 11, officinalis 99. 110, scutellata 99. 110, v. villosa 110, ser- pyllifolia 99, spicata 5. 7. 14, 16. Verrucaria rupestris d. maura 90. Viburnum Opulus 98. 137. Vicia 7, angusti- folia 12. 103. 113, Cassubica 13. 14. 18, Cracca 103. 113, lathyroides v. cirrhosa 12, tenuifolia 3. 17. Vinca 136. Vincetoxicum officinale 14. 15. 16. Viola canina 101. Ill, mirabilis 19, odorata .59. 101, palustris 11, silvatica 59, 101, 188 tricolor f. arvensis 100. Ill, a. vulgaris 100. 111. Vitis vinifera 137. Vulpia sicuroides 16, 18. Weigelia 137. X^antliidiuni Antilopeum 13. Xanthoria parietina 102, a. genuina 89, f. aureola 89, t. lychnea 89. SKostera marina 2. 94. 106. Zygospore? 28. Zyg- nema 114. RESUM¨¦ FRANC'AIS. It ?)ES VRAIES HOMOLOGIES DE L'OV¨¹LE DES PLANTES ET DE LEURS PARTIES. PAR Mr. EUG. WARMING. Dans ce trait¨¦, Tauteur ne nous donne qu'un aper?u g¨¦n¨¦ral des recherches qu'il a faites sur le d¨¦veloppement de Toeuf et qu'il a publi¨¦es dans les Annales des Sciences, trait¨¦ de ? l'Ovul¨¦ ?, ainsi que des r¨¦sultats ant¨¦rieurs concernant le sac pollinique , et un aper?u des r¨¦sultats obtenus par Vesque et bas¨¦s sur ses exp¨¦rie- mes (voir les Annales des Sciences, Vl¨¨me s¨¦rie, 6¨¨nie vol.. pages 237 ¡ª 85). 11 n"y a de nouveau que l'explication du funicule de l oeuf, selon laquelle celui-ci serait homologue au recej^tacle d"un sore de foug¨¨re ; l'oeuf doit ¨ºtre consid¨¦r¨¦ comme un tel sore monangique (macrosporange) ¨¤ r¨¦ceptacle et sans doute aussi ¨¤ indusie (les t¨¦- guments). (2) ETUDES SUR LES GENRES DE L'ULOTHRIX ET DE LA CONFERVA, SP¨¦CIALEMENT PAR RAPPORT A LA STRUCTURE DE LA MEMBRANE. PAK M. J L. A. KOLDERUP ROSENVINGE. M. Kornerup a apport¨¦ de l'exp¨¦dition faite l'ann¨¦e derni¨¨re ' aux glaces int¨¦rieures du Groenland un bocal plein d'Algues d'eau douce dont la plus grande partie se composait d'une Conferve. Elles ¨¦taient conserv¨¦es dans l'alcool. La largeur des filaments ¨¦tait de 7,o ¡ª 9,6/', la membrane des cellules ¨¦tait form¨¦e de pi¨¨ces en H, section op- tique, qui par leurs bouts d¨¦tach¨¦s s'enchassaient comme le cou- vercle d'une bo?te, (voir fig. 1), entourant les plasmas Mais les bouts des membranes int¨¦rieures en H n'¨¦taient pas libres comme ceux des membranes ext¨¦rieures, mais unis par une autre membrane tr¨¨s -fine. Lorsqu'une cellule va se diviser, elle s'allonge; les bouts de la membrane int¨¦rieure en H (fig. 4 b.) ne sont plus unis, mais d¨¦tach¨¦s, et en m¨ºme temps il se forme une nouvelle couche int¨¦rieure de cellulose (fig. 2, 4 c), en dedans de cette derni¨¨re membrane, qui, en attendant , se retire de celle qui l'en- tourait (4 a.). Alors il se forme au milieu de la couche int¨¦rieure un ¨¦paisissement qui, en croissant , divise ¨¤ la fin la cellule en deux (fig. 2, 3). La cellule sup¨¦rieure de chaque filament est munie d'une calotte fort r¨¦fractive que l'on observe toujours dans les jeunes plantes (fig. 6, 7). Elle se compose de cellulose ordi- naire. La membrane de la cellule inf¨¦rieure des jeunes plantes est en g¨¦n¨¦ral fort gonfl¨¦e, et la cellule s'¨¦tend un peu de cot¨¦ (fig. 6, 7) : C'est qu'elles sont attach¨¦es ¨¤ des mousses. Les jeunes plantes paraissent provenir de globules semblables aux* Pro to- co ecus, qui se trouvent aussi, et en m¨ºme temps, sur la mousse. Moi, je pr¨¦sume qu'elles viennent de zoospores. J'ai trouv¨¦ des filaments de couleur brunatre. Les cellules s'¨¦taient transform¨¦es en chronospores , s'¨¦tant arrondies et entour¨¦es d'une membrane solide, tandis que la membrane primitive ¨¦tait en dissolution (fig. (3) 10). Enfin elles se s¨¦parent, de sorte que deux tout au plus restent ensemble, entour¨¦es d'une enveloppe g¨¦latineuse , et alors elles commencent ¨¤ cro?tre (fig. 11 ¡ª 14). La plus grande que j'aie mesur¨¦e ¨¦tait d'un diam¨¨tre de 17,5 /EMCBETÒ×±¶ÌåÓý¹ÙÍø